KAPTAJNENS HJERTE en film af Simon Bang
✮✮✮✮✮
KAPTAJNENS HJERTE en film af Simon Bang var en del af CPH:DOX 2022. Filmen har nu høstet international anerkendelse og er netop vinder af 1. prisen på San Diego Art film Festival, både som ‘Best Documentary Feature’ og ‘Best Director’. Mange flere snapse ligger og venter i kølvandet. Snart vises filmen også på fransk tv, med franske stemmer.
Morfar
Simon Bang er kunstner og filmmand. Filmen KAPTAJNENS HJERTE handler om hans morfar. Man kunne sige en helt almindelig morfar – og så alligevel ikke. Simons morfar var nemlig verdensomsejler – og kaptajn for de store rederier under de to verdenskrige. Når det så er sagt, er Simons morfar jo også et tidsbillede for den periode og jo et helt almindeligt menneske. Derfor er filmen vedkommende for alle – vi kan spejle os i den.
Morfar hedder Knud Goth. Han kommer til verden på Falster i 1893. Søskendeflokken var stor og allerede som nybagt teenager får Knud mulighed for at stikke til søs. Havet bliver hans hjem, og han forlader det praktisk taget aldrig.
Skibsdrengen, der blev kaptajn
I filmen følger vi Knuds fremfærd inden for søfarten. Skibsdrengen og matrosen bliver med tiden kaptajn. De syv verdenshave besejles og vi kommer omkring de to verdenskrige, hvor tvangssejlads for tyskerne også er i spil. På et tidspunkt rammes en hel besætning af gul feber, og kun kaptajnen Knud går fri – og da sygdommen er smitsom og livsfarlig må man ikke komme i land – det betyder, at Knud egenhændigt må passe både skib og besætning og alle mand overlever.
Bedrifterne er ofte rene heltegerninger. Vold og nævekampe er en del af hverdagen på søen. Knud Goth rammer også en tysk ubåd med sit skib. På et tidspunkt springer skibet slet og ret i luften – det er blevet ramt af en mine i Norge. Knud nægter at forlade den synkende skude, og imod alle odds lykkes det at få skibet repareret og fuldstændig istandsat på skibsværftet i Nakskov. Senere følger vi også efterkrigstidens søfart, hvor kaptajn Goth også spiller en væsentlig rolle. Dette er blot få eksempler på, hvad der venter filmseeren.
En hustru og 3 børn
På hjemmefronten følger vi en familie, som udgør hustruen Anna, og med tiden deres 3 børn: Kaj kommer til verden i slutningen af 1920’erne og Ida kommer til verden i 1930. Simons mor Ulla ser dagens lys i 1936. Knud er dog det meste af tiden på havet, men sender ofte telegrammer hjem, når han ved, han anløber en europæisk havn. På disse telegrammer finder man kun en adresse og ordet ‘Kom’.
En ‘helt’?
KAPTAJNENS HJERTE er interessant på flere måder. Dels fortæller Knuds døtre om Simon Bangs morfar, og dels fortæller Simon selv om sin morfar, som han husker, da han var omkring 4-5 år.
Men hvad der gør historien endnu mere unik, er det faktum, at Knud Goth var sømand – det betyder årelange ophold på havet, oftest forholdsvis solitært, som mange af os på sammenlignelig vis oplevede og husker fra de seneste coronanedlukninger. Derfor er det især en befalingsmands metier at føre optegnelser, dagbøger, logbøger og at skrive hjem fra fjerntliggende egne af verden. Al dette er gemt i en såkaldt skibskiste, som Simon Bang har arvet, og det er alle disse informationer han som dokumentarist har stykket sammen. Dette sammenholdes så med familiens øjenvidneskildringer og verdenshistorien.
Simon Bang hverken langer ud efter sin måske ‘fraværende’ morfar, eller stryger ham med hårene. Bang betragter nøgternt fakta – og rejser forskellige spørgsmål, der står hen i det uvisse, men som sandsynligheder enten taler i den ene eller anden retning for. Et overordnet spørgsmål, der summer filmen igennem, er om kaptajnen var en stor ‘helt’ – og det er klart for drengen Simon på 4-5 år, var en morfar, der ‘ejede’ et stor skib, en ‘helt’, men var morfar nu også det? I en anmeldelse må man ikke røbe for meget, men jeg tillader mig dog at røbe, at vi ikke kommer uden om et dansk stykke mandfolk på verdenshavene, som historiske fakta temmelig sikkert vil sætte ind i kategorien ‘hædersmand’. Morfar pensioneres i 1960 og må afmønstre og Knud Goth dør i januar 1966 i Danmark og lever de sidste år af sit liv som landkrabbe.
Vi spejler os
Det spændende ved denne tidsperiode og epoke er den spejling, vi alle kan lave til eksempelvis vores egen morfar. Undertegnedes morfar har jeg aldrig mødt, da han døde årtier før min fødsel af cancer som 39-årig. Jeg ved dog, han var en god far, og at præsten i kirken bildte min mormor ind, det var godt, han var død fra 3 små børn for ‘Gud havde brug for en ekstra engel’. I al den stund præsten selv ved graven sagde ‘….og af jord skal du igen opstå’ – mon embedsmanden selv troede på det selvmodsigende vrøvl? Samtidig ved jeg, at min morfar arbejdede på Burmeister & Wain og at alle arbejderne hemmeligt af modstandsbevægelsen var blevet adviseret om at forlade arbejdspladsen ekstra hurtigt den 27. januar 1943. Grunden var, at RAF ville bombe B&W ved 17-tiden. Et togt der desværre ikke gik efter planen – det kunne der i øvrigt laves en film om, men nok om det.
Et TAKE ud over det sædvanlige
Simon Bang der selv er en fænomenal tegner og kunstner har produceret filmen med et take udover det sædvanlige. Filmen er nemlig sat sammen af originale optagelser fra epokens tid, og naturligvis er der fotografier af morfaren. Bang har begået genistregen at tegne Knud Goth ind i de gamle filmstriber og derved skabe en troværdig dokumentar – der læner sig op af faktuelle begivenheder, som de efter alt at dømme udspillede sig på havet. Skuespilleren Hans Henrik Clemensen lægger stemme til som Kaptajn Goth, hvilket han gør med indlevelse og overbevisning, som et slags radiokammerspil. Bangs streger minder mig i retning af Hergé.
Gennem Bangs formidling gøres historien levende og vedkommende – vi drages selv ind i tidsepoken. Under de sidste faser af filmens sammenklipning nåede Troels Kløvedal at se det foreliggende materiale kort før sin bortgang, og kunne give sit besyv med – KAPTAJNENS HJERTE blev således ‘fagfælle bedømt’ og Simon Bangs værk godkendt – kan man overhovedet ønske sig en højere udmærkelse af dette unika af en film? Jeg spørger bare!
Se mere om KAPTAJNENS HJERTE en film af Simon Bang her
KAPTAJNENS HJERTE en film af Simon Bang er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION