Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD
AKTUELT Film

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD

© Nordisk Film

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… Per Fly har begået et filmmesterværk …..’

– G. Boeholt, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filmen HAMMARSKJÖLD er instrueret af Per Fly. Den handler om generalsekretæren i FN Dag Hammarskjöld. Det er i 1961 og der er fuld gang i afkoloniseringen i Afrika. En del af Congo, Katanga-staten, hvor 75% af landets minedrift lå og derved langt det største af landets BNP, ville gerne løsrives fra det øvrige Congo. Der udbryder krig støttet af belgierne og det ønsker Hammarskjöld at sætte en stopper for. Han vil bevare freden i Afrika også under afkoloniseringen. Han kæmper for det i FN’s sikkerhedsråd og rejser selv dertil for at forhandle fred. Og som bekendt dør han i et flystyrt på mystisk vis.

Professionel ageren

Filmen følger Dag Hammarskjöld som person og man ser hans professionelle liv og virke. Han har ikke meget privatliv, men han har dog en abe, som han har et imponerende tæt forhold til. Aben er meget tryg ved Persbrandt og må have tilbragt meget tid før og under filmproduktionen sammen med skuespilleren på privat plan for at det tætte forhold er blevet etableret.

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD
”Hammarskjöld” med Mikael Persbrandt. Foto: Niklas Maupoix

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mikael Persbrandt leverer en fortræffelig præstation som Dag Hammarskjöld. Han er meget overbevisende i sin rolle som den rolige, indignerede, humane verdensmand, der virkelig viser, at han har formatet til at bestride en af verdens største poster. Ikke mindst hans taler for plenarforsamlingen i FN’s hovedkvarter er imponerende filmkunst. Intet som helst pjevset knoldesparkeri her.

 

Persbrandt (f. 1963) huskes af langt de fleste i ungmandsrollen som Gunvald i tv-serien Beck og endelig også som den hårdtslående agent Hamilton. I rollen som FN’s generalsekretær viser den nu erfarne og efterhånden bedagede skuespiller helt nye sider af sig selv og boksehandskerne og øretæverne er skiftet ud med verbale håndkantslag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD

© Nordisk Film

 

 

 

 

 

 

Instruktør Per Fly

Per Fly er ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest. Som vi så i f.eks. filmen ‘BÆNKEN’ (2000) går han ned i mindste detalje og skaber Kajs verdenshistorie på bænken i Tingbjerg. Når man mestrer det, magter man også at producere en verdensleders verdenshistorie som her med Dag Hammarskjöld som FN’s generalsekretær. Her er bænken New York og det her handler ikke om Tingbjerg, men om Congo. Selv kopperne og nummerpladerne er fra den omtalte tidsperiode.

 

Per Fly har begået en storfilm, som i kaliber kan læne sig op ad Oppenheimerske (Christopher Nolan) dimensioner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Per Fly

Instruktør, Per Fly. © Nordisk Film

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ungdomsvennen

Thure Lindhardt yder også en fin rolle som vennen fra ungdommen, der ikke så let agter at opgive det gamle venskab. Lindhardt og Persbrandt konverserer på svensk i filmen og for Lindhardts vedkommende til dels også dansk. En mesterlig og godt tænkt effekt. Og overflødigt er det at nævne, at Persbrandt med skarp præcision mestrer det engelske sprog med kalkuleret svensk accent.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD
”Hammarskjöld” med Mikael Persbrandt. Foto: Niklas Maupoix

 

 

 

 

 

 

 

Kennedy

Endelig ses også Caspar Phillipson som the one and only J. F. Kennedy, som har lidt en skurkerolle. At spille Kennedy er ikke noget, man bare lige gør, men Phillipson er manden for det. Den opmærksomme biografgænger vil dog også bemærke den splitsekunders korte flirten med Dag Hammarskjölds sekretær Hanna.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Caspar Phillipson

© Nordisk Film

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et filmmesterværk

På alle måder mødes vi af et filmmesterværk, hvor suspense og payoff går hånd i hånd med uovertrufne skuespilpræstationer, kameraføring og lydbillede. Vi kan som landsmænd tillade os at være stolte over instruktøren Per Flys mangeartede talent, sans for detaljen og pedanteri.

 

I HAMMARSKJÖLD skånes vi heller for nærmest dokumentarisk barbari af den allerværste sataniske skuffe – et uundværligt greb, som uden tvivl har været under overvejelse omkring, hvor meget, hvor lidt og slet ikke skulle tages med. Vi konfronteres med scener så stærke og chokerende, at de sjældent ses på film. Modigt gjort, men så afgjort nødvendigt.

 

Endelig har filmen også elementer fra de originale tv-optagelser og nyhedsudsendelser fra 1961. Dette er vævet ind i det historiske drama på allerbedste vis, autenticiteten er i top.

 

 

 

 

Mikael Persbrandt

© Nordisk Film

 

 

 

Mikael Persbrandt
”Hammarskjöld” med Mikael Persbrandt. Foto: Niklas Maupoix

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD – se trailer her

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD – se mere her

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Filmen HAMMARSKJÖLD er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm