DE SYV REJSER – rejsefortællinger af Ib Michael

En anderledes boganmeldelse

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

”Kære onkel Mik,

 

Tusind tak for dit postkort.

 

Det var super spændende at måtte komme med på dit eventyr. Som du selv nævner i prologen har dit selvvalgte benspænd været ikke at måtte skrive fiktion, selv om det ellers er dit gebet at digte. Med andre ord vandrer vi i dine erindringer med rigtige navne, steder og oplevelser, som du husker dem.

 

Din Venedig tur i maj 1965, med bananomelet og besøgende fra Danmark, var interessant, men også dramatisk, da du redder en pige fra at bringe sig af dage. Senere fortæller du, at du har skifteholdsarbejde på Holmegaard.

Mellem – og Sydamerika

Så er der turen til Mexico i 1971, hvor regnskovens forsvinden står dit hjerte nær og selv politiet er ude efter dig og Per Kirkeby. I besøger de ægte indfødte og træder ind i deres område i ‘privaten’, hvor I har gaver med. Du føler dog alligevel, at du har betrådt deres ‘dagligstue’ uden at spørge om lov, men lacandónerne er tilgivende og søde.

 

Senere fortsætter du rejsen i ‘Hjortelandet’, hvor du skrider ud over en skrænt. Hjemme venter en skilsmisse, mens et nyt venskab banker på med en vis skipper ved navn Troels Kløvedal. Jeg tænker, du i øvrigt må savne Per og Troels.

Søde Helle

Så møder du Helle, som på tragisk vis mister sin lille pige. I ender op på et togt med Nordkaperen, hvor Columbus’ gamle sø rute ligger og venter. I oplever for en sømand det værste vejr, man kan forestille sig, nemlig ingen vind eller søgang. Den udfordrede, men søde kvinde Helle har sine ture – I er ikke kærester, men du agerer lidt en storebror for hende. Efter 23 døgn og ti timer ender I dog op i den ‘nye verden’, der stadig ikke er Indien.

 

Du og Helle tager videre ind i de sydamerikanske lande, hvor I kører med skramlebusser i skarpe hårnålesving. Forskellige vrag i afgrunden bevidner det ikke helt ufarlige ved den transportform. Helle får stjålet sine ting og vigtigst af alt sit pas, som på finurlig vis kommer til veje, efter du har konsulteret byens gangstere. Her møder I Shuar folket – det er dem, hvis forfædre hældte smeltet guld ned i de guldtørstige spanske kaptajners halse. Senere ‘adopteres’ I af indianerne og Helle kommer på højkant. Hvad mon der er blevet af denne sympatiske Helle?

Regnskoven og stammernes bevarelse

‘Det grønne firben’ genbesøger du i januar 1978. Din beskrivelse af Amazonas minder meget om den, jeg selv erindrer fra mit besøg 12 år senere. Dit sigte er denne gang seriøst humanitært arbejde i form af regnskovens bevarelse og indianerstammernes overlevelse. Din færd går ikke upåagtet hen og militærjuntaen i Peru langer øretæver ud efter dig og dine sammensvorne. Senere får det endnu flere ubehagelige konsekvenser for disse humanister. Dine venner fængsles, mens du er tilbage i trygge Danmark, vel at mærke fuldstændig uforskyldt bliver du af retfærdighedens vægtskåle sat i ‘kujonens’ rolle, og en depression banker på din dør. Den korte historie er, at du tager kampen op med bødler, fangevogtere og embedsmænd og får dine venner, ‘din familie’, fri. Hatten af for det.

Matronen i matriarkatet

I starten af 1980’erne går turen atter til Sydamerika, denne gang med din forfatterven og ‘pjattegøj’ Vagn Lundbye. Vagns sympati for dine ‘lange foredrag’ er ikke stor – og det må man give dig onkel Mik, dit snakketøj har aldrig fejlet noget. Sammen besøger I blandt andet den matriarkalske landsby Juchitan, hvor det er de voluminøse damer, der bestemmer, og mændene render rundt som små prutfise. Denne gang efterstræbes du ikke af militærjuntaen, men af en ihærdig matrone, der er ude efter onkel Mik. Så vidt jeg forstår, undslipper du dog med nød og næppe og værdigheden i behold.

‘Dronningen’ Hanne Danielsen

Aftalen er den, at I skal tilslutte jer Nordkaperen i Acapulco. I spotter skibet for anker uden for havnen. Du svømmer ud til kaperen og møder dit livs kærlighed. Hanne Danielsen, med lyst punkerhår som en ‘flaskerenser’, kan naturligvis ikke stå for den lidt mere modne Mik. Din arrivering indsmurt i spildolie, affald og rådne måger fra havnebassinet gør kun situationen bedre. Din omtale med mødet af din ‘dronning’ er utrolig personligt, smukt og dybtfølt. Der følger oven i købet en sød lille Sofie med også. Senere bliver det endda til bryllup i Stillehavet. Hanne har stadig lyst hår, dog ikke punkeragtigt mere, men hun fortjener en medalje – gør alle kvinder ikke det, der i årevis kan holde os kværulerende mænd ud? Min gør i hvert fald.

 

Kære onkel Mik, jeg må runde af med at rose dit smukke danske sprog. Tak for jeg måtte læse med. Spændende der i Tibet findes fossiler af havdyr på toppen af bjergene – hvordan mon de er havnet der? Vi kommer også omkring Apokalypsen, der forvarsler de sidste dage og bestialske ‘himmelbegravelser’, og får at vide, at karantæne i virkeligheden betyder ’40’, altså de 40 dage skibe ofte skulle være isoleret. Dine erindringer vækker minder hos undertegnede om mine egen jordomrejser: Om dengang en delfin torpederede vores kano i Florida Everglades. Eller den gang jeg sammen med min hustru iværksatte et selvbestaltet nødhjælpsprogram i hungerramte Ukraine i 1990’erne.

 

So Long:-)”

 

Forfatteren Ib Michael Rasmussen er ikke min onkel, men hans umanerlig veloplagte og informative bog om DE SYV REJSER er skrevet som en fortælling af en god onkel. Sprogblomsterne lader ikke vente på sig, og samtidig udvides læserens horisont. Vi belæres nænsomt også om ting, steder og udtryk, vi ikke kendte. Derved beriges vi af Ib Michael.

 

 

Foto af Ib Michael: Søren Solkær

 

DE SYV REJSER er udgivet på Forlaget Gyldendal

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION