ATLANTIS
Interview Teater

ATLANTIS – MUSICALEN ✮✮✮✮✮✮

ATLANTIS – MUSICALEN

 

 

 

Hasse-Ferrold

Foto: Hasse Ferrold

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

“ATLANTIS har det hele ….”

– Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

ATLANTIS er tilbage. ATLANTIS har slået stort brød op. ATLANTIS spiller med forventningens muskler og er ikke sen til at promovere sig selv i storslåede vendinger, med egen hjemmeside, bankgaranti og morgenkaffe. Spørgsmålet er bare, om musicalen kan leve op til selvforherligelsen – sådan for alvor. Det korte svar er ‘JA!’ Det længere og mere uddybende svar er ‘JA, det kan den!’.

Det danske produkt

ATLANTIS er et dansk produkt, som blev født i starten af 1990’erne. Musikken blev komponeret af Peter Spies, mens Thomas Høg og Sune Svanekier stod for dialog/sangtekster. Musicalen viser ansigt første gang i 1993 på Bellevue Teatret. Succesen udebliver ikke. Nogle vil mene, at musicalen mimer Les Misérables, hvilket der i øvrigt ikke lægges skjul på af ophavsmændene selv, og det bliver musicalen jo ikke dårligere af. Kunst og forfatterskaber mimer ofte hinanden, så hvorfor ikke også i en musical?

 

TIVOLI og Mikkel Rønnow står bag genopsætningen af den allerede folkekære ATLANTIS. Og forestillingen giver baghjul til alt, hvad der hedder dansk jantelov og tonser derudad i tæt ved tre timer. Der spares ikke på noget og de kunstneriske perler serveres for publikum med ødselhed og generøsitet.

 

 

 

Mikkel Rønnow

Mikkel Rønnow. Foto fra lydstudiet: Rumle Skafte

 

Plottet

Om vi vender os mod Starwars, Tolkien, Shakespeare, Victor Hugo finder vi det evige klassiske tema om det gode, der bekriges af det onde. Jeg tror for øvrigt, at Bibelen var først med netop det tema også.

 

ATLANTIS er det sagnomspundne rige under havet. Den gamle konge vil gifte sin datter væk til rigets næste hersker, men datteren har mere øje for en ‘gadedreng’ ved navn Silvan, som hun forelsker sig i. Samtidig vender en vældig kriger hjem og mener han bør overtage tronen. Jabbadoor kører samme skyts i stilling, som i den bibelske beretning om Absalom, der vil tilrane sig Davids trone. Kampen mellem det gode og det onde er i gang. Vil kærligheden mon sejre til sidst?

 

Vi præsenteres for så professionelle sangere, at vi sjældent har set des lige. Forestillingen markedsfører sig som ‘musical’ – men må siges også at læne sig op af operette. I de musicals, mange af os husker fra barndommen, fjollede nogle mennesker rundt på en scene eller i en film og spillede lidt skuespil krydret med lidt sang hist og her. ATLANTIS er, som skaberne selv skriver, den første ‘gennemkomponerede’ danske musical – alt er sang – ingen fjollesnak.

 

 

 

musicalen atlantis

Kaya Brüel er Miranda. Foto: Søren Malmose

 

 

På scenen møder vi ikke mindre end 24 skuespillere. Orkesteret tæller 20 mand og udover det, ved de fleste, at der er mindst ligeså mange mennesker bag scenen som foran. Vi kan naturligvis kun få plads til at fremhæve et par lyspunkter mellem de mange medvirkende, der alle leverede varen.

Et lille udpluk af de mageløse præstationer

Kim Hammelsvang spiller Zan-Zan, der er den onde Jabbadoors håndlanger og medsammensvorne. Manden er den fødte lurendrejer og vi har tidligere set ham i et væld af den slags roller. Han har kontakten med sit publikum og han nyder tilsyneladende denne lurendrejer fidusmager rolle, som han manifesterer hele vejen gennem forestillingen.

 

Johanne Milland Johanne Milland er den unge (og meget smukke) prinsesse Adalena. Talentet funkler ud af den unge kvinde. Tonerne flyder fra hende, når hun beskriver sin forelskelse i ungersvenden Silvan. Ham synger hun også duet med.

 

 

 

Kaya BrüelKaya Brüel spiller Miranda, kammerpige med noget nær gudinde status. Kaya Brüel bærer rollen til perfektion som den høje, nydelige, intrigante og indflydelsesrige Miranda – også hun synger igennem, så det basker. Selv kindbenene er høje.

 

 

 

Silvan spilles af Thomas Høj Falkenberg. Med overbevisende troskyldighed gennemgår han genvordighederne, og udsættes for snart sagt det ene snart sagt det andet. Falkenberg spiller en ‘dreng’, men skindet bedrager og han har medvirket på lige fod med de øvrige skuespillere i en lang række musicals og spillede også Silvan tilbage i 2005.

Stig Rossen

Jeg havde lovet mig selv det benspænd, at jeg ville undlade at nævne Stig Rossen. Ikke, at jeg ikke bryder mig om Stig Rossen – tværtimod, men et navn så stort som hans kan nemt komme til at overskygge de øvrige præstationer, og derved kommer de ikke til deres ret. Derfor valgte jeg at bringe de andre medvirkende først. MEN, samtidig med at det øvrige ensembles præstationer er fremragende, SÅ synger Stig Rossen så uforskammet uovertruffet, at hele salen sitrer.

 

Rossen spiller skurken, og er en frastødende person og samtidig kan man finde sympati for ham. Hans ageren på scenen udstråler personality – en personality, der så sin begyndelse tilbage i 1988 og Dansk Melodi Grand Prix, hvor han blev landskendt for nummeret ‘Vi danser rock og rul’. Og det endda uden at vinde. Stig Rossen har vundet på den lange bane, og det kan kun respekteres. Man fornemmer, han også ‘giver plads’ til sine medspillere og netop betragter dem som medspillere.

 

 

 

 

ATLANTIS

Foto: Hasse Ferrold

 

 

Listen af roser vil blive alt for lang, hvis alle skal nævnes. Nødvendigt er det dog at nævne, at når folk som Tivolis Frederik Wiedemann og Mikkel Rønnow som dirigent går sammen i en orkestrering, der også har sådan en som Wolfgang Käfer på listen, sikrer man muligheden for en succes på bedste velpolstrede vis. Scenografien og kostumerne er i top og man har endda tilført nyt stof til det eksisterende koncept.

 

 

Premieren sluttede med stående applaus.

 

 

Thomas Høg, Peter Spies & Sune Svanekier, skaberne af Musicalen ATLANTIS.  Foto: Hasse Ferrold

 

 

 

 

 

Det er nu, du skal sikre dig billetter:

 

Tivolis Koncertsal: 10.09. – 25.09.21 & igen 26.10 – 6.11.21.
Musikhuset Aarhus 28.09 – 10.10. 21.
Musikteatret Holstebro 13.10 – 16.10.21.
ODEON Odense 19.10 – 23.10.21.

 

 

Se mere på ATLANTIS site her

 

Portrætter af Johanne Milland & Kaya Brüel, Fotograf: Emilia Therese

 

Redaktionen retter en særlig tak til fotograf Hasse Ferrold

 

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION