Anmeldelse: Den mørklagte musik

– dansk musikliv under besættelsen

Spotlight på en mørk tid – et nyt standardværk af Henrik Engelbrecht

✮✮✮✮✮

' ….. en sammenhængende og velfortalt beretning …. '

– M. Bjørk, KULTURINFORMATION

Dansk musikliv i tiden omkring den anden verdenskrig er emnet for en moppedreng af en bog på knap 600 sider og godt og vel 1 kilo, som udkommer torsdag den 12. februar.

Bogen beskriver vilkårene for musikken og musikerne i perioden fra 1930’erne, gennem krigens tid og frem til efterkrigstiden. Det er ”den mørklagte musik”, som bogens titel siger.

Hatten af for Engelbrecht

Bogen er noget af en bedrift, og forfatteren Henrik Engelbrecht har været den rette til at samle og redigere de mange tusind oplysninger. Tilsammen er de blevet til en panorering hen over musiklivet i en periode, som det efterhånden kun er få, der kan huske personligt. Engelbrecht må have støvet talrige arkiver og brevsamlinger igennem. Han må have haft huset og computeren fuldt af dokumenter, fotos, plakater og musikeksempler. Det har været en bedrift at få overblik over materialet og samle det, så det danner en slags logisk forløb.

Men det er lykkedes godt. Henrik Engelbrecht holder sig til den stil, han er kendt for: Fagligt vidende uden at være tør; fortællende uden at blive snakkende, og underholdende uden at blive lavkomisk. Man kommer til at tænke på Paul Hammerichs måde at fortælle danmarkshistorie på, men Engelbrecht undgår bedre end Hammerich tendensen til at hænge et forløb op på nogle anekdoter.

Anmeldelse: Den mørklagte musik

Fra bogen. (s. 222)

Mørkets tid var dilemmaernes tid

Under læsningen lærer man mange personer fra musiklivet at kende, og man bliver mindet om, hvor vanskelige deres dilemmaer var under besættelsen. Musikken var deres levevej, men vejen blev mere og mere farlig at betræde.

For eksempel forbød de tyske myndigheder musik af jøder og amerikanere. Danske kulturinstitutioner (som radioen) var underlagt de tyske krav. Musikere kunne nægte at synge og spille på tyskernes betingelser, men det gjorde livet farligt. De kunne også gå med til at arbejde på tyskernes betingelser, men det gjorde også livet farligt. Og i lang tid var det uvist, hvordan krigen ville ende.

Hvordan skal det moralske kompas kalibreres i en tid, hvor personlig integritet er truet af kampen for at overleve?

Anmeldelse: Den mørklagte musik

Fra bogen. 1940. Lurblæsning ved DNSAP-stævne i KB Hallen – Foto: Frihedsmuseets

Herlige gensyn og genhør

Ældre læsere vil juble over talrige gensyn og genhør. Koncerter fra gamle steder som Odd Fellow-Palæet (in memoriam) bringes i erindring. Navne, der kendes og elskes fra efterkrigstidens Giro 413, hentes frem. Og mange andre.

Et hyggeligt træk ved bogen er de mange QR-koder, der giver link til originale optagelser af sang og musik fra perioden.

Blandt de mange illustrationer kan man ikke mindst glæde sig over de skønne plakater, der er gengivet. De er udvalgt med omhu og giver et fint indtryk af denne kunstart, samtidig med, at de fortæller en periodes historie.

Især må man fremhæve bogens fyldige navne- og stikordsregister og dens appendikser. Foruden at bogen i sig selv er en sammenhængende og velfortalt beretning om et emne og en periode, gør registrene den til et værktøj, som kan anbefales til dem, der vil studere perioden nærmere – eller bare vil læse lidt mere om mennesker, som levede og arbejdede i en mørk og farlig tid.

Musiklivet under besættelsen er et spejl af resten af samfundet, skriver Henrik Engelbrecht (side 500). Med hans bog har vi fået et nyt standardværk om dansk musikliv, som også sætter andre sider af samfundet i perspektiv.

Henrik Engelbrecht