FILMANMELDELSE: VIFTEN
Foto: Haavard Schei
✮✮✮✮
‘ …… bruger fortidens bakspejl og sætter det ind i en nutidig kontekst ….’
– G. Boeholt, KULTURINFORMATION
Året er 1848 på øen Skt. Croix på De Dansk Vestindiske øer. Det er i generalguvernør Peter Von Scholtens tid.
Det er to brune kvinder (som de benævner sig selv i pressematerialet), der dominerer historien – Anna som er en fri slave og lever sammen med generalguvernør Peter Von Scholten og Petrine, som er deres slave og husholderske. Det er igennem deres øjenhøjde, vi tilgår historien.
Afstraffelse
Ifølge filmen var der love for hvor vidt og hvor meget man måtte straffe slaverne med pisk, hvis de efter deres ejeres mening havde gjort sig fortjent til det. Seks piskeslag måtte der højest gives til kvinderne og 12 piskeslag til mænd. Derefter skulle der ydes sårbehandling, hvilket bliver understreget flere gange – hvor inkonsekvent var det lige? Man ser ikke volden i filmen, men hører om den og hører slagene i baggrunden.
Foto: Linda Wassberg
Humor
Filmen forsøger på en absurd satirisk måde at fremstå som om man udøvede slaveriet på en mere human facon i De Dansk Vestindiske øer end andre steder, et billede, som vi gerne vil tro på.
Frigivelse
Ifølge VIFTEN var det meningen, at slaverne skulle arbejde i weekenderne for at tjene penge til at købe sig fri. Men slaverne tjente meget lidt og skulle også betale afgift til deres herre. Så frigivelsen havde lange udsigter.
Filmen har fået navnet VIFTEN, da en lille brun ufri dreng hænger i loftet og skal vifte for de frie som en slags aircondition.
Det var den officielle plan at frisætte slaverne fuldstændigt 11 år efter 1848, det år filmen foregår i. Men på grund af slaveopgør frigiver Peter von Scholten dem i 1848 og vender efterfølgende selv hjem til Danmark.
Foto: Haavard Schei
Vurdering
VIFTEN giver et godt indblik i slavernes forhold på bl.a. Skt Croix. Det er en god vinkel, at det er to brune kvinder, der her fortæller slavernes historie. VIFTEN påpeger de forskellige ydmygelser, slaverne måtte finde sig i og også påtalen af deres hudfarve, selv om de var frie slaver. Filmen omtaler også den store fare de befandt sig i, hvis de forsøgte at gøre oprør.
Vi danskere er nok ikke så stolte af vores tid som slavenation, men vi må dog vedkende os den periode som en del af vores historie.
VIFTEN forsøger at være en kommentar til tilbageskrivningen af historien, som er oppe i tiden, og skrive den historie om, som måske har glorificeret eller det modsatte visse begivenheder og tidsperioder, som her vores tid som kolonimagt med slaver.
En film, der bruger fortidens bakspejl og sætter det ind i en nutidig kontekst, hvor vi i vores samfund har uligheder bl.a. på grund af hudfarve og etnisk oprindelse.
25 millioner dollars
De Dansk Vestindiske Øer blev solgt til USA i marts 1917 efter at have været under dansk-norsk herredømme Sankt Thomas fra år 1672, Sankt Jan fra år 1718, Sankt Croix fra år 1733. De blev samlet solgt for 25 millioner dollars, hvilket svarer til ca. 554 millioner USD i 2020. Den danske slavehandel begyndte ca. 1660 og varede frem til 1848, hvor Von Scholten frisatte dem.
Foto: Linda Wassberg
FILMANMELDELSE: VIFTEN er instrueret af Frederikke Aspöck med manuskript af Anna Neye (kendt fra bl.a. ‘Normalerweize’)
FILMANMELDELSE: VIFTEN – se trailer her
FILMANMELDELSE: VIFTEN er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION