Interview Litteratur

I LOVENS NAVN – en boganmeldelse✮✮✮✮✮

I LOVENS NAVN – en boganmeldelse

 

 

 

 

 

I LOVENS NAVN – en boganmeldelse

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

I LOVENS NAVN af Mister Police – Bent Isager-Nielsen – bringer os omkring ‘drab, dilemmaer og et liv i dansk politi’.

 

Jeg skal lige love for, at Isager-Nielsen kan sit stof. Den nu pensionerede politimand har arbejdet med stort set alt i dansk politi, og har haft et væld af kasketter på. Under skiftende reformer, afdelinger og enheder har Isager-Nielsen varetaget opgaver lige fra menig politibetjent til tunge nøgleposter og chef for ‘Rejseholdet’, som Rigspolitiets Rejseafdeling kom til at hedde i folkemunde – mangeartede opgaver, men altid under én fane, nemlig den danske. Og et ridderkors er heller ikke udeblevet.

Opbygningen af I LOVENS NAVN

Bogen er klogeligt inddelt efter emner. Således kommer vi ind på bl.a. ‘Drab’, ‘DNA’, ‘Rejseholdet’ eller eksempelvis ‘Made in the USA’. Hvert kapitel indledes med en række ‘grå sider’, der er uddrag af den brevkasse, som forfatteren bestyrer i ‘Ude og Hjemme’ – det geniale ved den type brevkasse og dens inddragelse i bogen er netop det faktum, at her er Bent nede at besvare relevante spørgsmål som fagmand og borger til borger. Her underskriver politimanden alle besvarelser med: ‘Venlig hilsen Bent’.

 

Efter ‘de grå sider’ med spørgsmål fra befolkningen kommer kapitlets hoveddel, hvor fagmanden indsigtsfuldt folder sin erfaring og viden ud for os. Alt sammen er underbygget med grundigt undersøgte fakta og videnskab. Og tro ikke, at bogens over 340 sider er bloddryppende svælgen i lig og mord – selv om det naturligvis indgår i bogen – men Isager-Nielsen har meget mere at byde på end det. Hans velvalgte emner er samtidig en afspejling af det, han møder, når han rundt om i landet holder foredrag og svarer på befolkningens spørgsmål. De tv-programmer han optræder i, som f.eks. ‘Kriminelt’ eller ‘Når kvinder dræber’ trækkes der også linier til.

Teamwork

Som læser lærer vi uhyre meget af den erfarne Mister Police – og han er ikke nærig med sin viden eller sine nuancerede synspunkter. Vi kommer i dybden med en lang række sager, hvor både drab, mord, røverier og bedrageri indgår. Dels er der tale om sager, hvor politimanden har været med på en overordnet sidelinje og andre gange har han været chef for hele efterforskningen – gang på gang understreger forfatteren, at man ikke kan tælle sammen, hvor ‘mange sager man har løst’, da der altid er tale om et teamwork – og også det gives der eksempler på.

 

Et eksempel på teamwork er f.eks. om en kollega, der ‘nægtede’ at give op i forbindelse med et mord. Han beordrede et skab undersøgt adskillige gange for blodspor, som altså ikke var at finde. Kollegaen bad om at skabet endnu engang undergik kriminalteknikernes behandling, og denne gang også på bagsiden. Her dukkede så det afgørende bevis op, der kunne domfælde gerningsmanden. I denne efterforskning var mange involverede, men den stædige kollega var anstødsstenen, der fik de sidste brikker til at samle puslespillet.

Falske tilståelser og henvendelser fra borgere

I en anden sag fra Aalborg fortæller Isager om sin tid som forholdsvis ung efterforsker. Et mord finder sted på banegårdens toilet på en kvinde. Her møder vi fænomenet ‘falsk tilståelse’, som undertiden kræver enorme resurser af politiets kræfter og skatteydernes penge, og dertil kommer at de ‘falske tilståelser’ tit står i vejen for efterforskningen, og kostbar tid går tabt.

 

En mand melder sig selv og fortæller, at det er ham, der har myrdet kvinden på toilettet. Alt peger i den retning. Manden har vitterlig opholdt sig på den station på det angivne sene tidspunkt. Manden har også held med at fortælle, hvordan han begik drabet forholdsvist specifikt. Et langt stykke hen ad vejen passer alle detaljer og forklaringer – politiet har deres mand. Som ekstra tilbehør laver man på et tidspunkt også lige en iscenesættelse/rekonstruktion af selve drabet, igen stemmer alt overens – på nær lige den detalje, at ofret blev myrdet på dametoilettet, og gerningsmandens forklaring foregår på præcis samme toilet, MEN i det spejlvendte herretoilet, og herefter falder stykke for stykke af den falske tilståelse fra hinanden. Læs i bogen hvorfor manden kom med den falske tilståelse og hvordan mordet blev opklaret.

 

I store komplicerede efterforskninger af alvorlige forbrydelser dukker der ofte frygtelig mange fuldstændig ubrugelige informationer op, der skal klassificeres og indekseres. Et tænkt eksempel: Et mord finder sted i Næstved, og en mand ringer til politiet og fortæller han har set en mystisk kvinde i en bus i Frederikssund, der gik med hat – altså en oplysning, der på forhånd er spild af resurser. I den anden ende af skalaen bringer Isager-Nielsen eksempler på informationer, der ved menneskelige fejl og ‘måske’ sløseri er blevet overset og nedprioriteret som uvæsentlige, som man i dag, i bagklogskabens ulidelige klare lys, kan se ville kunne have forhindret yderligere alvorlige forbrydelser.

Samfundskontrakten – forbrydelse og straf

Bent bringer et meget vigtigt emne i spil. Nemlig det at være en del af ‘samfundskontrakten’. Udtrykket dækker over den måde, vi har indrettet vores kongerige på – i Danmark yder vi alle noget til samfundet, og vi får noget af samfundet. Man yder noget og man får noget. I den sammenhæng er der opstået en del kriminalitet blandt grupper, der IKKE føler et ansvar overfor ‘samfundskontrakten’, eller de ønsker ganske enkelt ikke at ‘skrive under på samfundskontrakten’ – her ser vi bandekriminalitet blomstre og det være sig etniske danskere, mellem indvandrere eller østeuropæere. Her kan respekten for den samfundsmodel, vi har valgt at leve efter være ‘ikke eksisterende’.

 

Omkring forbrydelse og straf forklarer Isager-Nielsen, at han naturligt nok møder mange velmenende mennesker, der mener, at domme bør være hårdere og at straffe skal effektueres prompte. Her gennemgår forfatteren en række sager, hvor loven og domstolene har været for slappe gennem tiden, og i den anden ende af spektret nogle måske for hårde domme. En ting ligger fast, hvis man skal sidde 20 år i fængsel for at køre over for rødt lys, så skal der bygges flere fængsler og igen kan man heller ikke spærre hele befolkningen inde, fordi man ‘mistænker’, at de kan finde på at stjæle en pære hos grønthandleren. Problemstillingerne er omfattende og Isager fremhæver mange facetter og aspekter omkring straf og undgåelse af ny kriminalitet – og han rejser faktisk også enkelte forslag til en mulig reformering af retsvæsenet og lovgivningen.

Sagsbehandlingstid

For størstedelen af befolkningen kan de lange træge sagsbehandlings tider ved domstolene undre. Her får vi en række interessante og skræmmende fakta på bordet. Når en bandit bliver sigtet for en forbrydelse og en del måneder efter indkaldes til et retsmøde – sammen med vidner, forsvarer, anklagere og dommere plus det løse, kan den anklagede vælge at udeblive. Som Bent siger, kan man rekvirere nogle betjente til at ‘hente’ den sigtede, ‘men han sidder sjældent derhjemme og venter på et besøg fra politiet’. Efterfølgende indkaldes der til et nyt retsmøde og det samme sker igen – forbryderen møder ikke op, eller vedkommende har begået ny kriminalitet, som ophæver det berammede retsmøde og mange måneder må pågå, før man endelig kan udmønte en straf til banditten for den ‘samlede opsparing’ af sager.

 

Med almindelig hovedregning er det tydeligt, at denne fremgangsmåde kræver enorme resurser og mængder af spildtid, hvor man skal have den store kugleramme frem. Her foreslår Bent Isager-Nielsen en model, hvor den udeblevne i visse sager burde kunne blive dømt in absentia, således at dommen kan effektueres, når man pågriber gerningsmanden i stedet for årelange udskydelser. Det betyder ikke, at gerningsmandens forklaring ikke skal høres, men den er ofte allerede blevet hørt og skrevet ned, da sigtelsen finder sted.

DNA

Efterforskning af forbrydelser via DNA vinder frem. Vi får gennemgået de første spæde tiltag på brugen af DNA-beviser i Danmark. Her er der et nemt årstal at huske, for det skete i år 2000.

 

Retrospektivt har DNA kunne bruges til at frikende en formodet gerningsmand. På den anden side kan DNA spor også misbruges eller være ubrugelige, da DNA jo ofte intet beviser i sig selv. At en venlig mand samler en pige op på landevejen, fordi det er regnvejr og sætter hende af ved rideskolen, beviser jo ikke, at det er ham, der senere begår en forbrydelse mod selv samme pige eller er skyld i hendes forsvinden.

 

Isager-Nielsen præsenterer os også for den allernyeste teknologi, der adskiller sig fra den, man har kendt i år 2000, som var det mange stenaldre siden. I dag kan man ud fra DNA-spor fortælle efterforskerne, at man f.eks. leder efter en 31-årig mand – altså ikke en mand på 30 år eller 32 år osv.

Et par mantra

Af yderligere indblik kan vi fremhæve, at forfatteren understreger, at uanset hvor bestialsk og forvirrende et gerningssted ser ud, må man aldrig begå den fodfejl som politimand eller kvinde at sige: ‘Dette giver jo ingen mening!’. Det man i stedet skal sige er: ‘ HVEM har dette givet mening for i gerningsøjeblikket’.

 

Politimanden har ikke meget tilovers for ‘synske’ personer, der tilbyder deres hjælp i efterforskningen. Tit er der tale om opmærksomhedssøgende mennesker eller også er disse ‘synske’ charlataners ‘indblik’ så indlysende og vage, at de er ubrugelige – i den anden ende af skalaen kan ‘synskheden’ være så præcis og detaljeret, at vedkommende, der fremkommer med f.eks. et gerningsvåbens præcise placering, rent faktisk er i ledtog med gerningsmanden eller selv er gerningsmanden.

 

Sådan noget som ‘frygt’ kommer også i centrum i bogen. Ingen bryder sig om terrorisme eller voldtægt, men en overdreven ‘frygt’ kan være af det onde. Her taler statistikkerne deres tydelige sprog, og sandsynligheden for at blive offer for disse grusomheder er yderst minimal – derfor er rådet noget i retning af at kunne ‘styre’ sin frygt, og ikke lade frygten ‘styre’ sit liv.

Bent Isager-Nielsen privat

At arbejde i ‘Rejseholdet’, med langt over 200 rejsedage om året har naturligvis til tider trukket tænder ud. Der er ikke den ‘dårlige seng’ politimanden ikke har sovet i. Dette har gjort, at selv om han i dag er f.eks. i Aalborg og holde foredrag og det bliver sent, tager han gerne vejen hjem til privaten på Frederiksberg. Lidt særheder var der også plads til i det lange rejseholdsliv – Isager medbragte altid sin egen hovedpude hjemmefra til natten – ikke overraskende blev han kaldet ‘Bent, med sovepuden’.

 

Da DR TV gik i gang med forberedelserne til den senere prisbelønnede serie ‘Rejseholdet’, er Bent konsulent sammen med andre politifolk. Efterforskningsleder Ingrid Dahl er bygget over hans figur – og naturligvis udeblev drillerierne ikke, da Bent Isager-Nielsen skulle spilles af en kvinde. Vi fortælles også en kær anekdote om, at politimandens barnebarn var vild med Mads Mikkelsen (der spillede figuren ‘Fischer’), og da Bent lader en bemærkning falde om det, er skuespilleren ikke for stor til at skrive et personligt brev med en hilsen til barnebarnet. I øvrigt en hilsen, der ikke er ‘faldet i værdi’, selv om det efterhånden er del år siden nu.

 

I LOVENS NAVN er en bog alle borgere i Danmark er pligtige til at læse, skal det lyde her fra en meget tilfreds redaktør.

 

 

Værket er udgivet på Lindhardt & Ringhof. Se mere om bogen her

 

 

I LOVENS NAVN – en boganmeldelse er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION