ANMELDELSE: Her er de 2 andre

Et musikalsk overflødighedshorn med

Anders Bircow & Thomas Eje

Foto: PR

✮✮✮✮✮

‘ ….. et fornøjeligt og morsomt show, hvor tiden flyver og hverdagens trakasserier bliver glemt ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forstillet mig, da jeg skulle se: Her er de 2 andre. Ville det blive en fortyndet udgave af Linie 3 eller noget helt andet? Det blev så ingen af delene og heldigvis.

Et farverigt tilbageblik

Showet startede med en musikalsk kending, Be My Life’s Companion, som var trioens kendingsmelodi, stemningen var sat. Og så gik det ellers derudad. Anders startede med at fortælle om, hvordan hele eventyret startede i Århus i 1977, alt imens Thomas blandede sig og fyrede (vandede) vittigheder af. Endnu et swingende indslag og Anders fortsatte med anekdoter.

Den tredje mand, som er med, hedder Mikkel Gomard. Selvfølgelig blev han præsenteret som den tredje mand, alt imens alle spillede Temaet fra filmen The Third Man, med Orson Welles. Den vandt en Oscar og er en af filmhistoriens største værker. Mikkel spiller bas, keyboard harmonika o. m. m. Han er et fund for duoen. Han kan både synge og spille og alt bliver afleveret med et charmerende smil. Mikkel er et flot supplement og giver showet den volumen, jeg var bange for ikke ville være der.

I et nummer fra Toy Story beviste Thomas og Anders deres flot samklingende stemmer. Thomas indtog ekvilibristisk klaveret med en medley over Minutvalsen. Vi blev underholdt med irsk folklore og med Anders som Italiensk smørtenor. Han var umådelig sprælsk og agil. Fantastisk nummer. Der kom et par historier mere, og en lille monolog om Barbaras rabarber bar, den gik rent ind. Thomas gav en musikalsk demonstration på sin banjo, og pludselig var der pause.

Anders Bircow & Thomas Eje

Anden akt

Anden afdeling åbnede med en klassisk forvekslingsdialog, der var morsom, men måske nok kunne få strøget et par minutter. Endnu et hyggeligt swingnummer, Me and My Shadow. Der var også et dansk jodlenummer. Aftenens sjoveste nummer var Anders Bircow i en parodi på Gulddrengen, Malte Evert. Det er det bedste jeg har set længe. Anders havde lige nøjagtig tilpas distance til figuren. Og så kom der ellers en perlerække af parodier. Thomas Eje beviste endnu engang sit musikalske multitalent i Michael Jackson nummeret, Billy Jean. Anders har aldrig været bedre end som Joe Cocker, og da jeg lukkede øjnene, kunne jeg ikke høre forskel på, om det var Thomas eller Tom Jones der sang. Anders ramte igen plet i et Rasmus Seebach nummer. Vildt sjovt. Det fortsatte til forestillingen var slut.

Med Louise Frevert backstage

Her er de 2 andre, er uforpligtende og professionel underholdning. Det er dejligt, at vi i Danmark har kunstnere, der har mange strenge at spille på. Det fornægter sig ikke at de to herrer er uddannet på Skuespillerskolen v/ Aarhus Teater, nu: Den danske Scenekunstskole. Alt i alt et fornøjeligt og morsomt show, hvor tiden flyver og hverdagens trakasserier bliver glemt. Thomas og Anders viste at de stadigvæk er aktuelle. Jeg vil endda sige, at Anders er bedre end nogensinde, måske han har fået mere luft og at de begge på ligeværdig vis, får lov til at vise hvad de kan. Lyden i aftenens show var helt perfekt.

En hyggesnak med ‘drengene’

Hvordan er I blevet inspireret til jeres nye show med jer to, i stedet for det gamle, hvor Linie 3 var med tre personer?

Det kommer ud af det gamle show, men vi har brugt meget lang tid på at debattere under hvilken form det skulle bygges op, når Preben Kristensen nu ikke ville være med i en ny forestilling. Vi var klar over, at publikum gerne vil høre nogle af de gamle numre, men det skal garneres med lidt nyt. Det skal også pointeres, at vi ikke på nogen måde er uvenner, blot gået i forskellige retninger, siger Thomas. Endvidere er Preben helt med på at de har sammensat showet, som de har.

Anders understreger, at det faktisk er 5 år siden de startede med ideerne til dette show. Der var mange overvejelser at gøre sig. Tingene er blevet vendt og drejet, netop for at få denne blanding, og ikke blive klandret for bare at gentage Linie 3. De havde næsten daglige samtaler. Efterhånden blev de enige om, at det skulle være en fortællestil, garneret med musikalske indslag. Det skal være et gensyn med nye krydderier.

Thomas afslører at mange Linie 3 publikummer, ikke har set deres shows live, men kun oplevet dem i TV eller på DVD. Det vil Thomas og Anders råde bod på. Når det nye publikum ser: Her er de 2 andre, får de en fin cocktail af det hele.

Der er meget mere dialog end der var i de tidligere Linie 3 Shows. Som sagt er dette samtidig en fortælling om en gruppe, som efter 45 år stadig eksisterer og er i stand til at forny sig. Der er skrevet et manuskript, men det var tydeligt undervejs, at der blev improviseret lidt og fyret nogle brokker af, der ikke var i teksten. Det gjorde det hele meget mere luftigt og let, for det var helt klart at de tre på scenen morede sig. Og det smitter af på publikum.

Det siger sig selv, at der næsten ikke er nogen grupper der i dag, har midlerne til et seks mands orkester. Derfor er de også nogen steder gået på kompromis, og har sat nogle båndede arrangementer ind. Det giver noget fylde. Det er så fikst lavet, at du ikke lægger mærker til det. Også fordi alle ellers selv spiller og synger hele vejen igennem. Det mærkes at publikum værdsætter den live lyd og atmosfære, der er på scenen.

ANMELDELSE: Her er de 2 andre

Da jeg spurgte om fremtiden var Anders straks fyr og flamme og kunne allerede nu afsløre at de pønsede på et Her er de 2 andre, 2.0, fordi de allerede ved, at de skal tilbage til nogle af de steder de har været med Her er de 2 andre. Han synes også, at der ligger en udfordring i, at der skal skrives og øves nye numre og at publikum skal mærke, at der har været et serviceeftersyn på showet. Jeg spurgte om Andres havde andre numre i skuffen som hans nye Gulddrengen. Han smilte og ville selvfølgelig ikke afsløre noget som helst, men sagde: ja, masser. Han understreger også at nogle ting er blevet lettere: ’For når Thomas og jeg har fundet på musikalske lækkerier, har vi ofte sagt: Og hvad skal Preben så lave. Nu er der fri leg. Vi har sågar lavet et AC/DC nummer med sækkepiber. Vi prøver også nye kræfter hver for sig’.

Jeg må sige, at de to herrer Thomas Eje og Anders Bircow, ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt og give deres publikum nye oplevelser med på vejen. Det ville da også være ærgerligt, hvis to så musikalske drenge, ikke skulle formidle deres musikalske budskab videre.

ANMELDELSE: Her er de 2 andre