Designmuseum Danmark: AKUT #3 PELS & TAPAS

Lang frakke. Design Rose Danford-Philips, 2017. Buntmager Mikkel Schou Østergaard. Foto: Luka Hesselberg

‘ ……… man fik lyst til at tage en af pelsene over skuldren, og et par fingerringe på hver hånd og valse ned ad Bredgade ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

På Designmuseet er der et lille rum, midt i museet, der bliver brugt til at vise nye vinkler på tidens emner. Disse små og saglige udstillinger bliver kaldt AKUT, de er en serie, som demonstrerer det nyeste der sker på designscenen. Der sættes fokus på emner, hvor designere er optaget af forandringer, dilemmaer eller udfordringer i den tid vi lever i. Nu er turen kommet til et af tidens mest kontroversielle emner, nemlig mink.

AKUT #3 PELS ✮✮✮✮✮

Kopenhagen Fur lukkede i forbindelse med at man i 2020 forbød minkavl i Danmark. De har repræsenteret pelsavlerne i Danmark, og været førende internationalt i minkkvaliteter. Samtidig var de arnested for design.

Kopenhagen Fur arbejdede også med skind fra andre dyr f.eks. sæl, swakara, det man før kaldte persianer, og finnraccoon, en slags vaskebjørn. De har doneret 13 pelse til museet, og otte af dem er udstillet i glasmontrer og giver en bred indsigt i pelsdesign, samt i arbejdet som buntmager, som er et håndværk med ringe tilgang. Det er der ikke noget at sige til, for med de stærke røster der har været fra dyreaktivisterne verden over, er det ikke bare et fag man vælger. Man skal brænde for det. Til gengæld har danske buntmagere været berømmet i hele verden. Det er dygtige håndværkere, der for det meste både designer og står for udformningen af selve pelsen. Det viser denne lille udstilling med al tydelighed.

Sportsbluse. Design Astrid Andersen, 2014, kollektion efterår–vinter. Buntmager Bettina Hougaard Hansen. Foto: Luka Hesselberg

Det er nogle vilde og specielle kreationer, vi bliver præsenteret for. En T-shirt i swakara, det må være lunt, en frakke i alle slags skind, et outfit der er en mellemting af 80’er look med benvarmere og science fiktion. Blot for at nævne nogle.

Det er befriende når en udstilling er objektiv som denne. Ingen løftede pegefingre. Vi kan selv tage stilling, uden nogen puster en i nakken med en politisk korrekt mening. Tak for det.

Debatten fortsætter

Udstillingen belyser de skismaer minkdebatten har været præget af de senere år. Specielt under corona, da alle mink skulle aflives. Sagen er nu lidt anderledes. I Danmark blev det 1. januar igen tilladt at avle mink. Ingen ved hvordan fremtiden kommer til at forme sig, men der kunne være en mulighed for, at buntmagerhåndværket, kunne komme i vælten igen. Debatten fortsætter.

TAPAS. 100 fingerringe af Gitte Bjørn ✮✮✮✮✮✮

Den anden særudstilling på museet er TAPAS. Gitte Bjørn er en yderst talentfuld smykkedesigner, der har en uudtømmelig inspiration og fantasi. Hendes fingerringe er uforudsigelige. Hun bruger mange forskellige materialer, såsom guld, sølv, bøgetræ, strandsten, diamanter, hvidguld o. m.fl.

TAPAS – Foto: Luka Hesselberg

Samtlige fingerringe er mageløse, men dem hvor fatningerne er som på champagneproper, er intet mindre end geniale. Gitte Bjørns små vidundere er gennemarbejdede og hver og en har en historie i sig selv. Små biller der næsten bliver levende når du kigger på dem. Strandsten med lyden af bølger. Næsten helt klassiske prinsesseringe, osv.

Spis med øjnene

Udstillingskonceptet er en helhedsoplevelse. Smykkerne er udstillet under serveringslåg af glas på spiseborde. Hvert bord er udformet som et opdækket middagsbord, hvor man har fræset plads til tallerken, kniv og gaffel, glas og menukort, ned i en plade. Menukortet er forklaringen på udformningen af fingerringene. Idé og design er Gitte Bjørn, i tæt samarbejde med Line Thornberg.

Efter AKUT og de 100 små TAPAS godbidder, fik man lyst til at tage en af pelsene over skuldren, og et par fingerringe på hver hånd og valse ned ad Bredgade i forårssolen.