Glyptoteket: KUNSTEN AT BEVARE ET MESTERVÆRK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: © Ana Cecilia Gonzalez

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

‘ … Degas var en stor mand, der åbnede mange døre og manges øjne …’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

Edgar Degas, 1834-1917, var en fabelagtig fransk maler, der mest malede balletmotiver og væddeløbsheste og skabte ikoniske skulpturer. Ny Carlsberg Glyptotek har denne gang en helt særlig gave at fremvise publikum af Degas’ hånd.

Lille danserinde – en diamant

Lille danserinde 14 år, ca. en meter høj, er en diamant af et mesterværk. Hun var den eneste skulptur Degas nogensinde udstillede. Den tonede frem på den 6. impressionistiske udstilling i Paris i 1881. Udstillingen var velbesøgt og Degas havde placeret en tom glasmontre på udstillingen. Efter 14 dage stod den lille yndighed der pludselig. Formet i voks, med ægte hår og tutu eller rettere sagt et skørt.

En rotte på samfundets bund

Verden var i oprør. Der var aldrig tidligere set en statue udstillet i voks og ovenikøbet en balletdanser. Degas blev hånet og nedgjort. Skulpturen blev betragtet som ulækker og grim. Rotterne kom frem i lyset, sagt med andre ord, den pæne facades bagside blev synlig. Ballettens piger blev kaldt operarotter. Degas havde netop udstillet pigen i en montre, med ansigtstræk der var fladet lidt ud, lav pande, og fremadstræbende kæbeparti. Som et lidt primitivt væsen. Spærret inde, udstillet.

 

Pigen hed Marie van Goethem, og var fra Belgien, hendes forældre var fattige og prostituerede. På den tid havde balletten ikke ligefrem stjernestatus, men dem der fik chancen for at blive optaget, havde større chancer for at klare sig end de fleste. Mange blev gift med velhavende mænd, hvor andre hutlede sig igennem og nogle blev prostituerede. Alt i alt var det et hårdt liv præget af træning og forestillinger.

Surt slid

Selvfølgelig var der en vis prestige i at være balletpige, men livet bag den glamourøse overflade, var et stort surt slid. Det var det liv Degas skildrede i sine malerier, skitser og tegninger. Han var bag scenen og forevigede det sure slid bag kulisserne. Han var mere interesseret i det daglige hårde liv, som ballet var og er, end den storslåede oplevelse tilskueren får, når forestillingen bliver opført.

 

 

 

 

 

 

Foto: © Anders Sune Berg

 

 

 

 

 

Kunstneren var banebrydende for sin tid, ikke alene i sin kunst også politisk. Degas ville gøre op med de konventionelle meninger og pege på ulighederne i samfundet, også i de miljøer hvor den ikke var synlig. Degas udstillede aldrig mere en skulptur. Lille Marie med sit skørt, stod i hans atelier i små 40 år. Efter Degas død, fandt man mange andre voks skulpturer.

 

Siden hen er den lille Danserinde blevet støbt i bronze og udstillet på ca. 25 museer verden over og står som et af Degas hovedværker. Problemet har så været at skørterne desværre ikke har samme holdbarhed som skulpturerne. Ingen er heller ikke helt klar over hvordan det originale skørt med sikkerhed har set ud og det er så dér vanskelighederne er opstået. Metropolitan i New York er af én mening, Musée d´Ossay i Paris af en anden, Glyptoteket har en tredje vurdering, der er mange eksperter der har prøvet at løse mysteriet.

Ikke bare et skørt

For den helt almindelige beskuer, synes man ikke der kan være mange ben i at sy et nyt skørt. Næ, nej, sådan forholder det sig ikke. Der har jo været en helt klar intention fra Degas side om, at skørtet skulle falde på den rigtige måde, have den korrekte længde osv. Man er sikker på Degas selv forarbejdede det.

 

På Glyptoteket var den lille danserindes skørt med tiden blevet mørkebrunt, næsten sort og kort. Det var ved at forvitre. Det samme var sket med de fleste af de andre danserindes skørter verden over. Der er blevet afprøvet mange forskellige stoftyper og mønstre for at få det til at se autentisk ud og det er lykkedes til fulde for Glyptotekets dygtige team.

 

Ser man på lille Maries skørt på Glyptoteket i forhold til Metropolitans, falder det meget bedre og hænderne bag på ryggen, hviler på skørtet. Det har letheden. Det må have set sådan ud. Det har taget 6 mennesker 2 år, at finde frem til dette mageløse resultat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: © Ana Cecilia Gonzalez

 

 

 

 

 

Nu står dette lille vidunder med stolt løftet hoved og sine små turnerede fødder sat solidt på gulvet, og får beskueren til at blive nysgerrig på hendes liv og tiden omkring hende. Måske er man også blevet inspireret til at se en ballet? Mulighederne er uendelige. Degas var en stor mand, der åbnede mange døre og manges øjne.

 

 

 

Glyptoteket: KUNSTEN AT BEVARE ET MESTERVÆRK, Udstillingen slutter 31. december 2022.

 

 

Se mere om Glyptoteket: KUNSTEN AT BEVARE ET MESTERVÆRK her

 

 

 

Glyptoteket: KUNSTEN AT BEVARE ET MESTERVÆRK er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION