ODENSE TEATER: DEN STUNDESLØSE

✮✮✮✮✮

‘ ………… der ingen vej udenom et besøg i Odense Teater …..’

– Søren Hjelm Larsen, KULTURINFORMATION

En komedie af selveste Ludvig Holberg, skrevet i 1726, altså for 297 år siden! Kan man grine af det i dag? Kan man overhovedet forstå det? Det tør jeg godt sætte ord på: Skynd dig i teateret!

En hysterisk, larmende og overbevisende komedie, som blander det forgangne med det nutidige, og får publikum til at grine højlydt med. En smule frivol, til tider, bevares. Men rollerne bliver nu engang karikeret, og dermed også menneskers længsel, på godt og ondt. Og skal man lege lidt med ordene, tro mig; det bliver der gjort, kan man vel godt ‘unde de onde’, lidt af det gode.

ODENSE TEATER: DEN STUNDESLØSE

Ikke tid til ro og fordybelse – DEN STUNDESLØSE

Det er ikke, som sådan, en historie om de onde og de gode, mere en tankevækkende og nærmest halsbrækkende fortælling om hvor slemt man kan have det, når man ikke under sig selv en stille stund til fordybelse. Så bliver der truffet uovervejede og forhastede beslutninger, som rammer både en selv og alle omkring en.

Den stakkels hr. Vielgeschrei (rollen bliver hektisk og overbevisende udfyldt af Benjamin Kitter) har ikke styr på noget som helst, enhver påbegyndt handling bliver ikke afsluttet, men næsten omgående erstattet af en ny, så overblikket mangler.

Overblikket over hvad? Ingenting, faktisk. Han bilder sig selv ind, og prøver at bilde alle andre ind, at han driver en seriøs virksomhed med flere ansatte, men de har for længst opgivet at følge med i hans omskiftelige fokus, for at udtrykke det mildt.

Christine Gjerulff

Et giftermål

Samtidig bilder han sig selv ind at det perfekte giftermål for hans datter, må være med en ganske specifik bogholder som kan hjælpe ham i det daglige.

Bogholdere er som bekendt ‘kedelige’, den udsete bejler omtales faktisk af alle som en pedant, og datteren er desuden vanvittigt forelsket i en anden.

Der bliver derfor af hr. Vielgeschrei´s assistent, den udspekulerede Pernille (spillet fortræffeligt af Christine Gjerulff), udtænkt en plan. En temmelig kompliceret en af slagsen, og hun får hjælp af den overdrevent selvglade og allesteds nærværende (bogstaveligt talt!) Oldfux (spillet af Claus Riis Østergaard), som gang på gang er tæt på at male sig selv inde i et hjørne.

Men planen skal jo lykkes, så de kommer længere og længere ud i forsøget på at gøre det som til sidst viser sig at være det rigtige.

Odense Teater

Stående applaus

Det glade vanvid, ingen tvivl om det. Men man bliver glad af vanviddet i denne udførelse af komedien, publikum klappede intenst og stående til sidst. Og faktisk også under brudevalsen, og vil du klappe med i godt humør er der ingen vej udenom et besøg i Odense Teater.

Søren Hjelm Larsen