Kunst Litteratur

Jens Adolf Jerichau på Louisiana – ‘De store tider er inde’✮✮✮✮✮

Jens Adolf Jerichau på Louisiana –

‘De store tider er inde’

 

 

DET FORPINTE SIND – MED FORSIDE OG BAGSIDE

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

Jesper HillestrømJ.A. Jerichau Udsigt over Middelhavet, 1915 Olie på lærred Canica Kunstsamling, Oslo Foto: Canica Kunstsamling

 

 

 

 

Jens Adolf Jerichau (1890-1916) er at opleve på Louisiana helt frem til marts 2022. Maleren havde et professionelt virke i ca. 7 år, og produktionen nærmer sig cirka 220 værker. Louisiana har været på detektivarbejde og har fremskaffet over 100 af værkerne, hvoraf 4 er helt ‘nye’ værker, der ikke før har været kendt for offentligheden. Malerierne er kommet for dagen ved bl.a. efterlysninger og nogle har endda fundet vej helt fra Norge.

 

 

 

Jens Adolf JerichauJ.A. Jerichau, Hæcuba, 1916 Olie på lærred Privateje. Foto: Anders Sune Berg

Den tunge arv

Jerichau er opvokset i Hørsholm og var ud af den berømte kunstnerfamilie. Måske blev hans arv en tung dom at bære rundt på – måske ikke. Et ved vi – den unge mand kæmpede med det psykiske helbred. Og Jens Adolf Jerichau ender desværre også med at bringe sig af dage ved hjælp af en pistol. I øvrigt sker dette efter en ulykkelig forelskelse i en kvinde, med hvem han agter at gifte sig med. Hans seksualitet gik undertiden i flere retninger, uden vi dog helt ved så meget om det, andet end at hans mor i det hele taget ‘ikke var tilfreds’ med sit afkom i form af denne Jens Adolf.

 

Jerichaus sindslidelse fik ham til at se sig selv som ‘udvalgt’ og forfatter ‘Visdommens Bog’ (som findes i faksimile). Lige før sin bratte død udtaler han med positivitet i stemmen, at ‘store tider er inde’. Derfor kommer selvmordet også som et chok for vennerne Axel og Kamma Salto i Paris, hvor de omgikkedes. Man mener, det måske er en pludselig indskydelse, der fører til denne tragiske udgang på livet.

 

 

 

Jens Adolf Jerichau

Foto: Roxnakowsky

Forside og bagside på hovedet

Kunstnerens stil er fremragende – vi genkender med al tydelighed et venskab og ‘slægtskab’ med Cézanne, Willumsen og Matisse – ligesom Picasso også har et tilstedevær i malerierne. Og den senere Per Kirkeby har uden tvivl beundret Jens Adolf Jerichau. Jerichaus malerteknik er fra hans samtid, men motiverne er ofte af ‘ældre’ dato, med eksempelvis Kristusfigurer, og ikke i samtidens moderne genre. Samtidig med det yndede kunstneren at have underliggende overmalede motiver på den første bemaling af lærred, så når man betragter de mange værker, er det en god idé at have øjnene med sig.

 

 

 

LouisianaJ.A. Jerichau Palmen mod St. Sir, 1915. Olie på lærred. Privateje. Foto: Anders Sune Berg

 

 

 

Det er en kendt sag, at en LP har en A-side og en B-side. Jerichau brugte finurligt nok samme fremgangsmåde. Ofte var malerierne med en forside og en bagside – der også var bemalet, og det endda ofte på hovedet eller med en komplementær syret kommentar til forsiden. Louisianas kurator, Mathias Ussing Seeberg har muliggjort det for os at betragte et af værkernes både for og bagside på en gang.

 

Bring udstillingen med hjem

Strandberg PublishingUdstillingen er overvældende og en del af værkerne har for tæt ved 4 årtier siden været vist på Sophienholm, så det er ikke for tidligt, vi mindes om Jens Adolf Jerichau. Forfatteren til bogen ‘Penslen og Pistolen’, Mikael Wivel har været med ‘i sidevognen’ som kurator på den stort anlagte udstilling. Hans enorme værk er udgivet på Strandberg Publishing og kan naturligvis erhverves i museumsshoppen, så man således kan bringe udstillingen med sig hjem til kaffebordet. Endelig kan man med fordel også hjemtage det mindre ‘Louisiana Revy’.

 

 

 

 

 

 

Jens Adolf Jerichau på Louisiana

Foto: Roxnakowsky

 

 

Hold øje med markeringerne ‘Nyfundet værk’, som du finder 4 gange undervejs i udstillingen.

 

Se mere om Mikael Wivels værk ‘Penslen og Pistolen’ her

 

Af øvrige udstillinger kan vi nævne Pia Arke – DRØM OG FORTRÆNGNING

 

Og Mika Rottenbergs forunderlige univers – se mere her

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION