NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM
Kunst

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM

 

 

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM

Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

‘ …….. en sød og sjov udstilling med Alfons Åberg som hovedperson ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

For første gang i Danmark er dørene åbnet for en udstilling med den lille charmerende, nærmest filosofiske fyr, Alfons Åberg. På tværs af generationer er han blevet kendt for sine almengyldige gøremål i hverdagen, sin usynlige ven Svipper og for at lade fantasien få frit løb.

50-året for den første udgivelse

Nivaagaards Malerisamling har taget initiativ til denne udstilling i forlængelse af 50-året for Alfons Åbergs tilblivelse. Udstillingen indeholder 120 originalværker af Gunilla Bergström, der er ophavskvinden bag Alfons Åberg. De er fra 9 af hendes i alt 26 bøger, om den lille seje fyr og hans meritter. Der er både illustrationer og collager. Hendes collager er tredimensionelle, det vil sige de har tre lag: papir, stof, pergamentpapir eller andet materiale. Det giver en utrolig dybde og med de klare farver hun brugte, blev hendes værker nærmest gennemtrængende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM

 

 

 

Gunilla Bergström, fra bogen ‘Godnat, Alfons Åberg’, 1972. ©Bok-Makaren AB

 

 

 

I børnehøjde

Selve udstillingen er lavet så børn kan få optimal glæde af den. En del af montrene er simpelthen i børnehøjde. Der er bygget et slags klatrestativ med en helikopter, hvor man kan flyve og drømme. Desuden har man bygget Alfons Åbergs soveværelse og dagligstue, og der er plads til at sætte sig ned og læse højt. Der hænger bøger rundt omkring, der må og kan bruges. Der er tænkt på det hele, både til de store og små.

Ophavskvinden

Gunilla Bergström (1942-2021), var en svensk journalist, illustrator, skribent og børnebogsforfatter. Hendes første bog om Alfons Åberg udkom i 1972. Inden da havde hun skrevet en børnebog, Mias far flytter (Mias pappa flytter), hvor en anden havde illustreret bogen. Efterfølgende stod hun selv for både historier og illustrationer.

 

Gunilla var selv skilsmissebarn og begge hendes forældre giftede sig igen og der var nu to store børneflokke af sammenbragte børn. Gunilla forgudede sin far, der også var kunster og han er da også blevet en slags rollemodel i hendes bøger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM

Gunilla Bergström, fra bogen ‘Fikst klaret, Alfons Åberg!’, 1977. ©Bok-Makaren AB

 

 

 

 

Hverdagsrealisme

Alfons Åberg og far, Bertil, er de gennemgående figurer i bøgerne. Alfons oplever en lang række almindelige hverdagsbegivenheder, alt imens han gerne vil være stor, og konkurrerer ofte med sin far om at kunne klare det bedst. De bor sammen i en ganske almindelig lejlighed et sted i Sverige. Faderen ryger pibe, læser avis og er meget tålmodig. Alfons mor er kun omtalt en enkelt gang i: Alfons med Supersækken, hvor hans far har en drøm, hvor han drømte om dengang han mødte sin elskede Fru Åberg. Alligevel identificerer voksne læsere af begge køn sig let med Alfons far.

 

Gunilla Bergström tematiserede altid sine bøger. Hun var ikke bange for at tage livtag med store eksistentielle spørgsmål. Hun formåede at få børnene til at forstå nogle af livets sammenhænge på en naturlig og gavnlig måde. F.eks. at man ikke behøver være bange for spøgelser, der er som regel en god forklaring, det er fordi de ikke findes. Eller man skal sige undskyld, hvis man er blevet vred og har slået sin kammerat. Og det er helt i orden at kede sig, det kan voksne også gøre. Bergstrøms univers er universelt. Det handler om følelser vi alle sammen har, uanset hvor vi bor i verden. Emnerne er tidløse. Hendes bøger er oversat til 40 sprog og bliver hele tiden genoptrykt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gunilla Bergström

Foto: Benni Johansson

 

Gunilla Bergström

Gunilla Bergström, fra bogen ‘Usynligt med Alfons Åberg’, 1998. ©Bok-Makaren AB

 

 

 

 

 

 

 

Kom og se Alfons Åberg og lav kunst på Nivaagaard i sommerferien

Det er sommerens kulturudflugtsmål for alle i alle aldre, en sød og sjov udstilling med Alfons Åberg som hovedperson. I børnenes sommerferie er der på alle åbningsdage et bemandet værksted, hvor der er en kunstner til stede mellem 12-15. Her kan børnene få lov til at lave collager på samme måde som dem der illustrerer bøgerne, og børnene vil få råd og vejledning til hvordan de skal gøre. Selvfølgelig er værkstedet også åbent for alle, udenfor den bemandede tid, da det er en del af selve udstillingen. Det er et rigtig godt og kreativt initiativ.

 

Man kan også gå ud i den smukke have, og hvis sulten melder sig, er der en skøn café. Ja, man kan sagtens bruge en hel dag i Nivå i kunstens tegn, sammen med hyggelige Alfons Åberg. God fornøjelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM. Udstillingen kan opleves frem til 17. september 2023.

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM – se mere her

 

 

 

Se flere af vores anmeldelser med Alfons Åberg her

 

 

 

 

NIVAAGAARDS MALERISAMLING: ALFONS ÅBERG PÅ MUSEUM er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION