AKTUELT Litteratur

NICKY NIELSEN: JAGTEN PÅ TUTANKHAMON

NICKY NIELSEN: JAGTEN PÅ TUTANKHAMON

 

 

 

 

 

 

 

NICKY NIELSEN: JAGTEN PÅ TUTANKHAMON

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ………. forfatteren har formået at beskrive hele forløbet i et uprætentiøs sprog ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Dette er en fortælling om Howard Carter, manden der åbnede det legendariske gravkammer, hvor man fandt den største skat, der nogensinde er fundet efter en egyptisk farao. Den berører også faraoernes komplicerede historie og liv.

 

Howard Carter (1874-1939), kom til Egypten første gang da han var 17 år. Han var søn af en kendt maler Samuel John Carter, (1835-1892), og Howard havde arvet hans kunstneriske talent. Howard blev ansat ved nogle udgravninger i Luxor, hvor han skulle gengive relieffer og arkæologiske fund og fik hurtigt selv interesse for arkæologien.

Carters liv

Han kom igennem årene til at arbejde sammen med mange forskellige personer, der ikke altid havde rent mel i posen, når det kom til de udgravede genstande. Alt for mange blev stjålet og en del af de personer der havde finansieret udgravningerne, mente at have ret til at berige sig med kostbarhederne. Det er et gennemgående tema i hele bogen.

 

Carter havde altid haft en drøm om at finde en kongegrav og var sikker på at den største af dem alle lå i Kongernes Dal ved Luxor. Som årene gik og første verdenskrig var afsluttet, var Egypten blevet mere restriktiv med at give tilladelser til nye udgravninger.

 

Desuden havde Carter ved flere lejligheder udvist en opførsel, der ikke altid var faldet i god jord. Han var stædig og havde et heftigt temperament. Det skulle vise sig, at det i sidste ende bar frugt. Igennem alle årene, hvor Carter havde deltaget i udgravninger, var der personer der havde støttet op om udgravningerne økonomisk. Efterhånden havde selv hans mest trofaste mæcen, Lord Carnarvon mistet tålmodigheden. I februar 1922 gav han Carter en sidste chance, til at finde den grav han påstod var der et eller andet sted.

November 1922

De fik en ny udgravningstilladelse, efter alle andre havde opgivet at finde noget i området. I november drog Carter og hans hold ind i Kongernes Dal. Pludselig opdagede en af Carters arbejdere nogle trappetrin og der var en smal skakt. For enden var der en dør med et kongeligt sejl. På det tidspunkt er Carter 46 år og han havde brugt næsten 30 år af sit liv på at lede efter det, han selv altid havde påstået ville være den største skat af alle.

 

Efter nogle dage blev graven åbnet, og der var Tutankhamons gravkammer. Ingen vidste på daværende tidspunkt hvilket omfang graven havde. I løbet af de næste år blev der katalogiseret mere end 5000 genstande.

Forbandelser og mysticisme

Tutankhamons grav og andre gravkamre, har altid været omgærdet af mystik. Der er blevet produceret adskillige film med mumier der rejser sig op, går igen eller bare skræmmer livet af folk, ren forbandelse. Det er klart, alle er bange for det ukendte, det uforståelige. Det var meget populært i det 18. og 19. århundrede med spiritisme, medier og i det hele taget at tage kontakt med afdøde slægtninge. Derfor var det helt naturligt at der opstod en bølge af mysticisme.

 

Nogle gange er der ikke sammenhæng mellem det uforklarlige og realiteter, så da flere i kredsen omkring udgravningen af Tutankhamons grav døde, opstod der hurtigt rygter, der selvfølgelig var helt uholdbare. I forvejen var Carter jo ikke populær, så hurtigt fik han skyld for alt der gik galt og for dødsfald, hvor personerne relaterede til graven. Carter blev 64 år, så det med forbandelse og død holdt ikke helt stik for hans vedkommende.

En forståelig bog

Forfatteren har formået at beskrive hele forløbet i et uprætentiøs sprog, som fænger fra første side. Det er klart at der skal være historiske facts, men de glider fint ind i sammenhængen. Det er næsten umuligt at holde rede på i hvilke perioder faraoerne regerede, men til afhjælpning er en fortegnelse i bogen.

Amarna

Tutankhamon voksede op i den nye by Amarna, hvor Akhenaten havde anlagt en by, hvor solguden Aten skulle være den eneste gud, vist som en solskive med lange stråler. I øjeblikket er der en fremragende udstilling på Glyptoteket om Amarna, og man kan drage stor fordel af at kombinere bogen og udstillingen. Læs om udstillingen her

 

 

 

 

NICKY NIELSEN: JAGTEN PÅ TUTANKHAMON. Udgivet på Gads Forlag.

 

 

 

 

NICKY NIELSEN: JAGTEN PÅ TUTANKHAMON – mere her

 

 

 

 

 

NICKY NIELSEN: JAGTEN PÅ TUTANKHAMON er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION