Fotografen Jon Henriksen går tæt på
kunstneren Sandra Wolff
Når Heerup og Picasso smelter sammen på månen
Fotograf Jon Henriksen var med, da Sandra Wolff holdt fernisering på Månefiskeren.
Mødet med Wolffs malerier er bestemt en oplevelse. Man får vækket sine sanser og giver sig på rejse ind i de farvestrålende malerier, der pryder hele Månefiskeren fra gulv til loft i denne måned.
Casper Faus er forfatter til digtsamlingen “brændtbylivbarnsbesyv”, der er illustreret med Wolffs malerier, dog i sort hvid.
Selv i sort hvid brænder den stærke, ærlige, humoristiske og dybe kunst igennem. Men Wolffs malerier fortjener også et besøg, hvor du kan lade de stærke farver og kontraster komme helt ind under huden på dig.
Casper Faus læste op af sin digtsamling for de fremmødte til ferniseringen. Et dybt bevægende akkompagnement til de farvestrålende malerier, der pryder væggene. Lyrikken med sit fokus på aktuelle samfundsdilemmaer sender dybe sandheder direkte ind i hjertekulen på tilhørerne. En perfekt kombination af digte og skønne malerier.
Selv i de omkringliggende udendørs omgivelser finder man også Wolffs værker, der titter frem fra omkringliggende mure, og sågar på selve bygningen Månefiskeren.
Udstillingen varer hele oktober på Månefiskeren, og der er gratis adgang.
Kan varmt anbefales.
Se mere om Sandra Wolff her
All photographs by Jon Henriksen, © all rights reserved