Lommer af lys – en boganmeldelse
Det eksistentielle spor i dansk kunst
‘ .. præcise og rammende billedanalyser, der spidder motiverne og tidsånden ..’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
✮✮✮✮✮
Det er altid en fornøjelse at skulle læse en ny bog af kunsthistoriker og dr.phil Mikael Wivel. Han er utrolig vidende og særdeles velskrivende. Senest gjaldt det monografien om maleren Jens Adolf Jerichau, som jeg simpelt hen ikke kunne slippe, før jeg havde læst samtlige 500 sider. Denne gang er det ikke en enkelt kunstner, forfatteren har sat fokus på, men en lang række af dansk kunsts bedste udøvere i de sidste 250 år. Wivel har nemlig sat sig for at undersøge eksistentielle spor i dansk kunst.
Titlen på den nye bog er ‘Lommer af lys – Det eksistentielle spor i dansk kunst’. Første del af titlen er et citat fra digtet “Indkøring af vejnettet” af Inger Christensen, hvor hun viser vej gennen et mørkt landskab. Heldigvis passerer vi stoppesteder, hvor der er lommer af lys. For det er netop her, at man kan danne sig et overblik og dermed kortlægge vejnettets mange forgreninger. På samme måde er stoppestederne / lommerne af lys af afgørende betydning for forfatteren, når han ønsker at se sammenhænge i kunsthistorien på trods af stilistiske forskelle og store afstande i tid.
Jens Juel: En holstensk pige. SMK.
Første lomme
Rejsen begynder for mere end 200 år siden, da historiemaleriet var det ypperste i kunstverdenen. Dengang havde man en akut opgave: det nyopførte Christiansborg Slot skulle udsmykkes, og malerierne skulle naturligvis være med motiver fra Danmarks historie. Man sendte derfor de to mest lovende unge kunstnere på studierejse til Rom, hvor de skulle dygtiggøre sig til de forestående opgaver.
Problemet var imidlertid, at hverken N.A. Abildgaard eller C.W. Eckersberg fulgte de vedtagne akademiske fordringer.
Dengang herskede nyklassicismen. Kunstnernes fornemste opgave var derfor at fremhæve den ædle enfold og den stille storhed i de græske skulpturer. Det passede imidlertid ikke Abildgaard, som var på vej ind i en anden og mere moderne verden. Med “Den Sårede Filoktet” satsede han på en dramatisk fortolkning, hvor man kunne udtrykke følelser.
C.W. Eckersberg: Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk. SMK.
Heller ikke Eckersbergs tolkninger faldt i god jord. Han valgte at se de velkendte romerske motiver fra ukendte vinkler. Aldrig frontalt, så motivet bliver indlysende og motivet banalt. Hellere skråt fra siden, så man som betragter får oplevelsen af, at man runder et hjørne og pludselig kommer til stedet. Udsigten over Rom blev i Eckersbergs perspektiv set gennem tre buer i Colosseums stokværk.
Portrætter
Jens Juel (1745-1802) var sin tids mest eftertragtede portrætmaler. Han malede konger, dronninger, grever og baroner, præster og tænkere – alle med samme venlige og lettere distante udstråling – uden at trænge bag facaden. Alligevel er det lykkedes Wivel at finde frem til portrættet “En holstensk pige”, hvor Juel yder pigens særegne udstråling fuld retfærdighed.
Samme tilgang til portrætkunsten havde Christen Købke, da han tres år senere malede et lille, men monumentalt portræt af en gammel bondekone. Portrættet vidner om kvindens værdighed og livsvisdom, hvilket kan aflæses i hendes ansigtstræk.
Bertha Wegmann. Kunstneren Jeanna Bauck, 1881. Olie på lærred, 106 x 85 cm
Nationalmuseum, Stockholm. Foto: Nationalmuseum, Stockholm
Et andet bemærkelsesværdigt maleri – udført yderligere 50 år senere – er Bertha Wegmanns fremragende portræt fra 1881 af hendes ven og kollega, den svenske maler Jeanna Bauck. Portrættet får liv ved at de to malerinder ser hinanden lige i øjnene.
Moderne tider
Under overskriften “Moderne tider” er vi fremme i tiden omkring 1900. Fokus er her på de to ikoniske skikkelser L.A. Ring og Vilhelm Hammershøi. De beskæftigede sig begge med den menneskelige eksistens, men på hver deres måde. Ring registrerede de ændringer, han kunne iagttage i sine omgivelser. Det gælder fx den tiltagende industrialisering. “Banevogteren” er et eksempel herpå. Trods titlen handler billedet ikke så meget om personen i forgrunden, men snarere om det tog, vi ser i horisonten, og som snart suser forbi.
Hammershøi derimod beskæftigede sig primært med interiørbilleder. Ofte ser vi en rygvendt kvinde i forgrunden – hun er nærmest blevet hans ledemotiv. I Wivels eksempel læser kvinden i en bog. Rummet er øde og rejser sig højt over hendes hoved. Men tag ikke fejl, billedet skal ikke gengive et smukt interiør, det skal registrere en form for eksistentiel dimension. Desuden handler maleriet også om fordybelse og kontemplation. Rummet lukker sig om hende som en slags projektion af de tanker, der har meldt sig under læsningen. Som eksistentialist hørte Hammershøi til blandt de mest suggererende!
Skagen
Vi springer nu videre til Skagen, hvor vi finder to ligeværdige kunstnere, Michael og Anna Ancher. Michael har særligt fokus på de lokale fiskere, som han gengiver realistisk. Hun derimod er impressionist. Wivel har til denne del af beretningen valgt at fokusere på Anna Anchers maleri “Pigen i køkkenet”. Pigen står med ryggen til, ligesom Vilhelm Hammershøis sortklædte kvinder ofte gør det i hans billeder. Men der er en verden til forskel. Hos Anna Ancher er der ikke på samme måde tale om en suggererende lighed, hvor pigens psyke er i fokus. Her drejer det sig snarere om en solidarisk lighed. Maleren ved udmærket, hvad pigen er i færd med, nemlig forberedelserne til middagsmaden.
Madonna
Alle ved hvordan en ægte madonna skal se ud. Men i anden halvdel af det 19. århundrede skete der en holdningsændring, hvor tvivlen vandt indpas – også blandt kunstnerne. Wivel illustrerer udviklingen med en række vidt forskellige kunstnere. Frants Henningsens maleri “Forladt. Dog ej af venner i nøden”, 1888, viser en nødstedt mor, der nærmest kåres til helgen. Henningsen kontrasteres af et maleri fra 1934 af Henry Heerup. Han malede sin madonna i skikkelse af hustruen Mille med den lille søn på armen. De er afbildet, som var der tale om en byzantinsk ikon.
Henry Heerup. Vanløse Madonna, 1934. Olie på lærred, 172 x 113 cm
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Foto: Niels Fabæk
Herfra springer vi til, hvad Wivel betegner som en god socialdemokratisk madonnafremstilling, nemlig Dea Trier Mørchs linoleumssnit “Vinterbarn” fra 1976. Stærk religiøs var Dea næppe, men man kan vanskeligt undgå at krydsklippe fra barselssengen til Betlehem, når man ser det nyfødte barn ligge mellem mors beskyttende hænder og se tilbage på hende med store, undrende øjne. Serien afsluttes med endnu en kontrast: Palle Nielsens passionsfortælling, hvor mor og barn befinder sig i en krigszone – afbildet i den kristne ikonografi.
The tipping point
Wivel fortsætter bogen igennem med at påvise det eksistentielle spor i dansk kunst på samme måde. Altid baseret på fremragende eksempler fra forskellige tidsperioder. Nogle af værkerne er velkendte, mens andre er mindre kendte. Kriteriet er: passer de ind i fortællingen, og er kvaliteten i orden, skal de naturligvis med. Det betyder, at vi præsenteres for en lang række overraskende valg.
Nicolai Abraham Abildgaard. Den sårede Filoktet, 1775. Olie på lærred, 123 x 175 cm
Statens Museum for Kunst. Foto: SMK Foto/Jakob Skou-Hansen
Wivel afslutter naturligvis sin eksistentialistiske fortælling med Olafur Eliassons “The Weather Project” fra 2003, som trods titlen handler mere om klimaet end om kunsten. Pointen er, at vi er kommet til the tipping point – det fatale øjeblik i historien, hvor den menneskelige eksistens næppe har fremtiden foran sig! Og så udkommer Wivels bog netop som FNs klimaeksperter oplyser os om, at det allerede er for sent at bevare verden, som vi kender den i dag.
Vurdering
Lommer af lys er fuld af præcise og rammende billedanalyser, der spidder motiverne og tidsånden gennem de sidste 250 år. Altid oplysende og medrivende fortalt. Hertil kommer, at man konstant opfordres til eftertanke.
En fremragende introduktion for nye kunstinteresserede, men selv de mere garvede vil uden tvivl få udvidet deres horisont, takket være det utraditionelle billedvalg og de interessante tekster. Vi opfordres således på bedste vis til endnu engang at gå på opdagelse i den danske kunstverden. Den fortjener det!
Efter endt læsning vil bogen fortsat være et værk, man vender tilbage til. Det skyldes ikke blot forfatterens fremragende billedvalg, men også Michael Jensens smukke grafiske design. Det gør det til en fornøjelse at bladre i bogen – igen og igen.
Jo, her er er masser af stof til fordybelse og eftertanke i de kommende, mørke vinteraftener.
Forfatter: Mikael Wivel
Titel: Lommer af lys. Det eksistentielle spor i dansk kunst
Omfang: 220 sider
Pris: 349,95 kroner
Forlag: Strandberg Publishing
Se mere om Lommer af lys – en boganmeldelse her
Lommer af lys – en boganmeldelse er skrevet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION