BÅDTEATRET: Min far kan flyve
Teater

BÅDTEATRET: Min far kan flyve

BÅDTEATRET: Min far kan flyve

 

Livingstones Kabinet

 

 

 

 

 

BÅDTEATRET: Min far kan flyve

Fotograf: Henrik Ohsten

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… en forestilling der er vovet, vild, velspillet, vanvittig, værdig …..’

– Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At begive sig i kast med teater er i sig selv en stor ting. At vælge et prekært emne er en endnu større ting. At slippe af sted med at kratte i overfladen på ulykkelige menneskeskæbner og præsentere psykisk sygdom på en værdig måde er en succes. Livingstones Kabinet har ramt plet på alle ovenstående hylder.

 

Desværre kender deres anmelder kun alt for godt det, teatergruppen formidler og illustrerer i den over timelange forestilling på Bådteatret. Undertegnede holder selv landsdækkende foredrag om behandlingstilbudene i psykiatrien.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BÅDTEATRET: Min far kan flyve

Fotograf: Henrik Ohsten

 

 

 

 

 

 

Publikum er ‘Nina’

I ‘Min far kan flyve’ møder vi den voksne kvinde Nina (voiceover), hvis far var psykisk syg – maniodepressiv som det hed dengang i 60’erne (bipolar). Forestillingen er iscenesat af Nina Kareis selv. De 4 skuespillere på scenen leverer varen på supervelkoreograferede vis. Timing er et must på den skønne intime scene, og mulighederne udnyttes til det yderste.

 

Det kan kun understreges med en tyk pen, at stykket IKKE gør nar eller grin med psykisk sygdom. Ej heller forbandes psykiatrien. Nej, vi ser lille Ninas oplevelse af situationen i børnehøjde – jeg tillader mig at røbe, at publikum ‘er Nina’. Vi sættes i den lille piges sted. Verden er anderledes som barn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Livingstones Kabinet

Fotograf: Henrik Ohsten

 

 

 

 

 

 

 

Greb og kneb

En række kneb og greb tages i brug som alle er perfekte virkemidler. F.eks. går de ‘voksne’ med forskellige dyremasker. Tit kunne man som barn netop godt tænke, at ‘den eller den’ lignede en hvalros eller en fugl! Der er også velvalgte lydspor med dialog, monolog og lysbilledfremviser – effekterne er i top. Pete Livingstone understøtter hele foretagendet med musik og lyde. Og Jack Nicholson besøger i øvrigt også ensemblet.

 

I ‘Min far kan flyve’ formår man ganske enkelt at formidle alvor med en snert af besk humor – eller galgenhumor som de selv kalder det. En balancegang på en knivsæg, som de slipper godt fra. Jeg tror faktisk ikke, jeg har skrevet dette nogensinde før om en forestilling, men: ALLE BØR SE DEN! Emnet kan ingen lukke øjnene for i en nation, hvor alle har psykiske lidelser inde på livet – også selv om MAN ikke taler om det. En forestilling der er vovet, vild, velspillet, vanvittig, værdig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Livingstones Kabinet

Fotograf: Henrik Ohsten

 

 

 

 

 

 

 

BÅDTEATRET: Min far kan flyve. Medvirkende: Amia Miang, Bo Carlsson, Troels Kortegaard Ullerup og Pete Livingstone. Iscenesættelse: Nina Kareis. Komponist: Pete Livingstone Scenograf: Johan Kølkjær Scenografi ass.: Olivia Sahl. Lysdesign: Martin Danielsen Lyddesign: Jacobe Suissa Kostumier: Clara Bisgaard Krokodillemaskemager: Julie Forchhammer Bygger: Sven Buse Producent: Anny Neel Dirchsen Produktionsleder: Luna Brøndal Afvikler: Magnus Hjortslund. Forestillingen spiller frem til 25. november.

 

 

 

 

BÅDTEATRET: Min far kan flyve – bestil billet her

 

 

 

 

BÅDTEATRET: Min far kan flyve er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION