Lille teaterhistorie for børn og barnlige sjæle

✮✮✮✮✮✮

‘ ….. bogen er som titlen indikerer for børn og barnlige sjæle, og det kan Valdemar og undertegnede stå inde for ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Det er en super god idé Alette Scavenius har ført ud i livet, ved udgivelsen af dette opslagsværk. Ja det vil jeg faktisk kalde det, for selv om det ikke er omfattende, indeholder det lige nøjagtigt, hvad man har brug for at vide på et begynderniveau. Scavenius skriver underholdende og let forståeligt. Alle kan være med og have glæde af, at læse med på sidelinjen. Scavenius er i stand til at komprimere flere tusind års teaterhistorie på 160 sider. Intet mindre end utroligt. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre fungerer det.

Scavenius ved hvad hun skriver om, og jeg har været underholdt hele vejen igennem læsningen af bogen. KULTURINFORMATIONs junioranmelder Valdemar, 12 år, har været med i børneteater, biografen og på museer siden han var 2 år, men der er rigtig meget han ikke ved noget om, og det kunne jeg høre da vi læste bl.a. afsnittet om ’Realisme og naturalisme’ i 3. akt. Indrømmet, ikke helt nemt.

Teaterforestillingen – kan begynde

Bogen er delt op som i en teaterforestilling. Prolog, 1.-3. akt og en pause. Videre til 4.-5. akt og en epilog. Akterne er bygget op i kronologisk rækkefølge. Det giver læseren mulighed for at opbygge en viden om teatret i et personligt tempo. Sagt på en anden måde, du kan læse afsnittene ad hoc.

Med tidslinje

Det er en god ide med tidslinjen i indledningen. Du får et klart indtryk af, hvordan teaterkulturen har udviklet sig og i særdeleshed kan man tydeligt se, at der er sket ekstra meget i de sidste 120 år. Scavenius tager alle stilarterne under behandling med humor og intensitet.

Første akt

I første akt er der 8 ’scener’ der i korte træk fortæller om det klassiske græske teater og at det har været grundlaget for al teater sidenhen. Vi får også en forskrift på, hvordan teaterstykker er skruet sammen, og et indblik i hvorledes man oplevede teater i tidligere tider, f.eks. i middelalderen. Jeg kan vældig godt lide at forfatteren gør nogle af afsnittene ’uhyggelige’ og undervejs bliver det næsten spooky.

Anden akt

Anden akt indeholder 12 ’scener’, som handler om den nye udvikling man så i teatrets verden. Den første ballet blev opført i forbindelse med et bryllup, 1581, og varede i seks en halv time. Inspireret af det græske sagn om kong Odysseus. I 1597 blev de første strofer sunget til det der senere blev den populære opera. En gruppe italienere forsøgte at skabe det de troede var en klassisk græsk forestilling, hvor replikkerne blev sunget og ikke fremsagt. Sådan blev den første opera til. I 1500-tallet kom der gang i skuespillet og mange grupper rejste rundt til forskellige lande. Det var også i den periode William Shakespeare blev kendt og efterspurgt.

Tredje akt

Med 8 ’scener’ i tredje akt tager vi det jeg vil kalde, dannelsesteatret under behandling. I 1700-tallet får de store følelser lov til at komme frit frem i lyset. Det er i denne periode Goethe skriver ’Den unge Werthers lidelser’. Werther er vanvittigt forelsket i Lotte. Hun gifter sig med hans bedste ven og Werther begår selvmord. Det er romantik når bølgerne går højt. I 1800-tallet begyndte balletten at vinde indpas og i Danmark blev den fransk-danske balletdanser og koreograf August Bournonville, ophavsmand til det som i mange år har været varemærket for vores danske ballettradition. Hans balletter er romantiske og fortællende. De oser af livsglæde. Scavenius har taget et afsnit med i bogen, hvor vi bliver undervist i Bournonvilles simple og sigende kropssprog, der tangerer det pantomimiske.

Når vi er i teatret, er der næsten altid en pause. Her bliver pausen brugt på at fortælle læseren om alle de praktiske ting man er nødt til at have styr på bag scenen for at det hele kan fungere på scenen. Alt det som publikum aldrig ser. Sceneskift, rekvisitter der skal lægges på plads etc. Desuden får vi forklaret hvordan prøveforløbet foregår inden en forestilling har premiere, samt meget mere.

Fjerde akt

Tid til fjerde akt med 10 ’scener’ mod en moderne tid. Teatret begyndte at forandre sig. Det skulle ikke længere være realistisk teater, man begyndte at eksperimentere og hele teatret blev fyldt med ’ismer’. Allerførst røg realismen ud. Vi får derefter et indblik i symbolismen, så kom ekspressionismen med sine komplicerede ideer, konstruktivismen var indviklet, absurdismen og det episke teater.

Sidste akt

Vi nærmer os sidste og femte akt, hvor seks ’scener’ beskriver de nye teater- og underholdningsformer, der også præger vores samtid. F.eks. er musical blevet en skattet teatergenre i de fleste lande, også i Danmark. Det politiske teater vandt specielt frem i sluttresserne i forbindelse med ungdomsoprøret. Man skulle vise modstand mod de bestående normer og samfund. I virkeligheden har teater vel altid været politisk, på den ene eller måde. Teater skal røre os og det kan jo være på mange forskellige niveauer. Det vigtigste er, at der er et budskab.

Et højt niveau

I nyere tid blev børneteatret en vigtig del af vores børns opvækst. Danmark er det land i verden, som har det største udbud af børneteater. Vi er nået til vejs ende igennem teatret historie. Dette er en ordentlig mundfuld, men underholdende. Der er et par få afsnit, f. eks ’Da den gule kanariefugl mistede hovedet’, eller ’Absurdisme’, som jeg umiddelbart synes er lidt vanskelige for børn på 12 år at forstå, men med lidt hjælp fra en voksen, eller efter at have været bogen igennem et par gange, tror jeg, at det er passende. Det er fint forklaret og vi kommer vidt omkring.

Valdemar synes det er en ’sjov’ bog og så ved jeg at den er strålende. Kvaliteten af bogen bør have et par ord med på vejen. Papirets kvalitet er tykt, dvs. den kan læses igen og igen. Hvad der sikkert vil blive brug for. Illustrationerne af Mia Mottelson er tidssvarende og supplerer perfekt Alette Scavenius’ tekst. Scavenius er mag.art. i teatervidenskab og forfatter til adskillige bøger omhandlende teater. Bogen er som titlen indikerer for børn og barnlige sjæle, og det kan Valdemar og undertegnede stå inde for.

Lille teaterhistorie for børn og barnlige sjæle. Forfatter: Alette Scavenius. Illustrationerne er tegnet af bladtegner Mia Mottelson. Udgivet på forlaget Strandberg Publishing.

Lille teaterhistorie for børn og barnlige sjæle – se mere her

Lille teaterhistorie for børn og barnlige sjæle er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm