ØSTERS: BOGANMELDELSE
En natur- og kulturhistorie
✮✮✮✮✮✮
‘ …. suverænt gennemarbejdet bog, hvor intet er overladt til tilfældighederne ….’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Der er måske nogen der vil tro, at denne bog kun er for et snævert publikum, titlen taget i betragtning. Det er helt og aldeles fejlagtigt. Selvfølgelig kan det være et ekstra plus, hvis man kan lide østers, men absolut ikke en nødvendighed.
Vi får præsenteret en historie om en lille mærkværdig skabning, der har eksisteret i hundreder tusinder af år. Den har ikke alene bidraget til glæde og nydelse, men været en eksistensbærende fødevare.
Østers – en gammel kending
Vi rejser tusinder af år tilbage i tiden til Sydafrika. Arkæologiske fund beviser at nutidsmennesket har spist skaldyr på det tidspunkt. Forfatterne har valgt at referere til betegnelsen skaldyr, omhandlende muslinger, snegle og østers. Man har fundet skaller i grotter omkring Mossel Bay. Østers har simpelthen bidraget til at holde os i live. Vi kan også gå endnu længere tilbage, hvor beskrivelser af østersarter er globale. Ægte østers er mange millioner år gamle.
En kop-østersart – Crassostrea rhizophorae. Foto: Caroline Rogers, U.S. Geological Survey
To østersarter forekommer i Danmark, er stillehavsøsters, Magallana gigas, som regnes for at være omkring 160 millioner år gammel, og europæiske østers, Ostrea edulis, som er ca. 80 millioner år. Europæiske østers er den oprindelige østers i Danmark, og er her blevet spist siden stenalderen. Med den forhistorie og tilpasning, må man sige at det gør dem robuste.
I Verdensrigerne
Tidligere var østers kun en ernæringskilde, men fra 1500-1650 f.Kr. får romerne og grækerne øjnene op for Østers som en delikatesse. I Grækenland har man fundet dynger af østers i de velkendte Fyrstegrave på Peloponnes. De var meget opmærksomme på kvaliteten af østers både i ind-og udlandet.
I de velstående romerske kredse, gik man nærmest amok i østers-orgier. De blev tilberedt på mange forskellige måder, og nedsvælget både kolde og varme. Forfatterne har også beskrevet hvordan østers optræder i andre sammenhæng bl.a. i Frankrig, England og ikke mindst i U.S.A.
Et nutidigt anlæg til østersproduktion i tidevandszonen ved Cancale (Mont Saint- Michel ses i baggrunden). Foto: Andrea Pistolesi / Getty Images.
Chesapeake Bay ved den amerikanske atlanterhavskyst, er nok det mest kendte område. Man forestillede sig at østersbankerne var uudtømmelige, der tog man fejl. Omkring 1880 blev der høstet mellem 250 og 300 millioner vilde østers. Det var en kæmpe industri. Man konserverede dem og hældte dem på dåser.
Vitamin- og mineralrige
Vi må heller ikke glemme at østers var en vigtig ingrediens i malerkunsten. I renæssancen, 1536-1660, ses ofte østers på veldækkede borde, i stilleben- malerier og på værker, hvor der er en lettere erotisk skjult dagsorden. Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at østers skulle være et afrodisiakum. Det kommer sandsynligvis fra den græske mytologi, hvor Afrodites fødsel er forbundet med østers, skaldyr. Hun blev født i havet af skum, afros, og kaldes også den skumfødte.
Der er således mange grunde til at spise østers. De er en ren vitaminindsprøjtning. Hvis man spiser en portion østers om dagen bliver næsten hele ens daglige behov for fedtsyrer og sporstoffer som zink, jern og jod dækket. Jernindholdet i østers overgår indholdet i rødt oksekød per 100 gram. Tag den! Desuden kan østers give os det vigtige vitamin B12.
En træøstersart Isognomon alatus på mangrovetræers luftrødder i tropiske flodmundinger. Foto: Caroline Rogers, U.S. Geological Survey
Ingen østerskniv i oldtiden
Der sidder måske en enkelt og undrer sig over hvordan vores forfædre kunne åbne østers, uden en østerskniv. De er jo nogle små sammenbidte krabater. De varmede de friske østers op et par minutter på et bål. Varmen får dem til at åbne sig og de mister ikke den friske smag.
ØSTERS – struktur
Vi kommer med på en rejse gennem østersens verden. Bogen er delt op i 11 hovedafsnit. I den enkelte del bliver et emne grundigt behandlet i underafsnit. F.eks. er der sat fokus på østers som økosystemingeniør. I et andet kapitel er det hele den danske østershistorie fra stenalderen og til nutiden.
Bogen er garneret med bedårende tegninger og smukke billeder. Ja, man kunne sige appetitlige. En suverænt gennemarbejdet bog, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Værsågod, der er serveret.
Åbnet stillehavsøsters, hvor krystalstaven fra maven er blevet frigjort. Staven kunne overfladisk set ligne en rundorm og påkalder sig derfor ofte frygt, hvis den kommer til syne, lige inden østersen fortæres. Det er oftest et gennemsigtigt, geleagtigt organ, der roterer rundt i maven hos muslinger, og hvorfra der frigives enzymer, der medvirker til fordøjelse af føden. Staven kan være farvet af den føde, østersen har indtaget, og den brunlige farve på krystalstaven på fotoet skyldes formentlig kiselalger i føden. Foto: K. Thomas Jensen & Klaus Melbye.
ØSTERS: BOGANMELDELSE. En natur- og kulturhistorie. Forfattere: K. Thomas Jensen og Klaus Melbye. Med Tegninger af Jens Gregersen. Udgivet på Aarhus Universitetsforlag.
Alle fotografier og billedtekster er fra værket ØSTERS En natur- og kulturhistorie og er velvilligt stillet til rådighed af Aarhus Universitetsforlag. Redaktionen retter en særlig tak til forfatterne & Aarhus Universitetsforlag.
ØSTERS: BOGANMELDELSE se mere her
ØSTERS: BOGANMELDELSE er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION