FILMANMELDELSE: SAINT OMER
✮✮✮✮✮
‘ …….. en absolut strålende film ……’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
En mor, Laurence, bærer noget i sine arme. Det kunne være et barn, men man er ikke helt sikker. Det er mørkt og der er bølgebrus i baggrunden. Moderen går i lang tid. Et andet sted vågner en kvinde, Rama, og råber på sin mor. Hendes kæreste ligger ved siden af hende, og prøver at berolige hende, men forgæves. Vi er allerede nu blevet konfronteret med stærke følelser og spændinger.
Rama er en succesfuld forfatter og underviser. Vi ser Rama i en undervisningssituation, hvor hun bruger vestlige begreber og en forfatter, for at få eleverne til at forstå de intellektuelle sammenhænge bl.a. i litteraturen.
Autentisk
Saint Omer er baseret på en virkelig hændelse. I 2016 bliver den senegalesiske kvinde Fabienne Kabou anklaget for at have myrdet sin ca. 15 måneder gamle datter. Hun blev druknet. Vi følger retssagen set gennem Ramas øjne, der selv er født af immigranter. Hun har et ønske om at skildre historien som en moderne fortolkning af Medea. Det er et fikst greb Alice Diop har gjort ved at sammensmelte fiktionen og dokumentarismen.
Undervejs bliver man i tvivl om, hvad der er den skinbarlige sandhed og hvor fiktionen træder ind. Diop har fulgt Laurence Colys retssag, transskriberet vidnernes udsagn og gjort dem til skuespillernes egne små monologer. Det virker meget stærkt.
Retsagen
Laurence har indrømmet at hun har druknet sit barn. Alligevel mener hun at hun er uskyldig. Hun påstår at der ligger trolddom bag, at hun er blevet forhekset. Man følger retssagen, set med Ramas øjne. Undervejs får vi i flashbacks, kendskab til de to kvinders liv og opvækst. Rama føler et slags åndeligt slægtskab med Laurence. De er begge intellektuelle, tilhører en minoritetsgruppe, de er introverte, deres mødre er dominerende og uhyggeligt ambitiøse på deres døtres vegne, samt at de har været og er i et blandet forhold. Desuden er deres graviditeter hemmelige.
Der er et kulturelt dilemma, for de vil gerne være sammen med familien, men dens værdier er meget forskellige i forhold til den tilværelse de ønsker at have, som veluddannede unge mennesker i et vestligt demokratisk land. Laurence forklarer at hun flyttede sammen med en 35 år ældre hvid mand, Luc Dumontet. Hun gik aldrig ud, hun fødte sit barn hjemme og alene.
Under hele retssagen beder dommeren Lawrence om at stå op. Der er ikke et tidspunkt vi ser en antydning af følelser. Hendes ansigt er som en stenstøtte. Først efter forsvarets tale, bryder hun sammen. Det går hurtigt over og hun er tilbage i sin sædvanlige rolige, let tilbagelænede attitude.
Retssagen er nærmest absurd. Det er ikke til at forstå, at der kan være fem udlægninger af den samme situation i denne sag. De involverede parter oplever absolut ikke det samme.
Berører os alle
Det er en stærk og tænksom film som berører os alle. Jeg kunne godt have tænkt mig at have hørt anklagerens tale, men det er ikke ideen med filmen. Alligevel er det altid rart at se en sag fra to sider. Dette er en cadeau til kvinder verden over og at vi kan have vanskeligt ved at negligere vores kulturelle ophav. Det er også en hyldest til moderskabet og den usikkerhed og spekulationer som det indebærer.
Alice Diop er mest kendt for sine skarpe dokumentarfilm, men i denne film viser hun en anden og bredere psykologisk indsigt i menneskets kringlede sind. Filmen dvæler nogle gange for længe i intetsigende billeder, såsom at Rama er usikker og nervøs, efter et par gange er det forstået. Men det er detaljer. Det er en absolut strålende film.
FILMANMELDELSE: SAINT OMER. Medvirkende: Rema-Kayije Kagame, Laurence Coly-Guslagie Malanda, Dommer-Valérie Dréville, Advokat Vaudenay-Aurélia Petit, Luc Dumontet- Xavier Maly m.fl. Kamera: Claire Mathon. Manuskript: Alice Diop, Amrita David, Marie Ndiaye. Instruktør: Alice Diop. Fransk/2023.
FILMANMELDELSE: SAINT OMER – se trailer her
FILMANMELDELSE: SAINT OMER er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION