Mauritius – smaragden i Det Indiske Ocean

af Benjamin Nyrup Figueiredo

 

Alene navnet bringer billeder af kridhvide sandstrande, azurblåt hav og fascinerende koralrev frem på nethinden. Tag med på en tur til denne afrikanske smaragd i det indiske ocean……

 

 

Foto: Ondrej Bocek/unsplash

 

Som en funklende grøn smaragd ligger paradisøen Mauritius midt i det sydvestlige indiske oceans azurblå hav. Øen er betagende smuk med dens mange strande af stor skønhed, afvekslende højland, fortryllende vandfald og grønne sukkerrørsmarker. Læg dertil en befolkning som er ualmindelig venlig og imødekommende. Til forskel fra landets næsten-naboer, Seychellerne og Maldiverne, hvor det fortrinsvis er de smukke strande, der trækker turister til, besidder Mauritius en mere forskelligartet natur og kultur, som giver den rejsende nye oplevelser hver eneste dag.

 

Rejsen dertil er ganske uproblematisk. Min hustru og jeg fløj til den internationale lufthavn Port Louis via Zürich med Swiss og Edelweiss. Alternativt kan man benytte landets eget selskab, Air Mauritius, som har ruter til flere europæiske knudepunkter, herunder Paris og London.

 

Er man blot en smule rejsevant, ved man, at det kan tage sin tid at komme igennem paskontrollen. Mauritius, oplevede jeg, var ikke anderledes – det tog tæt på to timer at nå frem til disken, på trods af at der ikke så ud til at være andre ankommende fly – men grunden hertil var ikke en meget nidkær, emsig eller langsommelig paskontrollør. Nej, den kvindelige betjent ville høre vores livshistorie og komme med fif og tips til vores to uger i landet. Den nydelige dame med de indiske aner var nærmest overstrømmende venlig, og det tog da også tæt på et kvarter at komme forbi hende og videre ind i det forjættede land.

 

Vores chauffør var ligeledes af indisk herkomst og meget serviceminded. Han skulle køre os til vores lejlighed i den lejede bil (hvilket var en klar fordel, eftersom Mauritius som flere andre lande i det sydlige Afrika har venstrekørsel), men han besluttede at tage en lidt længere men smukkere tur for at give os et godt førstehåndsindtryk af øen. Som de fleste andre mauritiere talte han udmærket engelsk, udover mauritisk kreol og hindi. Da mit hindi lader en del tilbage at ønske, foregik samtalen på engelsk.

 

Der findes omkring 50 km motorvej på Mauritius, som forbinder hovedstaden Port Louis i nordvest med lufthavnen i sydøst. Generelt er tempoet lavt, og når først man er kommet væk fra hovedvejene, er det de fleste steder kun muligt at køre omkring 50 km/t på de snørklede veje og igennem de mange landsbyer med langsom gennemgående trafik.

En kulturel smeltedigel

Mauritius er blevet kaldt lidt af en kulturel smeltedigel grundet sit mangeartede ophav. Siden 1500-tallet har øriget været underlagt først hollænderne, dernæst franskmændene og sidenhen Storbritannien via Paris-aftalen i 1814. Landet blev en uafhængig stat under Commonwealth i 1968 for endeligt at blive en selvstændig republik i 1992. Allerede før hollænderne gjorde krav på øen, var den blevet besøgt af både arabere og portugisiske handelsfolk og opdagelsesrejsende.

Hvor man skal lede længe efter spor fra hollænderne, er den kultur, som springer mest i øjnene, når man bevæger sig rundt på Mauritius, den indiske – dels fordi det er den største etniske gruppe, dels fordi den på så mange måder adskiller sig fra den vestlige. Slaveriets ophævelse i 1835 (i øvrigt hele 13 år før slaveriet efter et slaveoprør blev afskaffet på de danske besiddelser i det daværende Dansk Vestindien) åbnede for indførsel af billig arbejdskraft fra de engelske kolonier i Østen, fortrinsvis Indien. Omkring syv ud af ti mauritiere er således af indisk afstamning. Den næststørste gruppe er kreolere, altså folk af blandet afrikansk og europæisk herkomst.

 

På trods af øens omskiftelige historie og dermed diversitet – eller måske snarere som resultat heraf – lever de forskellige etniske grupper i fredelig sameksistens på tværs kultur, hudfarve og religion. Hinduister, muslimer og kristne respekterer hinandens forskelligheder, og hadkriminalitet er et nærmest ukendt fænomen.

 

Generelt er kriminalitetsraten lav, hvilket gør Mauritius til et af de sikreste afrikanske lande at rejse til. Småkriminalitet eksisterer angiveligt, men man kan stadig finde lokale, som forlader deres hjem uden at låse døren efter sig. Overgreb mod kvinder, som desværre har kendetegnet andre lande i regionen, er nærmest uhørt, og de fleste turister vil føle sig sikre, selv når de bevæger sig rundt på egen hånd. Landet er velstående efter afrikansk målestok, og man møder generelt ikke ekstrem fattigdom. Faktisk kategoriserer Verdensbanken landet som tilhørende den øverste middelindkomst. Ingen sulter, og som i mange andre afrikanske samfund deler man, hvad man har. En af de unge arbejdere på en båd, som vi havde chartret, udtrykte det således: ”Det sker, at min familie ikke har så meget mad, men så er det ikke værre end at vi tager ud og fanger nogle fisk, finder nogle vilde afgrøder, og så har vi mad til i dag og i morgen.” Nu tilhørte han nok den laveste indkomstklasse, men alligevel var han godt tilfreds med sin tilværelse. Den mistænksomhed over for velstående udlændinge, som man kan opleve i mange af verdens fattigere lande, synes ikke at råde i samme grad på Mauritius. Man er generelt glad for turister, og i de seneste årtier har turisme bidraget mere og mere til landets økonomiske fremgang, blandt andet fordi regeringen har ønsket at gøre sig mindre afhængig af sukkerproduktionen.

Et land af stor naturlig skønhed

Som turist er noget af det, som først springer én i øjnene naturligvis de kilometerlange hvide sandstrande. Mauritius er omkranset af et koralrev som, ud over at holde hajer i behagelig afstand fra badegæsterne, lægger grunden til det fine hvide sand, man med rette forventer at finde på en bounty-ø. Her er ikke overrendt, og specielt i hverdagene, hvor de lokale tjener til dagen og vejen, kan man snildt pakke sin strandtaske og finde steder med ingen eller kun få besøgende. Det azurblå hav, som blidt kysser de indbydende strande har en behagelig temperatur og minder os om, at vi befinder os i det indiske ocean, et par tusinde kilometer syd for Ækvator.

 

Foto: Jeremy Wermeille/unsplash

 

Der er stor forskel på, hvor meget det blæser. Vi boede noget af tiden i Le Morne på øens sydvestlige side, og hvor der på en del af stranden er en frisk brise, kan man bevæge sig blot 50 meter rundt om pynten og opleve, at der er helt vindstille. De vejrmæssige forhold ses også i udbuddet af vandsportsaktiviteter, hvor man på øens sydlige side finder flere centre, der tilbyder wind- og kitesurfing.

 

Det er ikke svært at finde en smuk strand, specielt ikke på vestkysten, hvor ferieresorts ligger som perler på en snor. Smag er som bekendt forskelligt, men mine personlige favoritstrande må være Den Blå Bugt på østkysten samt stranden ved Flic-en-Flac i vest.

 

En lille mauritisk pige leger på stranden i Den Blå Bugt/Privatfoto

Mauritius’ aber

I højlandet kan man ikke undgå at støde på de sjove aber, som gerne tigger lidt frugt eller andet. Aberne kom hertil fra bl.a. Indien sammen med de tilrejsende sømænd og arbejdere, og da de ikke havde nogen naturlige fjender, opbyggedes der hurtigt en betragtelig bestand.

 

Hvad de færreste turister ved, er, at aberne også bliver opdrættet på øen og solgt til brug i dyreforsøg internationalt. Dette kontrover­sielle emne har, som man nok kunne forvente, affødt en del kritik fra dyreværnsorganisationer.

 

Lægger man sit besøg i weekenden, kan man få lejlighed til at opleve mange af de lokale, som tilbringer dagen sammen med familie og venner, hvilket er en kilde til fri underholdning. Det er almindeligt at synge og danse til den typiske Sega-musik, der som oftest spilles på guitar og ”ravanne”, en slags tamburin med læder af gedeskind.

 

Strandene ved Flic-en-Flac giver et ret godt indtryk af øens mangfoldighed. Man får lejlighed til at slange sig i det hvide sand, mens man kan skimte højlandet med de grønne bakker. Det højeste punkt er Piton de la Petite Rivière Noire, hvis top knejser med sine 828 meter.

Nationalparkerne i det sydvestlige Mauritius

Fra Flic-en-Flac tager vi en en tur ind til Black River Gorges National Park. I dette område finder man flere af Mauritius’ smukkeste vandfald. Selv om de ikke kan måle sig med de største katarakter i Afrika, er de stadig betagende. Der er noget beroligende ved at se vand løbe, og at skue en regnbue dannet af vanddampene over et vandfald er en nærmest saliggørende oplevelse. Tamarind Falls, med et fald på omkring 250 meter, er et must at besøge. Chamarel-vandfaldet er med sin højde på omkring 100 meter bestemt også værd en visit. Vandgennemstrømningen er kraftigst i perioden december til april grundet den til tider kraftige sommerregn. Enkelte steder er det endog muligt at tage sig en dukkert i vandmasserne under selve vandfaldet.

 

Foto: Jonathan Ridley/Unsplash

 

Det er også i det sydvestlige hjørne af øen, at man finder Terres des Sept Couleurs (De Syv Farvers Jord), et geologisk fænomen hvor de sandede jorde har et skær af regnbuens farver. At der lige skulle være syv farver er vist mest en subjektiv vurdering. Det farvestrålende spektrum ser imponerende ud i turistguiderne, men den dag vi besøgte området var de lysmæssige forhold desværre ikke optimale, og jorden fremstod mest som bakker af en ikke særligt varierende farvesammensætning. På en god dag, hvor solens stråler rigtigt kan spille i overfladen, giver det tydeligvis turisterne nogle gode Instagram-momenter.

 

Selve farverne skyldes det varierende indhold af mineraler og metaller, hvor jernoxider giver den karakteristiske rustagtige farve, og aluminiumoxider funkler i nydelige blågrønne nuancer. Det siges, at hvis man samler en håndfuld jord op og ryster den forsigtigt, vil materialet til sidst skille sig i et spektrum af farvenuancer.

Hindutempler og -guddomme

På Mauritius kan man ikke undgå af se landets hinduistiske arv. Knapt halvdelen af befolkningen betragter sig som hinduer, hvilket er mere end noget andet afrikansk land.

 

På vej tilbage fra Chamarel-området, hvor vi altså besøgte nationalparkerne, så på vandfald og hilste på de frække aber, kører vi forbi Ganga Talao, en kratersø beliggende i Savanne-distriktet. Her finder man de imponerende statuer af hinduguderne, Shiva og Durga Maa. Statuerne er massive og ikke mindre end 33 meter høje. Krigsguden Durga Maa afbildes sammen med en løve, symbolet for styrke og mod. Statuen er af ganske ny dato, idet den blev afsløret så sent som i 2017. Der blev brugt i omegnen af 400 tons jern og 4.800 tons beton til byggeriet. Det er hermed den højeste statue af en hindugudinde, ikke blot i Mauritius men på hele kloden.

 

Blot et stenkast derfra finder man også en statue af Shiva kaldet Mangal Mahadev, som står med sin trishula, den kendte trefork man ofte ser afbilledet sammen med hinduistiske guddomme. Denne blev færdiggjort i 2007.

 

Tempelområdet regnes for det helligste sted for troende hinduer på Mauritius, og man ser ofte pilgrimme, som barfodet går fra deres hjem for at bede ved foden af skulpturen.

 

Guddommen Ganesha er en af de mest kendte og tilbedte guder i det hinduistiske panteon. Ganeshas karakteristiske elefanthoved gør (af-)guden letgenkendelig, og den anses som al begyndelses guddom og ses typisk båret allerforrest i processioner af rituel art. Gudebilledet siges at rydde forhindringer af vejen, hvorfor det fra tid til anden konsulteres af troende hinduer, i forbindelse med at et nyt kapitel i livet påbegyndes. Afbildninger af guddommen kan ofte ses ved indgangen til hindutemplerne, idet den, sådan menes det, afskrækker de ”uværdige” i at træde nærmere. Sandt at sige føler vi os lettere skræmte, hver gang vi på vores mauritiske færd passerer forbi den afbildede Ganesha.

Hovedstaden Port Louis

Lad os for en stund lægge det sydvestlige Mauritius bag os og begive os nordpå mod hovedstaden Port Louis. Kulturinteresserede bør ikke snyde sig selv for et besøg i Mauritius største by, som også er landets vigtigste havneby. Byen blev grundlagt i 1735 af den daværende franske guvernør, og man finder stadig smukke franske bygninger fra kolonitiden.

 

Frimærkemuseet

I hovedstaden finder man Mauritius’ Postale Museum, som er beliggende i en ældre bygning fra kolonitiden. For filatelister er museet et besøg værd. Sjældne frimærker, som fx One Penny- og Two Pence-mærkerne fra 1847, kan ses på udstillingen.

At der er tale om sjældne mærker fremgår af, at en konvolut med de to selvklæbende frimærker sendt fra Mauritius blev solgt på auktion i 1993 for den nette sum af 5.750.000,- schweizerfranc, svarende til omkring 40.000.000,- kr.

Har man lejet bil, behøver man dog ikke sætte mere end en dags tid af til at besøge byen. De fleste turister begynder deres sightseeing ved vandet på Le Caudan Waterfront, et pulserende turistmekka med indkøbscenter, kasino, frimærkemuseum og en endeløs række af spisemuligheder. Vi skynder os imidlertid videre for at kaste et blik på det autentiske Port Louis, og hvad er mere oprindeligt end det centrale marked, hvor allehånde lokale varer falbydes…? Min viv lader sig friste af nogle af de lokale frugter, hvor især mango og papaja er et hit. Man kan heller ikke besøge markedet uden at møde duften af de skønne krydderier, der karakteriserer øen, herunder kardemomme, koriander, kommen, kanel og så selvfølgelig karry i dets mange afskygninger.

 

Fra markedet går vi en kort tur til Port Louis’ China Town. Der findes adskillige China Towns rundt omkring i verden, som kan være interessante at besøge. Port Louis’ China Town er dog ikke en af disse. Mange bygninger er faldefærdige, og udvalget af kinesiske butikker og restauranter er begrænset. Det virker som et halvhjertet forsøg på at skille sig ud fra de omkringliggende kvarterer, så hvis man kun har kort tid til sightseeing, kan et stop her snildt undværes.

 

I gåafstand derfra kan man opleve forskellige genstande relateret til den uddøde mauritiske nationalfugl, dronten, udstillet på Mauritius’ Nationalhistoriske Museum. Dronten (på engelsk dodo, fra portugisisk doido, ”tosset” eller ”dum”), som målte tæt på en meter i højden og vejede mere end 20 kg, levede kun på Mauritius. Grundet jagt begået af tilrejsende sømænd samt af invasive arter, og det faktum at den var fuldstændig frygtløs over for mennesker, forsvandt den fra øen; det sidste eksemplar blev observeret i 1662. (Historien om dronten har faktisk også et dansk islæt, idet den danske zoolog, Johannes Theodor Reinhardt, i 1842 fremførte at dronten i virkeligheden var i familie med duen, hvilket i begyndelsen blev mødt med en vis latterliggørelse for sidenhen at blive understøttet af andre forskere.)

Økonomi

Når snakken falder på Mauritius, tænker de fleste umiddelbart, at det må være et dyrt rejsemål og kun for de velbjærgede. Sandt er det, at landet er dyrere end mange andre afrikanske turiststeder, men efter vestlig målestok er prisniveauet ikke afskrækkende. Et enkelt måltid mad på en restaurant kan fås for omkring en halvtredser, og en treretters menu for et par på en restaurant i mellemklassen ligger i omegnen af 250,- kr.

 

Hoteller findes i alle prisklasser, fra få hundrede kr. for en overnatning og op til flere tusinde kr. for de bedste femstjernede hoteller. Jeg vil tillade mig at nævne et enkelt af disse, nemlig Paradis Beachcomber Golf Resort & Spa beliggende i området Le Morne. Hele området er betagende smukt, forplejning og service er i top – og det er prisen for en overnatning så også. Har man noget at fejre, er det imidlertid et godt valg. Det er også på La Morne-stranden at man kan se de smukkeste solnedgange. Hver aften indfinder turisterne sig på stranden for at spejde ud over vandet, mens solen på få øjeblikke siger godnat og på gensyn. Denne gratis oplevelse må man ikke snyde sig selv for.

 

Solnedgangen nydes fra Le Morne-stranden af/Privatfoto

 

Efter to uger på et sted som mange sikkert vil kalde et sandt paradis, er vi parate til at vende hjemad. Vores chauffør henter os på slaget en tidlig morgenstund og kører os til lufthavnen. Mine bange anelser om ventetiden for at komme igennem check-in og paskontrollen skulle vise sig at være ganske ubegrundet.

 

Foran os ligger nu en flyrejse på 14 timer med et stop i Zürich. Det giver én lidt tid til at bearbejde de mange indtryk. Vi siger ”अलविदा”, (alvida – farvel) til den grønne smaragd-ø og på gensyn.

 

Også godt at vide:

• Mauritius har rigeligt med pengeautomater (ATM’s), og der er rig mulighed for at betale med kort. At man ikke behøver at spekulere på valuta, er en klar fordel, og selv elektronisk mobilbetaling er understøttet mange steder, så du kan bruge din smartphone til at betale i butikkerne i stedet for at hive kortet ud af pungen.
• Det er en god idé at anskaffe sig et sim-kort til mobiltelefonen for at opnå netadgang overalt. Mauritius har god 4G-dækning med høj hastighed, og et taletidskort med nok data til 1-2 ugers forbrug koster under 100 kr. Sørg for at slå data roaming fra på din mobil, før du lander. Få sekunders internet­brug via et dansk sim-kort kan nemt koste flere hundrede kroner.
• Mauritius har venstrekørsel, hvilket kan være lidt af en udfordring, hvis du ikke er vant til at køre i den ”forkerte” side af vejen. Lejer du bil, så sørg for at den er udstyret med automatgear, da manuelt gearskifte kan være noget af en prøvelse. Pas særligt på ved udkørsel fra sideveje og grundstykke, idet man let kan glemme at placere sig i den rigtige side, når man efter nogle dage føler, at man har styr på det. Jeg taler af erfaring.

 

 

Indlægget er skrevet af Benjamin Nyrup Figueiredo, KULTURINFORMATION