Kunst Teater

CIRQUE DU SOLEIL – ROYAL ARENA

CIRQUE DU SOLEIL
ROYAL ARENA

 

 

 

 

 

 

CIRQUE DU SOLEIL - ROYAL ARENA

Foto: Maja Prgomet

 

 

 

 

 

 

‘ …. Hele forestillingen igennem, …. et brag af en aften ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

Forventningerne er tårnhøje. Kan Cirque du Soleil endnu engang overgå sig selv? Barren bliver sat højere og højere, men det holder også denne gang. Hele forestillingen igennem. Der er ikke et øjeblik, hvor tiden bliver bare et sekund for lang. Simpelthen et brag af en aften.

 

Hver gang man ser Cirque du Soleil, glæder man over deres professionalisme. Deres originalitet vil ingen ende tage, når de kombinerer forskellige kunstarter, som teater, akrobatik, artisteri, mime, musik, commedia dell´arte, med intet mindre end elegance. Det er magisk. Alt smelter sammen til en stor fortryllende boble.

CIRQUE DU SOLEIL – Corteo

Denne forestilling hedder Corteo. Det er italiensk og betyder klovnens forestilling om, hvordan en festlig parade er. Klovnen er jo en meget sammensat figur, som både er trist og glad, naiv og klog, stærk og svag, og i denne forestilling er klovnen den centrale figur, der har en forestilling om sin egen begravelse, eller er det en drøm eller ønsketænkning? Han er omgivet af smukke beskyttende engle, der følger ham. Er vi i himlen? Eller hvor er vi?

 

Klovnen symboliserer al den dualisme mennesket besidder, og viser i virkeligheden også, at der i os alle er godhed og menneskelighed. Corteo er oprindelig produceret i 2005, og havde premiere i Big Top (et telt) i Montreal.

 

 

 

 

 

 

CIRQUE DU SOLEIL - ROYAL ARENA

Foto: Maja Prgomet

 

 

 

Scenografien i top

Et smukt håndmalet tæppe med Eiffeltårnet skaber rammen om forestillingen. Scenen er bygget op med et rektangulært gulv i midten og på begge sider er tilskuerrækkerne sat op i to halvcirkler. Det vil sige at der ingen bagvæg er, men at de medvirkende er som ”spejle” for hinanden. Det er det samme der kan ses fra begge sider. I de fire hjørner sidder musikerne, som en del af forestillingen. Scenografien er varieté stil, og ved at rummet er blevet skåret over, får du den intime atmosfære, som har været intentionen med forestillingen. Scenerummet er ca. 27 meter højt, hvor artisterne kan boltre sig højt svævende over gulvet.

 

Sammen med den melodiøse og næsten overjordiske musik skaber det, den perfekte indramning af de 53 akrobater, sangere, musikere og skuespillere. Der er meget at holde øje med på en gang, hundredevis af små detaljer, som små mosaikstykker der formes til et billede. Det at der både foregår noget på scenen og i luften, får forestillingen til at ”flyve”, med en sjælden lethed.

 

 

 

 

 

 

 

CIRQUE DU SOLEIL - ROYAL ARENA

Foto: Maja Prgomet

 

 

 

Backstage med Louise Frevert

Cirque du Soleil er en fin arbejdsplads, hvor organisationen tager hånd om deres artister på alle måder. De har deres egen kok med der laver sund og fornuftig mad hver dag, eget vaskeri, egen systue, værksted til reparation af rekvisitter etc. Til denne forestilling er der ca. 2000 effekter der bruges i forestillingen. Alt er pakket i 700 kasser der kan pakkes ned på 4 timer, men det tager mindst 12 timer at sætte det hele op. Så er der lyd og lys og det er overvældende.

 

Jeg var bag scenen og fik lov til at overvære prøverne og blev vist rundt. Det er som en lille by i byen. Der er alt hvad man skal bruge. De har også deres egen Gym med. Det er ideelt for de medvirkende, at de kun selv skal sørge for deres daglige træning, sminkning inden forestillingen, og tjekke egne kostumer. På denne måde får man de medvirkende til at kunne koncentrere sig 100% om det de skal. Intet unødigt behøver tage artisternes tid. Det er nok en af grundene til at man kan mærke den smittende glæde og positive stemning der er. De lever og ånder for kunsten.

 

 

 

 

 

 

CIRQUE DU SOLEIL - ROYAL ARENA

Foto: Maja Prgomet

 

 

 

 

 

 

Cirque du Soleil er fra Canada og startede i 1984 med at være en gruppe af 20 gadeartister. Takket være deres store talenter og iderigdom, er de nu en kæmpe organisation med 4500 ansatte, med 1400 artister fra 70 forskellige lande. Dette er nytænkning inden for artisteri og cirkus, men de har bevaret autenticiteten og har mange af de klassiske artistnumre med og fremstår som noget af det bedste indenfor sin genre. Charmerende, underholdende og hvor er de dygtige. Intet mindre end en betagende forestilling.

 

 

 

CIRQUE DU SOLEIL – ROYAL ARENA, København d. 3.-6. november 2022. Instruktion: Daniele Finzi Pasca. Kostumer: Dominique Lemieux. Komponist: Jean-Francois Cote. Scenografi: Jean Rabasse.

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Foto: Maja Prgomet

 

 

 

 

Se mere om CIRQUE DU SOLEIL – ROYAL ARENA her

 

 

CIRQUE DU SOLEIL – ROYAL ARENA er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION