Film

FILMANMELDELSE: ENGLEMAGEREN

FILMANMELDELSE: ENGLEMAGEREN

 

 

 

FILMANMELDELSE: ENGLEMAGEREN

 

 

 

 

 

✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… isen er smeltet, inden vi får den serveret ……’

 – Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

ENGLEMAGEREN er en dansk thriller. Den kalder endda sig selv for ‘intens psykologisk thriller’. Plottet kan der i det store og hele ikke klages på. I store træskolængder er en bestialsk seriemorder løs og en jagt sætter ind. Sine steder er plottet lidt for fantastisk, og andre steder rammer vi den klicheagtige åre og noget vi har set mange gange før.

Den vanskelige genre

Thriller genren er ofte perfekt på det amerikanske filmlærred, og når vi så hiver genren ind over lille Danmarks grænser, bliver det pludselig vanskeligt at skabe suspence og payoff med neglebidende biljagter fra San Francisco, som så finder sted på Møn osv. Af og til lykkes det dog at kunne amerikanisere under vores himmelstrøg. Her kan vi pege på vores nordiske nabolande, der tidligere er lykkedes godt med at skabe et univers af intens thriller, som det f.eks. sås i Stieg Larsson filmatiseringerne.

ENGLEMAGEREN

Er ENGLEMAGEREN så lykkedes? Desværre ikke. Det gode plot og den gode idé til trods ser vi noget, der læner sig op af et dansk 80’er tv-spil.

 

Et eksempel: Få minutter inde i filmen møder vi retsmedicineren ‘Johan’. Han spilles af Niels Anders Thorn – en glimrende skuespiller, men tilsyneladende er han blevet bedt om at ‘læse sin tekst højt ordret af det skrevne manuskript’. Thorn skal med andre ord levere en nedskrevet tekst på den mest unaturlige facon, som var det læst højt af en pc eller et print, uden samtaleform eller naturlighed. Sagt på en anden måde: Sådan er der ingen mennesker, der taler i virkeligheden (ej heller en retsmediciner)! Urealistisk at tro, at nogle lyder som et leksikon, når de taler hverdags sprog. ØV.

Laura Croft

Den kvindelige hovedperson, Laura (Croft, Angelina Jolie – på dansk ved Julie R. Ølgaard ), ser forskellige syner og er på sygeorlov grundet et nyligt traume. Hvis det er meningen, hun skal ligne Lara Croft, så har man her ramt plet. Hun hives tilbage på sit job hos politiet som cyberkriminalitets ekspert, hvilket hendes kæreste af gode grunde ikke er glad for. Regn selv resten ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: ENGLEMAGEREN

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan ser en hacker ud?

Til rækken af de mere morsomme klichéer beder politifolkene om assistance hos en hacker på et tidspunkt – gæt selv – hvordan ser en rigtig hacker ud? Naturligvis den Coca-cola bøvsende, fedtede uvaskede bøvede type – for sådan ser alle hackere jo ud ik’? En hacker kan ikke hedde Sussi og gå på universitetet være veganer og fit eller børnehave pædagog med flair for nettets kringelkroge. Øv, hvor uopfindsomt og forudsigeligt.

En ædel idé

At Julie R. Ølgaard har og har haft noget på hjerte, er man ikke i tvivl om. Det er da også hende, der både instruerer og producerer og skriver manuskript – naturligvis med hjælp fra andre, og intentionerne har unægtelig været ædle, men gassen fiser ikke rigtig ud af ballonen, da det virker som om, den aldrig rigtig er kommet derind.

 

ENGLEMAGEREN er som en masse spillere på en fodboldbane bare uden en fodbold. Isen er smeltet, inden vi får den serveret – det er ØV, for plottets grundidé synes udmærket, men som et drama med spændingskurver og andre greb lykkes den ikke.

 

Der er flotte drone optagelser og den mandlige hovedperson hedder Jesper (Roland Møller) og det giver en stjerne. At Neel Rønholt har en ultra kort birolle, som hun udnytter til det maksimale inden for skuespilkunstens rammer, og i øvrigt beviser at hun også her er en landets førende skuespillere, giver også en stjerne. Jeg synes, jeg var sød ved at blive og se filmen færdig. Jeg mener, at man som anmelder ikke kan være andet bekendt. Men jeg følte mig som en cyklist på en gågade.

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: ENGLEMAGEREN – se trailer her

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: ENGLEMAGEREN er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION