Teater

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret

 

 

 

 

 

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret, er frit dramatiseret over Dostojevskijs lille roman af samme navn, publiceret i 1866, hvor den blev en stor succes. Dostojevskij skrev romanen i en periode af hans liv, hvor han levede på ruinens rand, da han selv havde spillet næsten alt op. Han kendte virkelig ludomanien i egen høje person.

Moral & Umoral

Essensen i stykket er meget lig bogen, om ikke andet er de moralske dilemmaer eller manglen på samme, ens. Det er altid med fryd at man kan konstatere, at de store klassikere behandler emner der er evigtgyldige, såsom griskhed, frås, magtbegær, stolthed, overforbrug, grådighed, grusomhed, ondskab, ja, man kan blive ved. Såkaldte egenskaber mennesket har besiddet siden dets oprindelse.

 

 

 

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret

 

 

 

 

Har man set flere af Elisa Kragerups instruktioner, er forventningerne store. Vi befinder os i et rum med en spa i baggrunden og et persongalleri der allerede nu indikerer at dette umuligt kan blive kedeligt. Til lyden af en kugle der ruller hen over en roulette og melodien Kiss, der brager ud af højtalerne, hvor teksten lyder: You don’t have to be rich to be my girl osv., er scenen sat.

SPILLEREN på Roulettenburg

En general, dennes partner, generalens datter, en englænder, en franskmand, en polak m.fl. er samlet på kur- og spillestedet Roulettenburg. De fleste venter på at vinde den store gevinst, nogle har allerede spillet alt op. Nogle lider ikke af denne ubændige spilletrang, eller gør de? Hvad er det der i virkeligheden ligger til grund for deres samvær? Er de mere eller mindre tvunget sammen af omstændighederne? Det handler om at være noget i andres øjne og kan man det uden penge?

 

 

 

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret

 

 

 

Arvetanten

Generalen og hans datter venter på at deres arvetante skal dø, så de kan arve hende. Hun lever (desværre) i bedste velgående og ankommer senere til kurstedet. Tammi Øst er forrygende som tanten, der viser de grummeste sider frem i mennesket. Generalen, Niels Ellegaard, er på fortvivlelsens rand og prøver på alle måder at bevare sit image, men det krakelerer fuldkommet. Hans partner, Blanche, Simon Bennebjerg, er fordringsfuld og krævende. Han spiller til kanten og er forestillingens scoop. Datteren, er en selvoptaget lille sag, med en spiseforstyrrelse, hun vil ikke under nogen omstændigheder være fattig.

 

Elisa Kragerup bevæger sig i et univers hvor kønnet bliver udvisket, hvor det er de menneskelige karaktertræk der gælder og ikke er bestemt af køn. Alt flyder sammen, grænserne forsvinder og tilskueren sidder tilbage med den menneskelige dårskab, serveret på et fad. Intet er overladt til fantasien. Vi oplever havesyge, jalousi, manipulation og misbrug af menneskets ønske om at være noget i andres øjne, koste hvad det vil.

 

Arvetanten ankommer som den dominerende rige kvinde, der er vant til at få alt som hun vil have det. Som lyn fra en klar himmel, bliver hun selv besat at spilledjævlen og spiller det meste af formuen op, til stor fortrydelse for generalen og hans datter, samt alle der er afhængige af dem. Blanche forlader ham og lokker den fattige kommunist, der er tjener for generalen, til at bruge alle sine nyvundne penge på hende.

 

Elisa Kragerup har gjort det igen. Hendes instruktion har den dekadence der gør stykket tidsaktuelt. Du sidder tilbage og ved ikke om du skal grine eller græde. Det er teater når det er bedst.

 

 

 

 

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret

 

 

 

 

 

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret kan opleves til 12. november.

 

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret, Medvirkende: Tammi Øst, Anders Budde, Simon Bennebjerg, Niels Ellegaard, Stine Schrøder Jensen, Zaki Nobel Mehabil, Kitt Maiken Mortensen, Maria Winther Nørgaard, og Adam Schmidt. Dramatiseret af Line Knutzon og Elisa Kragerup frit efter Dostojevskijs kortroman Spilleren. Instruktion: Elisa Kragerup. Scenografi: Palle Steen Christensen.

 

Foto: Camilla Winther

 

 

SPILLEREN på Betty Nansen Teatret er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION