Roxnakowsky
Kunst

Mamma Andersson på Louisiana✮✮✮✮✮

Nordisk mørke – Nordisk lune

Mamma Andersson på Louisiana – HUMDRUM DAYS

 

 

Om en pigeMamma Andersson, About a Girl, 2005 Michael Storåkers Collection. Foto: Johann Bergenholtz

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

Karin ‘Mamma’ Andersson (f.1962) bringer liv i hverdagens trummerum i den smukt anlagte udstilling på Louisiana. Kunstnerens malerier er et udsnit af omkring 60 værker, der har set sin tilblivelse gennem de seneste 20 år.

 

Mamma Andersson er født i Nordsverige, tæt ved polarcirklen. Som bekendt sætter vintermørket disse steder sine spor. Spor i sindet – Spor i sneen. Et hverdags univers af melankolsk optimisme har fundet sin egen vej til malerierne, der ofte findes på limtræsplader og for de store værkers vedkommende på lærreder.

 

 

Hullerne i Hukommelsen

Hullerne i hukommelsen åbnes altid fra syd. Mamma Andersson 2002. Foto: Roxnakowsky

 

Mørke og lune

Mange vil kunne genkende mørke Hammershøiske toner. Taler vi Louisiana-sprog ligger sådan én som nyligt udstillede Marsden Hartley heller ikke langt fra nulevende Mamma Anderssons anslag og rytme. Vi kaldte vores anmeldelse af Marsden Hartley for ‘Amerikansk skydække i farver’.

 

 

Dead End 2010

Dead End, 2010. Mamma Andersson. Foto: Per-Erik Adamsson

 

Liv og suspence

Vi præsenteres for en række stilleben, hvor ‘hvad man kunne kalde ligegyldigheder’ i hjemmet portrætteres. Billederne er moderne og malet i nuværende århundrede, men motiverne kan udmærket være fra gamle fotoalbums fra f.eks. 1960’erne. Måske finder du en dukke i motivet? Hvis er dukken? Er der børn i hjemmet? Bliver dukken taget op om lidt og leget med? Eller hvad med den tomme stol? Er det din stol? Hvis ikke, hvem tilhører den så? Motiverne emmer af liv.

 

DollhouseStabler af bøger fortæller om en svunden tid. Skal de mon smides ud? Er det mine bøger? Sikken her roder! Der er malerier i malerierne, som vi kender fra Purrmann. Som museumsdirektør Poul Erik Tøjner sagde i sin velkomst til pressevisningen: ‘Velkommen i en mærkelig verden – måske fatter vi den – måske fatter vi den ikke’. Mamma Andersson fortalte, at mange af motiverne sagde hende ét, da hun malede dem, og i dag siger de hende noget andet – vi må selv bestemme, hvad vi får ud af kunsten – lad den tale til dig – tal til den.

 

I værket ‘Om en pige’ fra 2005 bliver betragteren selv en del af produktionen – vi fornemmer at stå i en døråbning med alle pigernes/kvindernes øjne fæstnet på os (altså dem der gider at se i din retning).

 

Fotografier

Mamma Andersson lægger ikke skjul på, at hun som en anden Hergé meget ofte finder sine motiver fra udklip og fotografier. Gamle leksika kan være i spil. På et tidspunkt fik kunstneren adgang til kriminalpolitiets arkivfotos fra gerningssteder, og det er der kommet flere værker ud af. Vi ser ikke lig eller parterede mennesker, men blot umotiverede stemningsbilleder af forladte landskaber, med eksempelvis hjulspor i sneen i den mørke nåleskov.

 

 

Den sidste vals 2020

Den sidste vals, Mamma Andersson 2020. Foto Roxnakowsky

 

 

Ingen eller alle stilarter

Kunstnerens force er, at hun ikke har lagt sig fast på en bestemt stil. Nogen ville som udenforstående måske ligefrem antage, at det er flere forskellige kunstnere, der har produceret Mamma Anderssons værker, men det er det altså ikke. Teknikkerne er mangfoldige – enkelte steder mødes vi af træsnit, andre steder skinner træets åre gennem træpladerne. Enkelte steder er der blandet sand i malingen. Farven sort ses i mange afskygninger. Vi støder på russiske ikoner, græsk mytologi, en kvinde i BH og et skelet.

 

 

Underthings, 2015

Underthings, Mamma Andersson, 2015. Foto: Mark Blower

 

 

Kunstnernavnet

Karin Andersson læste som ung på den kongelige kunsthøjskole i Stockholm. Her var hun allerede mor til to børn, og da hun havde en navnesøster på stedet, der også hed Karin, blev det helt naturligt, at hun lød navnet Mamma, og det har siden været hendes kunstnernavn.

 

 

Karin Andersson

Mamma Andersson in her studio. Foto: Mats Liliequist

 

 

Udstillingen er inddelt kronologisk, og slutter med 10 enorme værker, som for fleres vedkommende har set sin tilblivelse under Corona. Her ses endda malerier fra 2021. Et af de særligt fremtrædende værker hedder ‘Dagen efter’ og er fra 2020. Maleriet måler hele 228 x 168 cm og dette har kunstneren doneret til Louisiana.

 

 

Dagen efter, 2020

Dagen efter, Mamma Andersson 2020. Louisiana Museum of Modern Art.

 

 

Man kan gå på opdagelse i Mamma Anderssons nordiske lune i udstillingen HUMDRUM DAYS på Louisiana helt frem til og med 10. oktober 2021.

 

 

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION