Den Hirschsprungske Samling: Hanna Hirsch Pauli

 

 

 

 

Kunsten at være fri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanna Hirsch Pauli: “Skuespillerinden Ellen Hartman”, 1888. Portrættet er ikke et karakterstudie,

men viser Hartman i et elegant outfit. Tøjet og smykkerne angiver,

at hun er en respektabel dame af det bedre borgerskab. Billedet er et eksempel på,

at Hirsch Pauli var en habil portrætmaler, men det er ikke den slags malerier, man fanges af,

og som går over i kunsthistorien.

Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… det er en fremragende idé at bringe denne betydelige svenske kunstner fra tiden omkring det moderne gennembrud frem i lyset. Og ikke mindst at præsentere hende sammen med ligeværdige kunstnere fra samme periode …. '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanna Hirsch Pauli i nyt lys

De fleste af os kender de nordiske kunstnere Anna Ancher, Helene Schjerfbeck og Anders Zorn, der slog igennem i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med det moderne gennembrud. Men de færreste af os har formentlig hørt om Hanna Hirsch Pauli (1864-1940) til trods for, at hun var anerkendt på lige fod med disse malerkolleger i deres samtid.

 

Måske har nogle stiftet bekendtskab med to af hendes bedst kendte billeder “Morgenmad”, 1887, og “Kunstneren Venny Soldan-Brofeldt” afbildet som billedhugger i sit studie. Førstnævnte er i stil med P.S. Krøyers “Hip, Hip, Hurrah!”, 1887-88, selv om festdeltagerne ved bordet er fraværende. Sidstnævnte har vi tidligere kunne opleve på Den Hirschsprungske Samling (DHS) i forbindelse med udstillingen “Kvindernes moderne gennembrud. Dansk kunst 1880-1910”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanna Hirsch Pauli: “Morgenmad”, 1887. Nordisk impressionisme. Kunstneren afslører ikke,

hvilke tre personer der skal spise morgenmad sammen.

Men de er næppe hvem som helst, hvilket fremgår af den røde rose.

Måske et nyforelsket par og en anstandsdame? Vi er tilbage i 1887! Foto: DHS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk supplement

Nu bliver der rig lejlighed til for alvor at stifte bekendtskab med denne – i vor tid – oversete kunstner på Den Hirschsprungske Samlings nye udstilling “Hanna Hirsch Pauli. Kunsten at være fri”.

 

Det er den første solo-udstilling med Hanna Hirsch Paulis værker i mere end hundrede år. Nationalmuseum Stockholm har gennemført den grundliggende forskning, og DHS har suppleret med dansk kunst fra museets egen samling skabt af samtidens malere som Bertha Wegmann, P.S. Krøyer, Agnes Slott-Møller og Viggo Johansen.

Hanna Hirsch

Hanna Hirsch modtog allerede som tolvårig tegneundervisning på August Malmströms kunstskole. Malmström var en af tidens vigtigste kunstnere og professor ved Det Kongelige Kunstakademi, hvor Hanna gennemførte sine studier fra 1881 til 1885.

 

Efter studiet tog Hanna Hirsch til Paris, der på den tid var et fristed for kvindelige kunstnere med forskellige nationaliteter. Flere end 120 kvindelige kunstnere fra de nordiske lande slog sig ned der mellem de internationale udstillinger fra 1867 til 1889.

 

Snart blev Hanna Hirsch en central skikkelse i den svenske koloni, der krævede ligestilling mellem mænd og kvinder på kunstakademiet i Stockholm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanna Hirsch Pauli: “Familie ved lampelys”, 1885. Det første, der fanger ens blik, er lampen,

som gør det muligt for familiemedlemmerne at læse og udføre håndarbejde i det mørke værelse.

Hanna malede billedet under sit sidste år på Kunstakademiet, inden hun rejste til Paris,

der på den tid var et fristed for kvindelige kunstnere. Foto: DHS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diskrimination

I Paris modtog Hanna Hirsch undervisning på det private akademi Académie Colarossi, der tilbød undervisning for kvinder, men hun deltog undertiden også på hold med mandlige studerende.

 

Trods den relative frihed i Paris var opholdet ikke uden problemer. Lige som andre jødiske kvindelige kunstnere oplevede Hanna Hirsch diskrimination ikke blot på grund af køn, men også på grund af social klasse og jødisk baggrund.

 

Det var dog ikke kun en ulempe at være jødinde på den tid. Kvinder med jødisk baggrund var attraktive som modeller, da man anså dem for at være “eksotiske”. Det formåede Hanna at udnytte aktivt blandt andet som model for kolleger.

Fornuftsægteskab med Georg Pauli

I efteråret 1885 mødte Hanna Hirsch sin senere mand, maleren Georg Pauli. Venskabet de to imellem blev gradvist til en romantisk forbindelse, og året efter indgik de i en hemmelig forlovelse. Hanna betingede sig dog, at hun under ingen omstændigheder skulle opgive sin karriere i forbindelse med det forestående ægteskab, hvilket var almindeligt på den tid, når kvindelige kunstnere giftede sig.

 

Ægteskabet to år senere var ikke blot en romantisk forbindelse, men tillige et fornuftsægteskab. Georg Pauli kom nemlig fra en velsitueret familie, der sørgede for økonomisk stabilitet, hvilket tillod parret at ansætte personale til at klare husholdningen. Ægteskabet var harmonisk, men fik efterhånden karakter af venskab, hvori indgik gensidig kritik og rådgivning af kunstnerisk karakter.

 

Ægteparret Pauli fik tre børn, som Hanna gennem årene benyttede som modeller. Her kunne hun eksperimentere mere frit, end når hun skulle udføre bestillingsarbejder. Bemærk, at ægteparret ikke selv figurerede sammen med deres børn på billederne, det var familiens tjenestefolk, som tog sig af børnene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanna Hirsch Pauli: “Prinsessen”, 1896. I 1890erne var der en skandinavisk nationalromantisk bevægelse.

Hanna Hirsch har her malet en syg og trist prinsesse, der stirrer ud i det fjerne med et tomt blik i de blå øjne.

I samme periode var syge piger et yndet tema, som vi har set på DHS udstillingen

“Englens Kys. Syge piger i nordisk kunst” i 2022.

Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Detalje fra Hanna Hirsch Pauli: “Prinsessen”, 1896. Bemærk de mange fine detaljer i billedet. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omgangskredsen

Omkring år 1900 var det almindeligt, at kunstnere samledes privat til sociale arrangementer, hvor man spillede musik, læste digte og diskuterede tidens kunst. Vi så det for nyligt på DHS-udstillingen “Hos mig – Skagensmaleren Viggo Johansen”. Læs Lyksteds anmeldelse her

 

På Johansens maleri “Mellem kunstnere”, 1903, fik vi således indblik i Johansens private og professionelle omgangskreds. Blandt deltagerne var fx P.S. Krøyer, Karl Madsen, Michael Ancher, Thorvald Bindesbøll, Julius Paulsen, Kristian Zahrtmann, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring.

 

På tilsvarende vis malede Hanna Hirsch Pauli sin omgangskreds på maleriet “Venner”, der findes i to versioner fra hhv. 1900-06 og 1907-10. Her præsenteres vi for Stockholms kulturelle elite i familien Paulis hjem.

Kritik

Den første version blev kritiseret for at ligne Viggo Johansens billede for meget, og at interiøret stod ikke mål med den danske mesters. Det forsøgte Hanna Hirsch Pauli at rette bod på i version to.

 

Dermed hørte kritikken imidlertid ikke op. Man fandt det upassende, at kvinderne havde fået for fremtrædende plads i maleriet. Og ikke mindst at Hanna Hirsch Pauli nu var dominerende i forgrunden med skitsebog og pen i hånden!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanna Hirsch Pauli: “Kunstneren Venny Soldan-Brofeldt”, 1886, kul på papir. Udkast til et af Paulis hovedværker.

“Kunstneren Venny Soldan-Brofeldt” afbildet som billedhugger siddende på gulvet i sit studie iklædt en simpel kjole,

olie på lærred, 1887. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De sene år

I de sidste årtier af Hanna Hirsch Paulis liv oplevede hun nære venners død samtidig med, at hendes syn blev stadig ringere.

 

I stedet for at male familie og venner blev Hanna Hirsch Pauli sin egen model. Og hun gik tæt på. Alderen tyngede. Desuden reflekterede hun over den politiske situation i Europa. Ikke mindst Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland bekymrede hende. Som jøde overvejede hun, om hun skulle flygte til Palæstina som følge af besættelsen af Norge og Danmark.

 

Til det sidste fulgte Hanna Hirsch Pauli interesseret udviklingen inden for kunstverdenen med de stadig flere -ismer. Men de passede ikke til hendes stil. Hun valgte at være fri i sin kunst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto. I de sidste år af Hanna Hirsch Paulis liv malede hun en serie intense og ærlige selvportrætter. Her er fire af dem. I midten ses Hanna Hirsch Pauli: “Selvportræt (Eftermiddagslur i Georges atelier), 1938. Hanna er omgivet af ægtemanden George Paulis projekter overalt i rummet. I midten tager den gråhårede Hanna en lur iført en hvid bluse og moderne bukser. Sidder hun der for at føle sig tættere på sin afdøde ægtemand? Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vurdering

Når man ser DHS’ udstilling om Hanna Hirsch Pauli kan man undre sig over, hvorfor hun gik i glemmebogen, for den kunstneriske kvalitet er gennemgående meget høj.

 

En del af forklaringen er formentlig, at Hirsch Pauli i særlig grad beskæftigede sig med portrætkunst. Og portrætter forbliver i høj grad i slægtens eje. Dermed er det de færreste, som får mulighed for at se disse værker.

 

En anden forklaring er formentlig, at portrætmaleriet er en konservativ genre. Det er vanskeligt at være innovativ på dette område. Der er således ingen spor af nye kunstretninger i hendes værker. Hun havnede derfor i kategorien “umoderne”.

 

Det, vi husker Hirsch Pauli for, er primært hendes tidlige værker som fx “Kunstneren Venny Soldan-Brofeldt”, der for alvor stak ud fra samtidige værker med samme tema. Læg hertil værker som “Morgenmad”, 1887, med en flavour af nordisk impressionisme og ikke mindst storværket “Venner”, 1907-10. Alle er tillige offentligt tilgængelige og hyppigt udlånt.

Kort sagt

Det er en fremragende idé at bringe denne betydelige svenske kunstner fra tiden omkring det moderne gennembrud frem i lyset. Og ikke mindst at præsentere hende sammen med ligeværdige kunstnere fra samme periode.

 

Basisarbejdet er gjort af Nationalmuseum Stockholm, men den spændende perspektivering skyldes Den Hirschsprungske Samling ved Camilla Klitgaard Laursen. Hun har endda udarbejdet et lille hæfte om denne som supplement til det svenske hovedkatalog.

 

Der er således al mulig grund til at aflægge DHS et besøg og blive klogere på endnu en af de mange oversete kvindelige kunstnere, som fortjener en plads i kunsthistorien.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hanna Hirsch Pauli: “Venner”, 1907-10. Hanna Hirsch var en usædvanlig kvinde i begyndelsen af 1900-tallet. Hun sørgede for, at væsentlige samtidsproblemer blev taget op både i den offentlige debat og i hjemmet. I billedets centrum ser vi feministen Ellen Key, der også var Hannas privatlærer. Hun er omgivet af nogle af familiens venner, der diskuterede aktuelle emner. Hanna ikke blot lytter til diskussionen, hun foreviger tillige deltagerne på sin skitseblok. Udsnit. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Hanna Hirsch Pauli –  Kunsten at være fri. Udstillingen vises frem til den 16. august 2026. I forbindelse med særudstillingen er der udgivet et forskningsbaseret katalog på svensk og engelsk. Man vil også kunne købe en mindre booklet skrevet af museumsinspektør og udstillingens danske kurator Camilla Klitgaard Laursen.

 

 

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Hanna Hirsch Pauli – se mere her

 

 

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Hanna Hirsch Pauli. Coverfoto: Installationsfoto. Et progressivt kunstnerpar. Fra venstre Hanna Hirsch Pauli, Ungkarl (Portræt af Georg Pauli), 1886-87. Midten: Georg Pauli, Hanna Hirsch, 1886. Til højre: Georg Pauli, Malerinden Hanna Pauli, 1896. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Hanna Hirsch Pauli er en anmeldelse begået af journalist  Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm