ROSKILDE AIRSHOW 2023
Marco og far er til Flyshow med 2400 km i timen
En fotoreportage af Jon Henriksen
Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Når lydmuren brydes op til to gange af et F-16-fly, der tordner gennem luften over os, forplanter det øredøvende brøl sig i hver eneste af kroppens fibre. En nærmest elektrisk følelse gennemstrømmer hele ens væsen som en chokbølge.
En oplevelse så intens, at den straks belønnes med et adrenalinsus. Et øjeblik, jeg genoplever lige nu, mens jeg skriver. Dette sus var blot en enkelt del af det væld af indtryk og oplevelser, der satte uforglemmelige aftryk hos både Marco, far og de øvrige fremmødte. Publikum bestod af en bred vifte af alt fra familier, flyentusiaster og fotografer til alskens godtfolk. Her var samtlige aldersgrupper fra hele landet repræsenteret.
Marco var godt forberedt hjemmefra. Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Marco fik en kort instruktion i at flyve et fly…… Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Og så var Marco klar til afgang….. Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Marco nåede en topfart på 2400 km/t. Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Dagen igennem var kun begejstring at spore. Den brede skare stod stirrende mod himmelen med knejsende nakker, mens de måbende overværede den ene spektakulære manøvre efter den anden.
Vi havde aldrig været til et flyshow tidligere, så vi havde ingen idé om, hvad vi kunne forvente. Men vi blev bestemt ikke skuffede. Udbuddet af oplevelser var intet mindre end overvældende. Og vejret var absolut strålende.
Fra speakertårnets højttalere flød en konstant strøm af nyttig information, f.eks. om hvilke fly, der passerede på himmelen, hvornår man skulle være klar med kameraet, og interessante fakta om de spændende maskiner i luften. Det fungerede rigtig godt og gjorde det meget nemmere at følge med.
Det gik virkelig stærkt på himmelen over Roskilde Lufthavn. Et rent overflødighedshorn af alt fra redningshelikoptere, veteranfly, paraglidere, stuntfly og meget mere eksekverede den ene fantastiske manøvre efter den anden. Vaskeægte vovehalse, der imponerende udførte det fuldt ud og mere til.
Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Groundshow
På jorden var der også fyldt med aktiviteter og oplevelser under det såkaldte groundshow. Her kunne man inspicere de mange stålfugle på nært hold og endda komme ind i nogle af de imponerende maskiner.
Siden 1995 har ROSKILDE AIRSHOW været en tilbagevendende begivenhed, der årligt trækker op mod 20.000 besøgende fra hele landet. ROSKILDE AIRSHOW kan i øvrigt bryste sig af at være Danmarks største airshow, og det kommer bestemt også på min liste over de største oplevelser.
Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Foto: Jon Henriksen, © all rights reserved
Du burde selv overveje at tage turen til næste år, som nu ovenikøbet har KULTURINFORMATIONs varmeste anbefalinger i ryggen. Vi holder selvfølgelig også radaren rettet mod ROSKILDE AIRSHOW i 2024.
ROSKILDE AIRSHOW 2023 – se mere her
ROSKILDE AIRSHOW 2023 fotograferet og skrevet af Jon Henriksen fra DanishStreetDocs
Redaktion: Jesper Hillestrøm