CPH:DOX – ‘KILLING ESCOBAR’
En film af David WHITNEY
Elitesoldaterne øver sig og træner deres mission igen og igen
✮✮✮✮
Redaktionsmanifest CPH:DOX 2021
Vi har i mange år fulgt CPH:DOX med stor interesse.
I år har vi strømlinet vores anmeldelser, så de alle koncentrerer sig om to overordnede punkter:
1: Beskrivelse af filmen. Hvad filmen handler om.
2: Filmens dramaturgi. Hvordan grebet (mode) er tilrettelagt i dokumentarfilmen.
I 1989 samledes i al hemmelighed en flok britiske elitesoldater i Colombia. Soldaterne er de absolut mest fremtrædende på planeten og anføres af Peter McAleese og Dave Tomkins. Hitmændene gør sig klar til en tophemmelig mission, og der er ikke tale om ‘a walk in the park’, men en operation, der har til hensigt at ændre intet mindre end verdenshistorien.
Peter McAleese i 1989
Man vil ganske enkelt sætte Pablo Escobar og dennes narkokartel ud af spillet. Planlægningen og træningen er inddelt i faser og tager mange måneder. Flokken af verdens bedste lejesoldater tæller apostolsk 12 toptrænede læderhalse, og der viser sig da også at være en Judas iblandt dem.
Attentatet og udraderingen af Escobars befæstede opholdssted i junglen støttes af det konkurrerende narkokartel ved navn Cali. Millioner af dollars er i spil og tunge våben og selv helikoptere er en selvfølge for denne gigantiske mission.
Træning
Escobar kartellet smugler i 1989 daglig 15 tons narkotika ind i USA, derfor har amerikanerne intet imod, at dette kartel fjernes. Selv om amerikanerne nægter kendskab til denne hemmelige og forbudte operation, fristes man til at gisne om ikke, det narkotikahærgede nordamerikanske kontinent et eller andet sted har velsignet eller i det mindste klappet i hænderne over denne forestående operation og dens eksekvering, og måske også har spyttet lidt i kassen.
Men noget går galt. Grueligt galt.
Denne søde lille fyr er Pablo Escobar, der var så dygtig at kunne sende 15 tons narko ind i USA hver dag
Dramaturgi, hvordan
Filmen sætter flere greb i spil. Vi ser gamle filmklip fra datidens videokamera optagelser. Vi ser interviews med de stadig nulevende medlemmer af soldatertruppen. De fortæller om deres opvækst, baggrund og bevæggrunde for at kaste sig ud i den dristige mission. Vi ser også, hvordan det siden hen er gået disse hårde hunde, der i deres ungdom ville udradere verdens mest velfungerende narkokartel, vel at mærke for at kunne fylde rygsækken med blanke dollarsedler. Sluttelig mødes vi af faktabokse, der fortæller om hovedpersonernes videre skæbne frem til i dag, hvor håndgranaterne er skiftet ud med en liter mælk til katten.
Dave Tomkins i dag
Det ‘performative’ greb kommer også i spil gennem en lang række rekonstruktioner med skuespillere. Her leveres 80’er stemning til UG. Der forevises dog tid efter anden klip fra en ‘historie i historien’, som tangerer spoiling – her rammer man efter min mening forbi skydeskiven og saver suspence og spændingen midt over.
Fotos: David Whitney / ©Two Rivers Media / Salon Pictures.
Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION