Litteratur

SPÆNDINGSROMAN: Karolines krig

SPÆNDINGSROMAN: Karolines krig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SPÆNDINGSROMAN: Karolines krig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… Kim Leine er i stand til at fremstille sine personer med mange forskellige facetter og kvaliteter …. ‘

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er lige før man skulle tro, at Kim Leine havde haft en krystalkugle, da han skrev denne roman. Han skriver med stor overbevisning om Rusland og Ukraines kontroverser, der langsomt eskalerer i denne fortælling.

 

Dette er tredje bind i trilogien om Karoline Blichers vej til toppen i dansk politik. De to andre er KAROLINES KÆRLIGHED og KAROLINES KAMP. Kim Leine skriver medrivende og har indgående indsigt i de politiske intriger i dansk politik. Han ved også hvordan pressen fungerer internt. Det giver hans bøger en vægtig autenticitet.

 

Kim Leine Rasmussen, 1961-, er født i Norge. Han flyttede til Danmark i 1978. Han er uddannet sygeplejerske på Bispebjerg Sygeplejeskole i 1987. Leine har boet i Grønland i en årrække og vendte tilbage til Danmark. Han debuterede først som 46 årig, selvom han har skrevet siden han var 12 år. Til gengæld er det gået stærkt siden. Leine har udgivet mere end 13 bøger og hans bøger er oversat til tyve sprog.

Karoline Blichers krig

Karoline Blicher har nu været statsminister i fem år. Hun sidder i en højreorienteret regering og hendes eget parti er splittet i spørgsmålet om støtte til Putins regering. Der er ingen tvivl hos Karoline, hun støtter Putin med hud og hår. Hun tromler afsted og er tonedøv overfor de kritiske røster, som modarbejder hende. Hendes partifæller mener, at det er hende som har en urealistisk holdning til en fredsløsning med Ukraine. Hun er ved at køre træt, og hun har fået konstateret leukæmi.

 

Karoline er dybt afhængig af sin højre hånd Keld. Han meddeler hende, at der er ballade på Nørrebro fordi en skoleleder har hjemsendt en autistisk etnisk dansk dreng. Han har revet nogle sider ud af en koran og hele nærmiljøet koger. Karoline vil derud og mane til fred og fordragelighed. Det går helt galt. Det ulmer ganske stille og bliver til massiv ballade. Inden man har set sig om, eksploderer det hele. Der bliver skudt fra en bil og Keld er ramt. Karoline bliver ved skæbnens ironi reddet af skolelederen.

Karoline – forsvinder

Karoline får skylden for optøjerne. Andre fra regeringen var tilstede og det falder flere for brystet, at bl.a. landets justitsminister får et lift i en pressebil, og flygter fra stedet. En utidig indblanding, mener flere, og de ser en mulighed for at komme af med den Ruslands elskende statsminister. Flere hundrede er blevet såret og flere døde. Karoline får pludselig nok. Hun går hjem og ringer til ’en gammel ven’. Hun har hele tiden haft tæt kontakt til ikke alene den russiske ambassade, men også til andre i Rusland. I løbet er få timer er Danmarks statsminister forsvundet og ingen har nogen anelse om, hvor hun er.

 

Jesper Schou er chefredaktør på Aftenbladet og er blevet sendt hjem på orlov. I en artikel i Ekstra Bladet anklages han for at være for tæt på statsministeren. De har da på et tidspunkt haft en affære, men i mellemtiden har Jesper fået en russisk kæreste, med hvem han har et datter. Tidligere havde han også en russisk kone og han har en voksen søn med hende. Karoline giver ind imellem Jesper nogle historier, men det er ikke inkriminerende. Jesper aner ikke, hvor Karoline kan være. Han beslutter selv at undersøge sagen.

Hvor er Karoline?

Jesper er helt på bar bund og opsøger sin hemmelige kontakt fra FE, Annie Faurschou. Annie er et computergeni. Hun kan hacke og spore hvem som helst og hvor som helst. Det er ikke altid lige lovligt, men ingen er så skrap som hende, indtil hun opdager, at en anden hacker er i stand til at komme ind i systemer, som ellers kun hun har kunnet. Hvem er denne person?

 

Karoline er taget over til sine venner i Rusland. Hun opdager hurtigt, at det ikke er alle der har rent mel i posen over for hende. Da hun bliver spurgt, altså tvunget til at spille dobbeltspil, er det vanskeligt for hende at sige nej. Hun sidder i saksen. Tilmed er det som om hendes realitetssans er gået fløjten, og hun er ude i en proportions forvrængning af den virkelighed, hun hele tiden har troet på. Hun er blevet en marionet i et spil. Ovenikøbet er hun med i en kamp, hvor det ikke er hende, der har hovedrollen længere.

 

Romanen er desværre sidste bind om Karoline Blicher. Nok har hun ikke været den mest sympatiske hovedperson jeg har stiftet bekendtskab med, men jeg kommer til at savne hendes meritter. Kim Leine er i stand til at fremstille sine personer med mange forskellige facetter og kvaliteter. Du lærer dem at kende på godt og ondt, netop så de ikke er ’sorte eller hvide’, hvad der ikke er nogen mennesker der er. God underholdende læsning hele vejen igennem og jeg håber sandelig ikke, at Kim Leines skildringer vil komme til at ske fyldest.

 

 

 

 

 

SPÆNDINGSROMAN: Karolines krig. Forfatter: Kim Leine. Udgivet på forlaget Gyldendal.

 

 

 

 

SPÆNDINGSROMAN: Karolines krig – se mere her

 

 

 

 

 

 

Læs eller genlæs Freverts BOGANMELDELSE: KAROLINES KAMP her

 

 

 

 

 

 

SPÆNDINGSROMAN: Karolines krig er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm