GLYPTOTEKET: AMARNA – SOLGUDENS BY
Prinsessehoved, rødbrun kvartsit. Foto Ole Haupt © Ny Carlsberg Glyptotek
✮✮✮✮✮✮
‘ ……… en berigende udstilling, let tilgængelig og nem at forstå ……. ‘
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Der er vist ingen der kan sige sig fri for at være fascineret af historien om det gamle Egypten. Pyramiderne i Giza ligger som bastante aftryk fra en storhedstid ikke alene i Egypten, men for hele det omkringliggende område.
GLYPTOTEKET: AMARNA – SOLGUDENS BY
Glyptoteket har åbnet dørene for denne pragtudstilling om en by der kun eksisterede i 15 år. Det er en betagende historie og den bliver endnu mere indtagende, fordi vi i forvejen kender de fleste af de implicerede personer fra denne korte periode af Egyptens historie.
Glyptoteket har monteret en væg, hvor et soltegn spreder sig ned over de besøgende når de går igennem døren. Vi fornemmer Amarnas storhed. Det vil selvfølgeligt være umuligt at opbygge en del af byen, men Glyptoteket er sluppet godt fra at illudere en levendegørelse af den, med tegninger, fotos og 3D-video.
Figurer og genstande er fint placeret i montrer, der tydeligt giver indsigt i perioden. Vi får et klart indblik i oldtidens menneskers drømme og levevis og de storslåede visioner faraoen havde.
Blok med Atens navn, sandsten. Foto Ole Haupt © Ny Carlsberg Glyptotek
En ny gud
Akhenaten (Amenhotep IV) overtager tronen efter sin far Amenhotep III, i 1365 før vores tidsregning. Vi befinder os i det 18.dynasti, der tilhører den periode som kaldes Nye Rige. Akhenaten vil indføre en ny religion, hvor solguden Aten bliver den eneste tilladte gud.
Tidligere var der mange guder, de bliver nu forbudt. Solen har som bekendt altid spillet en stor rolle i alle samfund og Akhenatens far havde også flirtet med idéen om en solgud. Det var derfor nærliggende, at det blev solen der opstod som den nye guddom. Symbolet bliver vist som en solskive, der har lange stråler, hvis ender bliver hænder med hieroglyffen ”ankh”, der betyder liv – liv for kongeparret. Strålerne rammer dem og giver guddommeligt liv. Det der er det nye i denne guddomsdyrkelse, er at kongefamilien er i centrum. De er næsten lige så centrale som selve guden Aten. (Virker dette bekendt? Jo, fra den danske muld kender vi vores forfædres ‘Solvogn’).
Akhenaten var gift med Nefertiti, hendes navn betyder: Den smukke er kommet, og hun fik 6 døtre med ham. Akhenatens anden kone var Kija, kaldet: Højt elskede hustru, hun skulle efter sigende have været betagende smuk, og gav ham to døtre. Det fremgår ingen steder, hvem der er mor til Tutankhamon. Det burde være sikkert at det er Akhenaten der er far til Tutankhamon, men det kan så være den ene eller anden af hans koner der er moderen.
Amonhoved, statuefragment Tutankhamon, diorit. Foto Ole Haupt ©. Ny Carlsberg Glyptotek
En ny by
En ny gudedyrkelse indebar mange forandringer for hele Egypten. Akhenaten havde store planer og ambitioner. Der skulle bygges templer til den nye gud, boligområder, værksteder, gravpladser, templer og ikke mindst paladser til faraoen og hans familie.
Kongefamilien leder længe efter et passende sted til placering af den nye by, og finder et smukt beliggende sted midt i Egypten med direkte adgang til Nilen. Der var usædvanlige klippeformationer og med en form som en dal i landskabet. Bagved selve byen blev der planeret et areal på ca. 400 km2, hvor afgrøder blev dyrket, til at kunne brødføde de ca. 30.000 mennesker der boede i Amarna.
Akhenaten regerede kun i sytten år, hvor han brugte de første år af sin regeringstid til at planlægge og bygge. Folk flyttede til byen under etableringen, hvor de boede og arbejdede. Efter fem år står Amarna helt færdig og er en by der er total funktionsdygtig.
Mange af arbejderne nærmest sled sig ihjel under opbygningen af byen, det viser senere udgravninger. De havde mange skader og slid på kroppen. Små 60% af beboerne var deciderede bygningsarbejdere. Det må siges at have været umenneskeligt at bygge en by til så mange mennesker på kun 5 år. Vi skal lige regne 3500 år tilbage i tiden!
Det daglige liv i byen var præget af tilbedelse af Aten og de kongelige. Akhenaten og Nefertiti brugte megen tid på at være synlige, f.eks. ved at køre på hestevogne gennem byen og ved tilbedelse af Aten. Der blev bygget nogle kæmpe store templer, hvor der var hundredevis af små borde. De var beregnet til offergaver til guddommen.
Akhenaten havde en klar vision med byen: Alt skulle have en forbindelse til naturen. Der var billeder af natur inde og ude, som dekoration, ornamentering, motiv på gulve og vægge, i det hele taget var blomster, dyr, frugter etc. et omdrejningspunkt i dagligdagen. Dog kunne beboerne ikke slippe de gamle symboler. F.eks. kunne der i et almindeligt hjem være en lille statue af en slange, der skulle beskytte mod slangebid, eller en amulet for husfred.
Kugle, Akhenaten, Nefertiti, Aten, fajance. Foto Ole Haupt © Ny Carlsberg Glyptotek
En af de mest indflydelsesrige mænd i denne periode var gudefaderen Eje. Han kommer til at påvirke udviklingen ikke alene i Amarna, men også efterfølgende da Akhenaten dør, og Tutankhamon bliver den nye farao. Efter Tutankhamons død, bliver Eje farao, men kun i nogle år. Han var en vendekåbe og nok lidt af en manipulator, men det er en anden spændende historie.
Howard Carter i 1922
Tutankhamon betyder ‘guden Atons levende billede på jorden’. Han tilbringer sin barndom i Amarna. Da hans far dør overtager han tronen og bliver den nye farao. Tutankhamon dør allerede som 18-årig. Hans vej til dødsriget bliver i bogstaveligste forstand belagt med guld.
Howard Carter åbner Tutankhamons grav 22. november 1922. Efter i flere år at have prøvet at finde graven, er hans forventninger tårnhøje. Han slår selv hul i muren og kigger ind med et stearinlys i hånden. Det må have været et betagende syn. Tutankhamons grav var tætpakket med de fineste og mest kostbare ting man kan forestille sig, så han kunne komme sikkert frem til Dødsriget. På det nationale museum i Cairo er der en stor samling af ting fra graven. Du bliver nærmest åndeløs, når du går fra rum til rum og ser den ene vidunderlige og smukke ting efter den anden udstillet i store montrer.
Relief, fragment, Nefertiti, Akhenat, sandsten. Foto Ole Haupt © Ny Carlsberg Glyptotek
En berigende særudstilling
Glyptoteket har også en strålende udstilling i underetagen, der tydeligt viser egypternes hverdag og levevis. Glyptoteket havde planlagt at markere 100-årsdagen for åbningen af Tutankhamons grav i 2022, det blev aflyst og nu er de to udstillinger blevet slået sammen og udgør dette flotte resultat.
Glyptoteket har selv en del oldtids genstande i sin samling, men har til denne særudstilling lånt ting udefra, for at gøre det så perfekt som muligt. Det er en berigende udstilling. Let tilgængelig og nem at forstå. Det er vigtigt hvis vi skal have flere besøgende ind på museerne. Tag historiens briller på og oplev vingesuset fra fortiden. Denne udstilling på Ny Carlsberg Glyptotek, skal nok trække fulde huse, for det gamle Egypten er omgærdet at mystik og magi.
A digital 3D representation of the City of Akhetaten (Do indledningsbilledet). Paul Docherty. Available at www.amarna3d.com
GLYPTOTEKET: AMARNA – SOLGUDENS BY. Særudstillingen slutter 20. august 2023. Glyptoteket har i denne anledning udgivet en bog, Amarna – Solgudens by, som er et informativt og interessant lille opslagsværk.
Se mere om GLYPTOTEKET: AMARNA – SOLGUDENS BY her
GLYPTOTEKET: AMARNA – SOLGUDENS BY er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION