Statens Museum for Kunst: ANNA THOMMESEN – VÆVNINGER
Holstebro Kunstmuseum © Anna Thommesen. Foto: Ole Mortensen. ”Rødt og brunt / Rødt billede", 1983.
Vævning, indfarvet uld, 172 x 127 cm.
✮✮✮✮✮✮
' ……. Anna Thommesen var ikke en boheme, men en kunstner med rygrad – stærk, konsekvent, langt forud for sin tid og tog tekstil alvorligt …… '
– Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Når man træder ind i udstillingen ANNA THOMMESEN -VÆVNINGER på Statens Museum for Kunst – skabt i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum – åbner der sig et univers af farver, mønstre og teksturer, der henvender sig direkte til sanserne.
Mere end 40 håndvævede billedtæpper, liggende eller frit svævende i rummene, udfolder et formsprog, hvor abstraktion og naturens poesi smelter sammen.
Udstillingen præsenterer Thommesens fire centrale værker, der sikrede hende en markant position i dansk kunstliv: billedtæppet til Himmerlands Gymnasium og til Nørrelandsskolen i 1960´erne, de tre monumentale gobeliner til den tidligere Landstingssal på Christiansborg mellem 1969-1972 samt alterudsmykningen mellem 1975-1977 til Roskilde Domkirke.
I udstillingen er også Thommesens skaftevæv, ombygget efter hendes behov, og anvendt til mindre tæpper fra begyndelsen af 1970´erne til omkring 1985.
På væven ses en prøvevævning udført af hendes elev Merete Erbou Laurent (Det Jyske Kunstakademi, 1966–1970), der vidner om videregivelsen af både teknik og tilgang.
Garnet er Thommesens eget, indfarvet af hende selv, og teknikken 'röllakan' bygger kompositionerne op farve for farve, bundet og hamret fladt.
Resultatet er billedtæpper med en karakteristisk tyngde og rytme.
SMK © Anna Thommesen. Skaftevæv ombygget af Thommesen til mindre tæpper (1970–1980). På væven ses en prøvevævning af hendes elev Merete Erbou Laurent. Garnet, farvet af Thommesen selv, bygges op farve for farve med röllakan-teknik, bundet og hamret fladt, så hvert tæppe får sin karakteristiske rytme og tyngde. Foto: Githa Schultz
Skitser, mønstertegninger, farveprøver og små videofilm giver et sjældent indblik i hendes arbejdsproces, hvor idéer langsomt tager form, og materialets modstand bliver en aktiv medspiller.
Her møder man ikke blot tekstiler, men levende billedtæpper vævet i uld og plantefarver – skabt af en kunstner med et usædvanligt skarpt blik for naturens rytmer.
Den røde tråd: Thommesens univers
Anna Thommesen (1908–2004) levede langt op i livet under beskedne forhold, men med en ro der tydeligt afspejles i hendes værker. Hun begyndte som landskabsmaler i 1930’ernes Allerød, men fandt i sit andet ægteskab i 1940 med billedhuggeren Erik Thommesen sit afgørende kunstneriske udtryk i billedvævningen.
Parret boede skiftevis i København, ved Færgelunden ud til Roskilde Fjord og på Bornholm, før de slog sig ned i Blistrup i Nordsjælland i et hus tegnet af arkitekten Finn Juhl. Her blev størstedelen af hendes tæpper til. Under Anden Verdenskrig var Anna og Erik Thommesen aktive i modstandsbevægelsen.
Gennem hele karrieren var den personlige proces det bærende element i Thommesens kunst. Hun søgte et grundlæggende menneskeligt udtryk – en måde at forstå verden på gennem form, farve og stof – og fulgte denne søgen konsekvent i mere end fem årtier.
Vævningen blev både redskab og sprog, hvor gentagelse, symmetri og naturfarver fungerede som styrende principper.
Fra slutningen af 1940’erne og frem til slutningen af 1960’erne sankede hun selv planter til farvning af garnerne. Senere tog hun helindonfarver i brug – syntetiske farver med afdæmpede, naturinspirerede nuancer – men fortsatte med at sanke den indigo-producerende plante vajd til vævninger, hendes gennemgående og personlige farve.
Hun varetog hele processen selv, indtil den sidste vævning i 1996 – en enestående bedrift af en enkeltstående kvinde, lige fra indsamling af planter, over farvning af garner til vævning, uden assistenter; DIY i bogstavelig forstand.
Hvert tæppe bærer hendes hånd, og hendes samlede kunstneriske produktioner skaber en koncentreret næsten meditativ tilstedeværelse foran værkerne.
De varme, nedtonede farver giver billedtæpperne en sanselig tyngde, og variationer over beslægtede gentagende mønstre vidner om en kunstner, der insisterede på fordybelse frem for konstante brud. På udstillingen samler værkerne sig i en rolig helhed, der belønner det opmærksomme blik.
Holstebro Kunstmuseum. © Anna Thommesen. Forarbejder til billedtæppe ”Blåt”,
sølvbryllupsgave til kong Frederik og dronning Ingrid fra private venner, 1960.
Akvarelskitse, vandfarve på japanpapir, 25,2 x 17,7 cm.
SMK © Anna Thommesen, "Ikon", 1993. Vævning, hør, indfarvet uld, 176 x 128 cm.
En mindre alterstrid
Thommesens kirkelige udsmykning til Roskilde Domkirke fra 1977 er midlertidigt rykket fra alteret til SMK’s mere verdslige rum, og præsenteres her med samme afdæmpede klarhed, som kendetegner værket i dets oprindelige kontekst.
Thommesen var ikke religiøst orienteret, men bevægede sig sammen med sin mand i et venstreorienteret miljø. Ikke desto mindre formåede hun at skabe en udsmykning, der tilfører kirkerummet tyngde og ro uden at være påtrængende – et greb, der vidner om både respekt og kunstnerisk tilstedeværelse.
Denne stille balance bevares i SMK’s udstillingslys, inden udsmykningen igen returnerer til Roskilde Domkirke i 2027.
Man skulle ikke tro, at stilfærdige tekstiler kunne udløse en konflikt, men det skete, da H.M. Dronning Margrethe og dronning Ingrids rigt broderede antependium med 20 bibelske motiver senere blev tilføjet som gave og alterudsmykning i Roskilde Domkirke.
En konflikt som ægtemanden Erik Thommesen fortsatte efter Anna Thommesens død, der handlede om, at det kongelige indslag trængte Anna Thommesens værk i baggrunden, og stred mod de oprindelige aftaler.
En principiel alterstrid fulgte, før sagen fandt en fredelig løsning i form af en officiel beklagelse fra domkirkens menighedsråd om brud på ophavsret og krænkelse af Thommesens udsmykning af alteret.
I dag står værkerne som et (nogenlunde) fint eksempel på, hvordan dansk kunsthåndværk kan deles om samme alter – også når der er kroner på spil.
Anna Thommesen, ca. 1980. Privateje
At væve med vilje – Thommesens stille autoritet
Anna Thommesen fremstår kompromisløs. For hende var tekstil et fuldgyldigt kunstnerisk sprog i en tid, hvor mediet ofte blev marginaliseret. Hendes tæpper rummer en autoritet, der udspringer af disciplin, vedholdenhed og modet til at arbejde monumentalt.
For mere end tyve år siden, da jeg boede i Californien, sad jeg på Venice Beach, og vævede perlearmbånd på perlevæv, inspireret af mexicanske vævere og deres mønstre fra naturen. En fritidssyssel, jeg stadig vender tilbage til, når skabertrangen melder sig.
Gentagelse, geometri, tålmodighed og nærvær forbinder dette beskedne projekt med Thommesens mesterværker. Sammenligningen er naturligvis urimelig, men genkendelsen i koncentrationen og roen i skabertrangen er reel.
På udstillingen inviteres både børn og voksne til selv at aftegne hendes mønstre, og netop her bliver Thommesens arbejdsmetode kropsligt forståelig – samtidig med at den giver inspiration til mit næste perlevævsarmbånd.
De vævede tæpper er opbygget af præcision og gentagelse, hvor små handlinger samler sig til helheder, der gør tiden mærkbar.
Holstebro Kunstmuseum. © Anna Thommesen. Foto: Ole Mortensen.
Uden titel (Gobelin II til Landstingssalen, Christiansborg), 1972. Vævning, uld indfarvet med helindonfarver, 344 x 349 cm.
En stille, vedholdende tilstedeværelse
Selvom jeg aldrig har mødt Thommesen personligt, og selvom mange i dag ikke har et indgående kendskab til hendes vævninger, er hendes kunstneriske tilstedeværelse umiskendelig.
Udstillingen er kurateret smukt og harmonisk, og præsenterer et konsekvent kunstnerisk sprog, hvor håndværk og intuition er uløseligt forbundet. Thommesens værker placerer hende som en væsentlig skikkelse, både i dansk samtidskunst og tekstilkunstens historie.
Vævningerne folder sig ud mod landskabets linjer og himlens subtile farveskift. De står både solidt forankret i deres egen tid og åbne mod vores egen.
Et kunstnerskab, der ikke skriger på opmærksomhed, men taler stille, vedholdende og med en dyb menneskelig varme. Her findes ro og intensitet på én gang – en tilstedeværelse, der langsomt sætter sig i kroppen, som om tæpperne selv hvisker om tid, tålmodighed og kunsten i det håndgribelige.
Det er en udstilling, man ikke ønsker at forlade, netop fordi den ikke tvinger sig på. En oplevelse med et stærkt nærvær, som man bærer med sig længe efter, man har forladt rummene.
Roskilde Domkirke © Anna Thommesen. Foto: Ruben Blædel.
ANNA THOMMESEN – VÆVNINGER vises på SMK fra 7. februar 2026 – 16. august 2026. Den vises efterfølgende på Holstebro Kunstmuseum fra 26. september 2026 – 28. februar 2027. Bogen i forbindelse med udstillingen ”Anna Thommesen – Vævninger” (dansk og engelsk) kan tilkøbes i SMK shop eller online.
Statens Museum for Kunst: ANNA THOMMESEN – VÆVNINGER – se mere her
Statens Museum for Kunst: ANNA THOMMESEN – VÆVNINGER. Coverfoto: SMK © Anna Thommesen. En svævende oplevelse med begge ben plantet solidt på jorden mellem Anna Thommesens vævninger på SMK. Foto: Githa Schultz
Statens Museum for Kunst: ANNA THOMMESEN – VÆVNINGER er en anmeldelse af Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm