OPERAEN – Det Kongelige Teater: SAUL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ………. en speciel og flot aften – en fuldtræffer ……..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

Scenerummet på Operaen bliver langsomt forvandlet til et poetisk og sanseligt rum, opfyldt af Händels sprøde og liflige barokmusik. Og tæppet går op. Der åbenbarer sig et maleri, et tableau af mennesker og skueretter, i et farveorgie af dimensioner. David har vundet over kæmpen Goliat. Makabert og stærkt illustreret af et afhugget menneskehoved i overstørrelse. Saul – Israels konge, byder ham velkommen.

 

Saul har en søn, Jonatan og to døtre Merab og Mikal. Sauls øverstkommanderende Abner-, er der også. Jonatan bliver venner med David. Saul giver David Merab til kone, men Merab nægter. Hendes søster Mikal har allerede vist at hun er forelsket i ham. Alle hylder David og Saul bliver rasende og er allerede der, bange for at miste sin magt.

 

Det handler om magt, begær, lidenskab, kærlighed, jalousi, vrede og om en mand, der for alt i verden ikke vil give magten fra sig. Händel skrev musik til den gammeltestamentlige historie om Saul, der bliver rasende på den unge David og bliver ædt op af sit eget raseri. Christopher Purves er mageløs som den koleriske og evigt dominerende Kong Saul, der hele tiden prøver at holde øje med det hele, indtil hans vanvid fortærer ham. Hans crescendo i rollen er betagende. Hans fysiske formående imponerende, kort sagt han er formidabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

Formidable præstationer

Jonatan (Benjamin Hulett) og David bliver gode venner. Saul beder Jonatan om at dræbe David, men det kan han ikke. De to har et intents samspil og man fornemmer deres samhørighed. Deres stemmer er fantastiske sammen. Benjamin Hulett har en udstråling og stemme der rækker langt ud over bagerste række. Han er solid og nøgtern som sønnen, men er samtidig tilgivende og forstående. Flotte nuancer.

 

Morten Grove Frandsen (f.1987), som David, er et kapitel for sig. Hver gang han sang var det som om salen stivnede. Alle var bjergtagede af hans formåen. Hans klang og stemmesikkerhed var en fornøjelse. Han bragede igennem. Han har ramt en genre der ikke er mange der kan kapere at synge, kontratenor. Der er heller ikke mange partier, men dem der er skrevet, er ikke alle lige nemme at gå til. Morten er af sin generations bedste internationale bud på denne sjældne færdighed. Ikke alene synger han så hårene rejser sig på armene, han er ydermere charmerende og spiller sin rolle med pondus.

 

Merab-Clara, kan ikke acceptere sin fars opførsel. Clara Cecilie Thomsens fyldige og temperamentsfulde sopran passer godt til rollen. Det bliver en solist vi kommer til at høre meget mere til i fremtiden. Jonatan føler sig splittet mellem sin far og David. Abner-Ypperstepræsten og israelitterne beder for Davids sikkerhed.

 

Instruktøren har valgt at gøre Abner til en slags hofnar og han er den gennemgående figur på godt og ondt. Han bliver sunget af Thomas Cilluffo en amerikansk tenor. Han har høstet international bevågenhed ikke alene for sin store stemme, men også for hans imponerende spil i sine roller. Han har sans for de aparte og lidt besynderlige partier og det kommer til udtryk som Abner. Han er dekadent med 15 cm. lange sortmalede negle, sminket som en mellemting af en barokengel, dukke, djævel, nar. Det er stærkt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jonatan beder David om at flygte. Saul spørger Jonatan, om han har dræbt David, han siger nej og Saul skifter mening og vil ikke dræbe David. Saul lader som om de er venner og giver ham nu Mikal, hans anden datter til kone. Mirjam Mesak er bedårende som Mikal. Hun har sødme og en krystalklar stemme med elegante fraseringer. David bliver kommandant for den israelitiske hær.

Anden akt

Åbningen af anden akt er noget af det smukkeste jeg har set i en scenografi: flere hundrede tændte ”stearinlys” stod på scenegulvet. De lignede levende lys til forveksling.

 

David vender hjem fra kamp og fortæller Mikal, at Saul er en forræder og vil dræbe ham. Mikal beder ham om at flygte. Der er nymånefest og Saul går helt grassat, fordi Jonathan holder med David og Saul forsøger at myrde Jonatan. Saul spørger heksen fra Endor til råds, hun siger at fjenden vil besejre Israel. Saul og hans søn vil blive dræbt og David blive konge. Gud udvalgte hyrdedrengen David.

Händel

Georg Friedrich Händel, 1685-1759, er født i Halle i Tyskland. Han flyttede permanent til London i 1712 og blev engelsk statsborger. Han var en af sin tids mest kendte og produktive komponister. Desuden var han en strålende musiker og beherskede både orgel, flygel og cembalo.

Det Kongelige Teater har ramt en fuldtræffer

Instruktøren Barrie Koskys opsætning af Händels SAUL er totalteater der kan noget ud over det sædvanlige. Det hele står soleklart handlingsmæssigt og det er ikke altid det gør sig gældende i en opera. Der er mange moderne greb i opsætningen, der er gode. Bl.a. de seks dansere, koreograferet af Otto Pichler, virker som en slags dekoration og er samtidig underholdende. De dansede med én krop og koreografiens oprindelsestrin er udefinerbar. Der er alt fra Hip Hop, Can-Can, Bob Fosse, klassisk og moderne sat sammen på en original måde. Her er danserne ikke bare fyld, de har en mission. Bravo.

 

Operaen er makaber, smuk, grotesk og har alt hvad en brusende barokopera skal indeholde. Sammen med scenografi og kostumedesign af Katrin Lea Tag, er det noget af det bedste Det Kongelige Teater har vist i årevis.

 

Nej, jeg har ikke glemt orkestret: Concerto Copenhagen, for uden musik ingen opera. Det var et veloplagt ensemble under ledelse af specialist i tidlig musik: Lars Ulrik Mortensen. Heller ikke Det Kongelige Teaters Kor skal forbigås. De spillede en central rolle i forestillingen og var velklingende. Barrie Koskys iscenesættelse og koreografen Otto Pichler, havde fået sat gevaldig gang i bevægelserne. Vi så et kor der sprang op og ned fra borde og dansede.

 

Barokmusik har en helt særegen lyd og klang. Man hører det ikke ofte nok. I det hele taget var det en speciel og flot aften – en fuldtræffer!

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

OPERAEN – Det Kongelige Teater: SAUL. Medvirkende: Saul: Christopher Purves, David: Morten Grove Frandsen, Merab: Clara Cecilie Thomsen, Mikal: Mirjam Mesak, Jonatan: Benjamin Hulett, Heksen fra Endor: Michael Kristensen, Abner-Ypperstepræst-Amalekit- Do´eg: Thomas Cilluffo. Dansekaptajn: Damian Czarnecki, Dansere: Michael Hammerbo, Emma Kumlien, Oliver Petriglieri, Robert Thomsen, Vinvent Vernal. Orkester: Concerto Copenhagen. Iscenesættelse: Barrie Kosky, Genopsætningsinstruktør: Donna Stirrup, Dirigent: Lars Ulrik Mortensen, Scenografi og kostumedesign: Katrin Lea Tag, Koreografi: Otto Pichler, Lysdesign: Joachim Klein, Genopsætning / Lysdesign: Dave Manion, Genopsætningskoreograf: Merry Holden, Korsyngemester: Steven Moore. Saul synges på engelsk med danske og engelske overtekster. Den er er en Glyndebourne-produktion.

 

 

 

 

 

 

OPERAEN – Det Kongelige Teater: SAUL – se mere her

 

 

 

 

OPERAEN – Det Kongelige Teater: SAUL er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm