GRØNNEGÅRDS TEATRET: Den indbildt syge

Foto: Per Morten Abrahamsen

✮✮✮✮✮

' ……. Grønnegårds Teatret har gjort det igen ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Første gang en Moliére komedie blev opført i København, var den 23. september 1722. René Montaigu var en fransk skuespiller der med sin trup strandede i København og blev. Han åbnede det lille ’Lille Grønnegadeteatret’ i Lille Grønnegade. På premieren spillede teatret Moliéres ’Gnieren’. Det var den første komedie af forfatteren opført på et dansk teater. Vi kan konstatere, at det er gået rigtig godt siden, med mange morskabsstykker, lystspil og komedier spillet over det ganske land i mere end 300 år.

Den indbildt syge

Den sidst opsatte komedie er Moliéres ’Den indbildt syge’. Historien er udødelig, uagtet at den tager udgangspunkt i datidens nyvundne og bedrevidende lægevidenskab, for stadigvæk er der en aura af guddommelig uopnåelighed, også over nutidens læger. De kan indgyde respekt og autoritet, men dog ikke som i 1700 tallet. I stykket kan man tydeligt skimte dagens dilemmaer mellem læge og patient., hvor mange patienter ikke føler de bliver hørt. Læge og patient taler forbi hinanden, og det gør de også i stykket. Komedien har mange lag og som i alle forvekslingskomedier er der en pointe i galskaben.

Monsieur Argan, Olaf Johannessen, er helt og aldeles besat af sit helbred. Han har ansat flere læger, der skal tage vare på hans tilstand. Han bruger eksorbitante beløb på lægeregninger. Han er sikker på at han er på gravens rand og bilder sig ind, at han er meget syg. Han bruger det meste af sin tid på at tage lavementer, som han mener er det eneste, der vil kunne holde ham i live. Han er rig, og en hypokonder ud over det sædvanlige. Han tyranniserer sine omgivelser totalt og ser sig i sin gode ret til at gøre det.

Foto: Bjarne Stæhr

Formidabelt & strålende

Fra begyndelsen af stykket er Monsieur Argan i evig søgen efter det næste toiletbesøg. Hans tjenestepige, den allesteds nærværende Toinette (Ann Eleonora Jørgensen), bærer hans fyldte bækken rundt og tømmer det mere eller mindre ulækre indhold ned foran første række. Er det morsomt? Ja det bliver det, for Argans helbredsangst fylder så meget, at han ikke opdager, at han er til grin. Olaf Johannessen er intet mindre end formidabel og besidder et stort spillemæssigt overskud. Når han går rundt i sin snavsede og overskidte natskjorte, er det grotesk, men naturligt. Han lever i sin egen verden. Ann Eleonora Jørgensen returnerer sine replikker til Argan som små giftpile. Hun er ironisk og bidsk, som næsten tangerer det ondskabsfulde. Hun er strålende. De supplerer hinanden godt.

Monsieur Argan får den geniale idé, at hvis hans datter, Angelique (Andrea Øst Birkkjær), bliver gift med hans læges søn, Thomas Diaforius (Nicolai Jørgensen), vil han altid have en læge ved sin side.

Men datteren har helt andre planer og vil giftes med en ung musikant Cléante (Tryggvi Sæberg Björnsson). Far, Steen Stig Lommer, og søn prøver nu i skøn forening at overbevise Angelique om, at ægteskabet er det rigtige. Uanset hvor meget Thomas (Nicolai Jørgensen), prøver med fine ord og tilnærmelser, duer det ikke. Nicolai Jørgensen tilfører figuren en ekstra dimension. Ikke alene er han humoristisk, han er mere end morsom, og fremstår som en kikset og overdreven uduelig dumrian, der bruger fine ord uden indhold. Smukt sekunderet af faren.

Argans nye kone, Belinde (Camilla Lau), er selvfølgelig kun ude efter hans penge. Hun har en affære med notaren, som nok skal ordne det hele. Hun får sparket.

Indrømmet, det latrinære fylder, men forsvinder behændigt ned i lokummet – undskyld mit franske – efterhånden som stykket sk(r)ider frem.

Argan ser ikke at hans omgivelser bedrager, udnytter og latterliggør ham. Argans bror, Béralde (Mikkel Arndt), prøver at få ham på andre tanker og forsøger at overbevise ham om, at han ikke er syg og at han bliver narret af lægerne. Og som i alle moraliserende historier opdager Argan at han er blevet snydt, men også, at den ægte kærlighed kan du ikke købe for penge. Mikkel Arndt er smart og nutidig i sine to roller som notaren og broderen, og har en dejlig, naturlig og autentisk fremtoning.

Moliére er evig aktuel, netop fordi han behandler emner der vedrører almindelig eksistens. Tilmed får han os til at more os over den menneskelige stupiditet, som desværre rammer nogen, der får for mange penge mellem hænderne, eller keder sig.

Foto: Bjarne Stæhr

Endnu en succes

Grønnegårds Teatret har gjort det igen. De tør tage chancer, her taler jeg om vejret, og viderefører en gammel teatertradition i Danmark med at spille teater udendørs. Imponerende og det er deres produktion af ’Den indbildt syge’ også. Scenografien af Laura Løwe passer fint i Odd Fellow Palæets Haves regi. Den er holdt stram i smukke sarte nuancer, med mange finurlige gemmesteder. Charlotte Munksø har en sikker hånd i sin instruktion. Der er et fint greb mellem den stejle trappe, som dominerer scenen og skuespillerne, som får udnyttet det svære, men spændende scenerum. Laura Løwes kostumemæssige løsning i forestillingen er genial. Med et spænd på 300 år er skuespillerne klædt i kostumer som dækker hele perioden. De bliver en helhed og det varer længe før du opdager det. Flot.

Tag chancen og trods vejrudsigten. Du vil få en dejlig teateroplevelse.

GRØNNEGÅRDS TEATRET: Den indbildt syge. Medvirkende: Olaf Johannessen, Ann Eleonora Jørgensen, Andrea Øst Birkkjær, Nicolai Jørgensen, Mikkel Arndt, Camilla Lau, Tryggvi Sæberg Björnsson og Steen Stig Lommer.

Iscenesættelse: Charlotte Munksø. Scenografi og kostumer: Laura Løwe. Soundtrack: Charlotte Munksø og Marianne Sørensen. Sangarrangement og indstudering: Mariann Sørensen. Tekstbearbejdelse: Trine Wisbech og Charlotte Munksø. Teaterchef: Steen Stig Lommer. Dramatiker: Moliére.

GRØNNEGÅRDS TEATRET: Den indbildt syge. Odd Fellow Palæets Have. Bredgade 28, 1260 København K.

Spilleperiode: 26. juni – 24. august 2025 (dog spilles der ikke i uge 29, 14. – 20. juli)

Tirsdag – fredag kl. 19.00, lørdag & søndag kl. 17.00.

GRØNNEGÅRDS TEATRET: Den indbildt syge – se mere her

GRØNNEGÅRDS TEATRET: Den indbildt syge er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm