DET KONGELIGE TEATER: Giant steps

✮✮✮✮✮

‘ …… sandt at sige en balletaften i særklasse ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Serenade

Serenade er koreograferet af George Balanchine i 1934. Ingen har som Balanchine været i stand til at skabe trin til de kvindelige dansere. Han forstod hvordan man fik dem til at svæve. Hans koreografier har en særegen lethed og Serenade er i særdeleshed den rendyrkede Balanchinestil. Den regnes som den første neoklassiske, abstrakte ballet. Jeg vil sige, at hans sans for det graciøse udtryk altid kom i første række i forhold til musikken, netop det gør hans værker til noget særligt. De svævende gevandter understreger de stringente lange linjer. Danserne fletter ind imellem hinanden, som penselstrøg på et lærred. I Serenade viser Balanchine sin tæft for de mange skulpturelle opstillinger og tableauer, med uendelige variationer. Man mærker tydeligt at danserne befinder sig godt i trinene. De leger med dem. Herligt at se den lethed og præcision Serenade blev danset med. Det er ikke en nem koreografi, men balletten er i absolut topform.

Med Tjajkovskijs smukke musik som akkompagnement, giver det en helhedsoplevelse af, at musik og trin bliver en symbiose. Den midnatsblå farve klæder værket. Man fornemmer glæde som på en dejlig sommerdag med blå himmel og små luftige skyer. Ja, det er næsten overjordisk. Den Kongelige Ballet lever helt op til sit ry som et af verdens bedste balletkompagnier, i aftenens første ballet.

DET KONGELIGE TEATER: Giant steps

Serenade. Repremiere. Koreografi: George Balanchine. Musik: Pjotr Tjajkovskij. Kostumedesign: Karinska. Lysdesign: Ronald Bates. Medvirkende: Astrid Elbo, Silvia, Selvi ni, Ji Min Hong, Mathieu Rouaux, Emerson Moose, Alyssa Douglas, Agnes Rosendahl, Grace Curry, Ditte Baltzer m.fl.

Sibelius’ 4. symfoni

Den Finske Jorma Elo er en af tidens mest eftertragtede koreografer og han har skabt et helt nyt værk til Den Kongelige Ballet. Koreografien er for 10 mandlige dansere og en kvinde. Det er stærk dynamisk dans, der skal beskrive hans hjemlands robuste og vilde landskab, set gennem de skulpturelle kroppes udtryk. Elos måde at kombinere moderne og klassisk dans, bliver til en energisk og vital koreografi. Du fornemmer den finske råstyrke, eller den jeg tror der er hos dette robuste folkefærd.

Finland bliver også kaldt ”De tusind søers land” og er det land i verden der har flest søer, i forhold til landets størrelse. Det ser vi udtrykt i koreografien, hvor danserne til sidst står og kigger ned i en sø. Finland har stadigvæk en stor skovindustri, som her bliver omsat til kroppenes udtryk, hvor de er stærke som træstammer. Balletten er et abstrakt værk, men Elo lader helt tydeligt sit budskab skinne igennem. Jorma Elos intensitet og nerve sætter i dette værk et næsten forpustet tempo. Desuden er barren rent teknisk sat højt. Danserne er strålende. De er præcise på slagene og står side om side som træer, der ikke kan blæses omkuld. Med den finske komponist Jean Sibelius’ musik, (1865-1957), understreger Elo den finske folkeånd.

DET KONGELIGE TEATER: Giant steps

Denne nye ballet var en god og overraskende oplevelse. Jeg skal lige nævne, at Mikki Kunttus lys- og videodesign forstærkede det barske og dramatiske landskabsindtryk. Som et øje der ser, til at det bliver landskabet. Jeg glæder mig til flere af Jorma Elos koreografier.

Sibelius’ 4. symfoni. Koreografi: Jorma Elo. Musik: Jean Sibelius. Kostumedesign: Jorma Elo efter originalt kostumekoncept af Nancy Euverink. Lys- og videodesign: Mikki Kunttu. Kunstnerisk rådgiver for koreografen: Nancy Euverink. Medvirkende: Jonathan Chemelensky, Liam Redhead, Alexander Bozinoff, Meirambek Nazargozhayev, Tobias Praetorius, Sebastian Suhr, Mathieu Rouaux, Wilma Giglio.

Etudes

Harald Lander koreograferede Etudes i 1948. Den var med til at give ham international berømmelse. Etudes er en hyldest til den klassiske ballets træning. Det er et af de største værker i ballethistorien. Den viser i princippet hvordan en klassisk ballettræningstime er opbygget. Den starter med de fem grundpositioner og så går det ellers over stok og sten. Så hurtigt går det så ikke virkeligheden, men Etudes giver et forrygende billede af, hvad der kræves af en balletdanser af træning, for at kunne opnå den ekvilibrisme, æstetik og elegance, vi har set i aftenens løb. Det er smart at man bagerst i programmet har sat en side med ”Etudes trin for trin”, hvor ballettrinene til de forskellige dele står. Hvis man ikke helt ved hvad de betyder eller hvordan de ser ud, er det nemt, (og sjovt), at gå ind i ballettens terminologi på nettet.

Etudes er jo som sagt en gammel kending og det var tydeligt at se, at mange af dem, der var til stede i salen, mest var der for at se den. Derfor er det lidt ærgerligt, at man ikke var gået i magasinerne og hevet de gamle lysekroner ned og fundet et andet bagtæppe. Ligefrem at bruge bagtæppet fra Serenade, er lige lovligt skralt. Og den præcision der var over aftenens to første balletter, manglede lidt på herresiden i denne. Der var alt for mange gange herrernes små springsessioner var i utakt.

Hele første del med stangskolen, exercices á la barre, fungerede perfekt, ligeledes Au milieu, midt på gulvet og Tarantellen og Grand Sautés, store spring. Og med næsten 40 dansere på scenen i finalen, kan det være vanskeligt at holde rækkerne snorlige(!), men der blev rettet ind til sidst. Det må og skal også siges, at Harald Landers koreografi og Knudåge Riisagers musik passer perfekt sammen.

Etudes

Ballerinaen Holly Dorger og Soloherrerne Alfonso Coelho, Ryan Tomash, er nok nogle af de bedste kort balletten har på hånden i øjeblikket. Det er en fornøjelse. Etudes er en tidløs ballet og viser den skønhed og glæde der er ved dansen. Den udtrykker simpelthen begejstringen ved at danse.

Etudes. Koreografi: Harald Lander. Musik: Knudåge Riisager. Kostumedesign: Lise Lander og Rikke Korfix. Kunstnerisk rådgiver: Lise Lander. Medvirkende: Ballerinaen: Holly Dorger, Soloherrer: Alfonso Coelho, Ryan Tomash samt hele Den Kongelige Ballet.

Tre mesterværker

Sandt at sige en balletaften i særklasse. Tre mesterværker vist på samme aften, er intet mindre end en fryd. Det Kongelige Teater har valgt at kalde den unikke forestilling for Giant Steps og det er gigantiske trin, eller skulle man hellere sige gigantiske værker, der præsenteres med Serenade, Sibelius’ 4. symfoni og Etudes. Her er dans for enhver smag.

Etudes

DET KONGELIGE TEATER: Giant steps. En balletaften med tre balletter. Serenade, Sibelius’ 4. symfoni og Etudes. Aftenens Dirigent: Matthew Rowe. Orkester: Det kongelige Kapel.

DET KONGELIGE TEATER: Giant steps – se mere her

DET KONGELIGE TEATER: Giant steps er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm