Kunst Litteratur

ANMELDELSE: Den danske stol

ANMELDELSE: Den danske stol

 

 

– en international affære

 

 

 

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: Den danske stol

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… berigende med mange illustrative fotos og forståelig tekst ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eftersom den permanente udstilling på Designmuseum Danmark har været et par år undervejs, er det først nu bogen, DEN DANSKE STOL – en international affære, kommer på sin rette hylde. Bogen har faktisk nogle år på bagen, men er mere aktuel end nogensinde og er nu i 2024 blevet genoptrykt. Den nyåbnede udstilling sætter nemlig fokus på stolens historie og udvikling gennem tiden. Det skal tilføjes at museet udstillede 113 stole i 2016, men man besluttede at revurdere hele museet og stolene har nu endelig fået den plads de fortjener i den nye udstillingstunnel med 147 stole.

Det kan du stole på!

En stol!?! Er den noget særligt? Ja, for tænk på hvor mange forskellige funktioner en stol kan have: barstol, børnestol, kørestol, lænestol, spisestuestol, gyngestol, foldestol, havestol, liggestol, pudestol, kontorstol osv., der findes en stol til enhver lejlighed, så, nej, en stol er ikke bare en stol. Det har designere igennem mange tusinde år måtte erkende, og stolen har da også fået mange alternative og forskellige udtryk undervejs.

 

Ludwig Mies van der Rohe, 1886-1969, tysk ikonisk arkitekt, er citeret i bogen og det kan ikke siges bedre: Stolen er en svær genstand. Alle, som har prøvet at lave én, ved det. Der er uendelig mange muligheder og problemer – stolen skal være let, den skal være stærk, den skal være komfortabel. Det er næsten lettere at bygge en skyskraber end en god stol.

 

En af vores mest berømte designere Hans. J. Wegners succes The Chair, gav ham hovedbrud resten af livet. Han tegnede efterfølgende 500 stole, idet han mente at den perfekte stol endnu ikke var skabt. Det skal lige tilføjes at flere af hans stole blev store succeser: Kinastolen, Påfuglestolen, Den runde stol og Y-stolen m.fl.

 

Selvfølgelig er stolen en vigtig del i vores liv. Vi vælger den med omhu til vores hjem, til tider i flere afskygninger som lænestol, spisestue stol eller kontorstol og den er personlig for os. Vi skal sidde godt, kunne slappe af, arbejde, den er en del af en.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: Den danske stol

 

 

 

 

 

 

DEN DANSKE STOL – en international affære

Dette meget gennemarbejdede og elegante værks omdrejningspunkt er Danish Design fra 1900-tallet, som stadigvæk er i høj kurs, både i Danmark og internationalt og det er stolen det drejer sig om. Bogen er godt opbygget, fordi den henvender sig til en bred målgruppe.

 

Forfatteren kalder den: En visuel bog, og i forordet får vi kort fortalt stolens designhistorie gennem 150 år. Derefter er der 10 afsnit med stoletyper:

 

Foldestole. Her bliver vi bekræftet i, at stolen med krydsede ben, har mere end 4500 år på bagen. Den har været inspiration til mange taburetter og fodskamler gennem årene.

 

Lave hvilestole. Foldestolen blev videreudviklet til en lav hvilestol, der kunne slås sammen og hvilestole som var stationære.

 

Almuestole. Danmark havde simple pindemøbler i almuekulturen, så det var naturligt at designe stole i forlængelse af disse. De fandtes også i mange afskygninger i andre lande og vores danske designere kombinerede ideerne.

 

Dampbøjede stole. De første industrielle stole blev fabrikeret i Østrig i midten af 1800-tallet, men dampbøjede stole tog over og reducerede de dyre samlinger i træet.

 

Kinesiske stole. Kinesiske møbler havde været populære i flere århundreder og Møbelprofessor Kaare Klint og hans elever dyrkede de raffinerede detaljer.

 

Karmstole. Disse stoletyper spiller en central rolle i dansk møbelkunsts historie. Den har været afprøvet i 200 år. Det karakteristiske ved stolen er en buet kappe på stolen, der støtter ryggen, og armlænet er integreret i kappen, der ofte slutter ovenover forbenene og bæres af disse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: Den danske stol

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Engelske salonstole. 1700-tallets engelske møbler har været forbillede for mange landes stoledesign. De fordrede lidt mere og var forbeholdt det bedre borgerskab også i Danmark.

 

Windsorstole. Stolene blev eksempler på en masseproduceret stol. Den krævede ikke et stort produktionsapparat og var billig at fremstille.

 

Skalstole. Opstår udenfor Danmark i 1900-tallet, hvor nye teknikker vinder frem og er efterkrigstidens moderne stoletype. De bliver fabrikeret i metal, plast og træ. De har et let udtryk med spinkle ben og det er sædet og støtteskallen, der er fremherskende. I Danmark eksperimenterer man på kryds og tværs med sammensætning af nye materialer.

 

Det er inden for den genre, om man så må sige, at nogle af også nutidens mest kendte stoledesign blev skabt. Den første danske industrielle stol var Arne Jacobsens Myren, fra 1952.

 

Frisvingere. Det er stolen uden bagben. Den første blev produceret af Marcel Breuer i 1925, i stål, træramme og fletsæder. Den var provokerende moderne. Den første frisvinger i plast blev produceret af danske Verner Panton i 1960 – læs Freverts anmeldelse af Panton-værket her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: Den danske stol

 

 

 

 

 

Et perfekt opslagsværk

Du behøver ikke være møbelsnedker for at finde glæde i DEN DANSKE STOL. Tværtimod er den berigende med mange illustrative fotos og forståelig tekst. Du kan med fordel læse de små beskrivelser der følger hver stol, i alle kapitlerne. På ganske kort tid bliver du informeret om, hvem og hvornår stolen er designet og hvilke tekniske finesser du skal lægge mærke til. Den er lige til at gå til og et perfekt opslagsværk.

 

 

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelse DESIGNMUSEUM DANMARK: Danish Modern – her

 

 

ANMELDELSE: Den danske stol. Christian Holmsted Olesen. Udgivet på forlaget Strandberg Publishing.

 

 

 

ANMELDELSE: Den danske stol – se mere her

 

Fotos: Pernille Klemp

 

ANMELDELSE: Den danske stol er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm