KØBENHAVN: Politigården – en reportage

Louise Frevert er en rundtur bag murene

Når du står og betragter Politigården ude fra Polititorvet, er bygningen både betagende, bombastisk og pompøs. Du bliver overvældet. Den ligner ingen anden vi har i Danmark og er hovedsæde for Københavns Politi. Her har bl.a. Politidirektøren og administrationen deres daglige virke.

Inden Politigården fik sin nuværende placering, havde politiet til huse i Københavns Domhus på Nytorv. Kriminalpolitiet blev statspoliti i 1919, og i 1938 blev politiet statsligt organiseret i et rigspoliti.

Fra cirka 1924

Dette unikke bygningsværk stod færdig i 1924 og er et hovedværk inden for 1900-tallets danske nyklassicisme, med detaljer inspireret af sydeuropæisk renæssance og barok. Bygningen er trapezformet. Når du er kommet indenfor, åbenbarer der sig en stor smuk cirkelrund gård, med en søjlekolonnade med 44 søjlepar. Den store gård var først tænkt firkantet, efter den oprindelige arkitekts idé, men blev tegnet om af arkitekt Aage Rafn med inspiration fra Pantheon i Rom. Panteon er nogle centimeter større i grundplanen. Panteons åbning foroven er 8,7 meter, men Politigården har hele pladsen åben, altså ca. 44 meter.

Når du har passeret den store gård, er der tre mindre firkantede gårde og den midterste er den berømte: Mindegården. På væggene er opsat navneplader med faldne politifolk. En mindevæg, afsløret i 1947, er med 157 politifolk, som mistede livet under besættelsen, enten dræbt under tjeneste eller som følge af arrestation og ophold i tyske koncentrationslejre. En anden væg blev indviet i 1993. Den omfatter de københavnske politifolk, der efter anden verdenskrig er blevet dræbt ved voldshandlinger under tjenesten. Den sidste er den unge mand der blev kørt ihjel på Langebro i 2019. Man får en klump i halsen.

I mindegården står også ’Slangedræberen’. En ca. fire og en halv meter høj bronzeskulptur af Einar Utzon-Frank fra 1924. Det er virkelig pudsigt, for når du står ved siden af den føles den meget høj, går du over til modsatte væg, er det som om den ikke er større end Den Lille Havfrue. Simpelthen et optisk bedrag, og det opleves hele tiden i bygningen. Der er brugt megen tid på enkeltheder, finesser, og overraskelser. Man bør se det, for det vil være umuligt at forklare. Desuden er det umiddelbart komplet uoverskueligt at orientere sig i bygningen. Vores guide fortalte også at man kan gå rundt i lang tid uden at møde nogen på gangene, fordi der er gange parallelt med ’hovedgangene’.

Selve udsmykningen er i særklasse. Lamper og andet interiør er fremstillet specielt til stedet. I det store rum der kaldes Parolerummet, er der et massivt bord, vurderet til halvtreds millioner kroner. Rummet fungerer stadig som møde- og undervisningslokale. Der er en enorm samling af gamle lovbøger i reolerne. Ned fra loftet hænger to PH-lamper, ’'Kaskadekroner', med 18 skærme på hver. Poul Henningsen, 1894-1967, var stærkt venstreorienteret, samfundsrevser og imod det bestående samfund, men da han blev spurgt om han ville tegne lamperne til det berømte rum, sagde han ja. Sådan er der jo så meget.

Arkitekt Hack Kampmann, 1856-1920, var ophavsmand af de oprindelige tegninger til politigården, men han døde allerede i 1920, inden politigården var færdig. Hack Kampmann var en fremtrædende arkitekt og har bl.a. stået bag Marselisborg Slot og Aarhus Teater. Projektet var ikke helt lige til, fordi man havde valgt at bygge på en gammel tømmergrav. Fundamentet skulle være solidt og 3.816 jernbetonpæle blev sat i jorden. Inde i et retslokale, er der et stort gammelt billede af hele området, taget at fotograf Elfelt, mens grunden var tom.

Anden Verdenskrig

Fra 1944-1945 var Politigården hovedsæde for Hipokorpset. Det tekniske mandskab i kælderen spillede en vigtig rolle. De smuglede våben og sprængstof ind og ud. Mandskabet kendte hvert et hjørne og hver en krog og det gjorde tyskerne ikke. Teknikerne gik frejdigt ind og ud og ingen havde mistanke om noget som helst.

Når du går rundt på Politigården i dag, er den et roligt centrum for dansk retshåndhævelse, men under de sidste dramatiske krigsår rummede bygningen en mørk og voldsom historie. Da tyskerne opløste det danske politi i september 1944, blev de fleste betjente deporteret. Politigården blev overtaget af det berygtede Hipokorps, et slags dansk uniformeret hjælpepoliti under tysk kommando, frygtet for deres brutalitet og vilkårlige overgreb. I de lange gange og kælderlokaler, som i dag virker så almindelige, blev mennesker forhørt, truet og mishandlet, mens Hipomedlemmer patruljerede i gården som om det var et privat fæstningsværk. Det er lidt uhyggeligt. Der er døre, hvor man stadigvæk kan se mærker og tegn efter dramatiske hændelser og jeg tør slet ikke tænke på hvad væggene kan fortælle.

Samtidigt udspillede der sig en anden, mindre synlig fortælling. Mange tidligere betjente fortsatte deres arbejde i skjul, selvom korpset officielt var opløst. De advarede modstandsfolk, skjulte arkiver, forfalskede oplysninger og hjalp civile ud af tyskernes søgelys. Nogle sørgede for, at farlige sager ’forsvandt’ andre holdt øje med Hipokorpsets bevægelser, for at videregive dem til frihedsbevægelsen. Trods risikoen for arrestation eller deportation, fastholdt de en form for beskyttelse af den danske befolkning. Ikke fra en politistation, men fra baglokaler, lejligheder og hemmelige netværk.

Befrielsen og frem til idag

Danmark blev igen frit d. 5. maj 1945, og politigården kom tilbage på danske hænder. Hipokorpset blev afvæbnet, og betjentene vendte tilbage til deres arbejdspladser. Midt i besættelsens tumult og totale kaos, havde de politifolk som kunne, holdt fast i en afgørende ting, nemlig at politiets opgave er at værne og hjælpe borgerne. Også da selve Danmark var truet. Politiet gjorde en stor og uforglemmelig indsats, og det gør de stadigvæk.

Det er muligt at få guidede ture på Politigården. Du kan finde forskellige udbydere på nettet, som formidler dem.

En omvisning tager lidt over to timer og den er hvert et minut værd. Det er tidligere politifolk, som varetager turene. Vores guide hed Preben og var særdeles vidende og underholdende.