FOTOBOG: AARHUS FØR OG NU

Fra Aarhus til Århus og tilbage til Aarhus

Billedet er taget fra Rådhustårnet og viser Aarhus Bymidte i 1941. Domkirkens tårn er her det primære opadstræbende bygningsværk. Fotograf ukendt, Den Gamle By

Dette fotografi udgør næsten et symbolsk billede på byudviklingen i Aarhus. I baggrunden ses det nye område Aarhus Ø med det karakteristiske højhus Lighthouse. Foto: © Christian H. Nielsen

✮✮✮✮✮

' …. At billeder ofte siger mere end ord, bekræftes i bogen ”Aarhus før og nu” med præcise skildringer af Aarhus i historie og nutid …. '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Jeg har taget plads på en bænk umiddelbart syd for Aarhus, og her kan jeg iagttage en by, man lokalt ynder at beskrive som ”verdens mindste storby”. Byens skyline ændrer sig i ét væk, og på et tidspunkt under iagttagelsen af Smilets By på en vis afstand kommer jeg i kontakt med en af byens faste beboere.

Jeg påtaler over for vedkommende, hvordan højhuset Lighthouse skyder i vejret i kraft af på tidspunktet et par etager om ugen, og min gode bekendte udbryder: »Vi vil ikke ha’ det!« hvorefter jeg med et forhåbentligt ironisk glimt i øjet påpeger, at hvis man vil være en storby selv en lille af slagsen, må man leve med bygningsværker, der stræber opad i horisonten.

Bispetorvet i 2025 med teatret, der er tegnet af arkitekten Hack Kampmann og indviet i år 1900. Foto: © Christian H. Nielsen

Bispetorvet i 1895 før Aarhus Teater blev bygget. Foto: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, Aarhus Stadsarkiv.

Med millimeteragtig præcision

At Aarhus’ profil er under markant forandring og har været det længe, kan man ved selvsyn få bekræftet i bogen ”Aarhus før og nu”, som er en direkte billedlig beskrivelse af Aarhus i tidernes morgen i direkte og med millimeteragtig præcision en skildring af, hvordan byen tager sig ud i dag fra nøjagtigt de samme positioner, som byen blev fotograferet fra i den historiske version.

Med andre ord har fotografen Christian H. Nielsen i forholdet 1:1 opsøgt de steder, hvor fotografier er blevet taget for adskillige årtier siden. Disse gengivelser har han fundet gennem et tålmodigt researcharbejde i primært Aarhus Stadsarkiv, hvor det relativt hurtigt gik op for fotografen, at Aarhus er blevet gennemfotograferet i adskillige år, og at der således befandt sig bunkevis af materiale til en direkte sammenfatning mellem historie og nutid.

I bogens forord formilder Christian H. Nielsen, at de mange historiske fotografier fra Aarhus stammer fra fotografen Peter Elfelts samling. Fundet af disse fotografier inspirerede Nielsen til at gå i gang med en afsøgning af de mange motiver med henblik på at skabe et bogværk i direkte forlængelse af en tilsvarende publikation om København. Denne er blevet anmeldt af chefredaktør Jesper Hillestrøm tidligere her på KULTURINFORMATION – læs anmeldelsen her

For lige at binde en historisk sløjfe på Elfelts rolle, bør jeg nævne, at hovedparten af fotografierne fra hans kollektion stammer fra Hammerschmidts fotosamling forankret i virksomheden Hammerschmidt Foto, der er rigt repræsenteret i Aarhus Stadsarkiv.

Den overdækkede å fungerede i 1960’erne som en færdselsåre gennem det centrale Aarhus. Fotograf ukendt, Aarhus Stadsarkiv (ca. 1960)

Den frilagte å i 2024. Foto: © Christian H. Nielsen

Åen i bybilledet

Det er vigtigt at notere ”Aarhus før og nu” som en udgivelse, der er alt andet end teksttung, hvilket kan ses i princippet om at billeder ofte siger mere end ord. Historikeren Doron Haahr lægger i sin introduktion dog vægt på Aarhus som byen ved åens munding, og derved er et af bogens første afsnit sat i scene. Åen udgør i sig selv en betydelig fortælling om byens fysiske fremtoning.

I 1800-tallet var åen nærmest ifølge bogens tekst »en stor, åben kloak«, og allerede sidst i århundredet overvejede man at overdække åen, og dette projekt blev igangsat i 1930’erne. Nu kunne man, hvilket illustreres i et foto fra ca. 1960, bruge den overdækkede Århus Å som trafikåre, men allerede i det følgende årti begyndte man at diskutere en åbning, så åen igen ses og indgå i bymiljøet.

Dengang kunne mange huske det stinkende vandløb, så der var naturligvis en vis modstand mod en frilægning af åen, men i årene omkring årtusindskiftet var processen i fuld gang og i dag tror jeg, at de fleste ville se det som et tab for stemningen i Aarhus, hvis ikke åen gav grobund for et naturligt liv og et helt andet miljø, end man oplevede, da åen var en stærkt trafikeret færdselsåre.

Netop skildringen af åen udgør en væsentlig del af fortællingen om Aarhus’ forandring. Et stærkt billede dannes ligeledes af gengivelserne af stormagasinet Magasins facade i stål og glas, som står i voldsom kontrast til den lave bebyggelse, der prægede området omkring Åboulevarden tidligere.

Bevæger man sig stik øst over Store Torv, befinder man sig snart ved Aarhus Domkirke og Bispetorvet, som sidst i 1800-tallet var en stor, åben plads, da Aarhus Teater først blev indviet i år 1900. Teatret blev tegnet af arkitekten Hack Kampmann i en nationalt forankret version af jugendstilen, som arkitektonisk var på mode i Europa på det tidspunkt. Teatret udgør et væsentligt billede på området omkring domkirken i dag.

På billedet fra 2025 er det tydeligt, at De Fem Søstre for længst er blevet overhalet i størrelse, hvilket i fremtiden bliver yderligere understreget, når højhuset Mindet, der ses under opførelse til venstre i billedet, står færdigt. Foto: © Christian H. Nielsen

De fem hvide siloer til opbevaring af korn og foderstoffer og var i 1927 Aarhus’ første betonbyggeri. Komplekset kendes i dag under navnet De Fem Søstre, og blev i 2007 udnævnt som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv

Op i himlen

Christian H. Nielsen har som nævnt fundet de punkter i bybilledet, hvorfra hans forgængere i fotografiet har skildret Aarhus. Jeg kan forestille mig, hvor kompliceret denne proces i sig selv har været. I adskillige tilfælde har der dog været en høj bygning, hvorfra fotografen har været i stand til at indfange området ved hjælp af, sandsynligvis, skiftende objektiver på kameraet.

I nogle tilfælde har en høj plet i landskabet gjort det muligt at indfange byen med skiftende horisontlinjer i baggrunden. En serie fotografier taget fra det ikoniske rådhustårn giver blændende billeder af en by i stadig bevægelse og forandring. Det ses måske tydeligst i de fotografer, hvor havnen spiller en motivisk rolle. Relativ lav bebyggelse er over en periode på mere end 80 år erstattet af lossekraner og et helt nyt og halvfærdigt projekt, som er et højhus med en central beliggenhed. Mindet vil, når det står færdigt i tegnestuen C.F. Møllers streg, fremstå som endnu et uundgåeligt, visuelt objekt i Aarhus’ skyline.

Aarhus besidder efterhånden et ganske flot antal vartegn. Spiret på domkirken var i mange år det væsentligste; men rådhustårnet har sin rolle og i 2011 blev det dengang syv år gamle kunstmuseum ARoS forsynet med en horisontal regnbue designet af den verdensberømte billedkunstner Olafur Eliasson. Dette bygningsværk berøres dog kun sporadisk i Nielsens bog, og det er bestemt fair nok. Det er jo ikke en turistbrochure, som fotografen har udarbejdet.

Tager man til gengæld turen ned til Aarhus Havn, vil man uundgåeligt støde på de første betonbygninger i Aarhus. Fem hvide siloer til opbevaring af korn og foderstoffer fyldte meget i helheden, da de stod færdige i 1927, men i dag synes De Fem Søstre ikke af så meget, da havnefronten omkring dem selvfølgelig har fået vokseværk. Til venstre i Christian H. Nielsens fotografi fra 2025 ses det tidligere nævnte højhus Mindet på sin vej op i himlen. Marginalt i baggrunden ses Lighthouse.

I 1894, hvor billedet her er taget fra Aarhus Domkirkes tårn ses havnefronten, og det er primært skibenes master, der rager op i landskabet. Fotograf ukendt, Den Gamle By

Et blik på Aarhus’ overordnede identitet

Det er naturligvis interessant at skabe sammenligninger mellem fortid og nutid. Aarhus har, hvilket jeg håber, står klart, forandret udtryk i såvel arkitektur som i miljø. I nogle tilfælde besidder et kirketårn en definerende rolle på et fotografi og ser man samme motiv i dag, kan man blot se spidsen af samme tårn bag en kolossal bygning.

Der er også lokaliteter i Aarhus, der næsten ikke har forandret sig. Her står fotografens skildring af bymiljøet som en tidslomme, hvor indholdet stadig er intakt. Dette opleves meget klart i en gengivelse af den lille bygning på hjørnet af Mejlgade og Graven, hvor købmand J.C. Juul i en årrække drev forretning.

Det samme oplever man i gårdmiljøet på adressen Vestergade 58, som i bogen er gengivet med 120 års mellemrum. Hvis adressen får en klokke til at ringe hos lokale musikentusiaster, er det ikke så mærkeligt, da der her indtil for nyligt befandt sig en alternativ musikscene, hvor nogle af Aarhus’ og dermed landets største musiknavne fik deres gennembrud.

Man kan sagtens som udefrakommende iagttager se bogen ”Aarhus før og nu” som et historisk dokument, men det er også fristende som ”skabsårhusianer” at se på byens overordnede identitet. Den flydende og tidligere tildækkede å udgør sit eget liv og det samme gør århusianernes selvforståelse, når det drejer sig om den ”lille storby”, som har kæmpet med samme identitet på flere niveauer. Jeg kan blot nævne Aarhus, der med bolle-å’ets indførelse blev til Århus for så efter en politisk vedtagelse at blive til Aarhus igen med virkning fra nytårsdag 2011 med henblik på at give byen ”en international profil”.

Indikerer dette skifte en vis navneforvirring, er der dog ingen tvivl om århusianernes selvbillede. Her står man fast på sine principper, og således insisterer en del af byens reaktionære borgere på udgaven med bolle-å’et. Blandt andet dagbladet Århus Stiftstidende, som alligevel i daglig tale blot kaldes ”Stiften”.

Det kan man give sig til at spekulere over, mens man iagttager avisens redaktionsbygning set fra Rådhustårnet i skarp fotografisk afbildning i en fremragende historisk og nutidig beskrivelse af Aarhus.

Mange kan sikkert huske et udvalg af farvepigmenter i udstillingen, da der indtil 2010 blev drevet farvehandel i huset, der står meget oprindeligt på hjørnet af Graven og Mejlgade i 2025, hvor billedet er taget. Foto: © Christian H. Nielsen

Det lille hus på hjørnet af Graven og Mejlgade kan spores tilbage til 1600-tallet. Billedet er fra ca. 1907. Foto: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, Aarhus Stadsarkiv.

”Aarhus før og nu” er en fotografisk skildring på 322 sider foretaget af Christian H. Nielsen med supplerende tekst af historikeren Doron Haahr. Bogen er udgivet af forlaget Multivers og udkommer d.10. april 2026.

FOTOBOG: AARHUS FØR OG NU – se mere her

FOTOBOG: AARHUS FØR OG NU. Coverbilledet på ”Aarhus før og nu” viser blandt andet Magasins markante bygning i Aarhus Centrum

FOTOBOG: AARHUS FØR OG NU er en anmeldelse af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm