ELISABETH JERICHAU-BAUMANN

– nationalromantikkens enfant terrible

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

Da jeg havde anmeldt den nye bog om Harald Jerichau, fik jeg lyst til at genomtale udgivelsen af hans mors, Elisabeth Jerichau-Baumanns, samlede ouevre i anledning af 200-året for hendes fødsel. Jerzy Miskowiak har formået at registrere mere end 1000 af hendes værker, malerier, akvareller, kul-og blæktegninger o.a. En kæmpe bedrift, som har taget Jerzy Miskowiak adskillige år.

Herkomst og giftermål

Elisabeth Jerichau-Baumann (1818-1881), blev født i Polen. Faderen var tysk og moderen polak. Hun voksede op i en velstående familie, der var kunstnerisk. Allerede fra barnsben udviste hun et helt unikt talent. Det havde været svært for Elisabeth, at blive optaget på en kunstskole, i det hele taget var det vanskeligt for kvinder at komme ind på de mandsdominerede uddannelser, men Elisabeth nægtede at lade sig slå ud. Hun blev optaget på det progressive kunstakademi i Düsseldorf fra 1838-1844. Hun ville være den bedste og kappedes med mændene.

 

Som den tyske maler Peter von Cornelius sagde: I hele Düsseldorf er der kun et mandfolk, og det er Elisabeth Baumann. Året efter flyttede hun alene til Rom og mødte den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau. De giftede sig i 1845. Hun lærte hurtigt dansk og parret bosatte sig i Danmark i 1849. De fik ni børn sammen.

Portrætterne

Elisabeth havde mange talenter. Hun kunne skrive og spille teater, men det var maleriet der vandt. Hun var eminent til portrætter og skabte sig hurtigt et ry som sådan, både nationalt og internationalt. Hun blev hurtigt en eftertragtet portrætmaler og hendes kunder var adelige, kongelige, kunstnere, politikere, forfattere etc. Elisabeth var i opposition til de nationalliberalt orienterede kredse og det var hendes kundegrundlag også.

 

Elisabeth var i stand til at skildre hver person som de må have været og set ud. Når man ser på hendes portrætter er de meget forskellige og der er aldrig gået på kompromis i detaljen. Hendes portrætter er nærmest fotografiske og man har intet problem med at synes at kende personen på maleriet. Hendes alsidighed kendte ingen grænser. Eftersom hun malede og solgte mange værker i udlandet, er de nu spredt over hele verden. Både hos private samlere og på museer.

Rejserne

Elisabeth besøgte flere gange Det Osmanniske Rige, hvor også hendes dygtige søn Harald opholdt sig i nogle år med sin hustru Marie. Begge kunstnere solgte godt der, og havde en meget aktiv kunstnerisk periode. Elisabeth rejste mange steder hen og etablerede gode forbindelser, hvor end hun var.

 

Hendes rejser til Grækenland, Egypten, Italien, satte dybe spor i hendes malerier. Hendes passion var at male mennesker og deres liv i alle afskygninger. Hendes enorme produktion tyder på at denne vidunderlige maler havde uanede kilder i sig af inspiration.

Succes mens hun levede og nu

Elisabeth Jerichau-Baumann er en af de få der var en legende i levende live. Hun var et helt utroligt hårdt arbejdende menneske, der måtte lide mange personlige afsavn, men hendes eftermæle taler for sig selv.

 

Hun var en ægte kosmopolit, der aldrig ville begrænses. Hendes udlængsel var stor. Et var, at det var i udlandet der var mange indtjeningsmuligheder, men hun søgte også hele tiden det nye og uudforskede. I lyset, hos mennesker, i byer, alt var ny inspiration.

 

Elisabeth Jerichau-Baumann var en bemærkelsesværdig og prægtig kvinde med et usædvanligt talent. Hun lod sig aldrig kue og beviste at kvinder kunne noget ganske særligt, også dengang.

 

 

 

 

 

ELISABETH JERICHAU-BAUMANN – nationalromantikkens enfant terrible. Forfatter: Jerzy Miskowiak. Udgivet på forlaget Frydenlund.

 

 

Se mere om ELISABETH JERICHAU-BAUMANN – nationalromantikkens enfant terrible her

 

 

 

ELISABETH JERICHAU-BAUMANN – nationalromantikkens enfant terrible er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION