Litteratur

BOGSERIE: Den utrolige historie om ……

BOGSERIE: Den utrolige historie om ……

 

 

 

 

 

 

 

BOGSERIE: Den utrolige historie om …...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……… det er sikkert ikke gået nogens næse forbi, at jeg er begejstret for denne serie …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den utrolige historie om ….. – et historisk emne eller person, er et scoop af en serie, der er berigende og spændende. Den er letlæselig, fuld af humor, har skønne illustrationer og giver et perfekt indblik i det emne den beskriver. Aldersgruppen til selv at læse dem er fjerde, femte klasse, men det skal absolut ikke holde både de ivrige børn og deres forældre tilbage. Redaktionens junior anmelder, Valdemar 5. klasse, fik stukket Den utrolige historie om ninjakrigere, i hånden og morede sig. Tegningerne er med til at forstærke teksten, netop fordi teksterne er meget kortfattede og direkte. F. eks.: Stå ikke bare der….. eller: Undgå sort tøj i snevejr-klæd dig i hvidt osv.

 

Alle bøgerne er bygget op på samme måde. Et overordentlig smart koncept, for kender du opbygningen af en bog, bliver tilgangen til de næste nemmere.

Ninja

Hver bog er på 32 sider. Indholdsfortegnelserne giver et overordnet billede af hvad der venter dig. Bøgerne starter altid med en introduktion om perioden og hvorfor emnet er relevant. Ofte er der spørgsmål til dig som læser, om hvad du forestiller der ville ske, hvis man befandt sig i den periode. God idé, det giver mulighed for samtale. Derefter har hvert dobbeltopslag en emnetitel, der bliver grundigt behandlet. F.eks. for ninjaernes vedkommende: Våben! Ninjaens værktøjskasse, eller: Flygt hjem i sikkerhed. Der er små overskuelige faktabokse, med vidunderligt sjove tegninger, der får det hele til at glide hurtigt ned. Bagerst i hver bog finder du en ordliste, meget praktisk, også selvom der i nogle af bøgerne er forklaret vigtige og svære ord undervejs i en tekst. Til sidst et indeks, der også kan bruges som en slags forklaringsliste til at få forståelse for ordenes sammensætninger. Eller simpelthen bare for at læse dem flere gange, så man ved hvad de betyder og hvorfor.

Middelalderborge

Jeg har også været igennem ”Den utrolige historie om middelalderborge” og må indrømme, at der var ting der var glemt og sjove at få genopfrisket. Hvis ninjabogen var morsom, så sad jeg og morede mig højlydt. Jeg vil ikke belemre læserne med mine humoristiske iagttagelser, men hvis man skal have en oplæsningsbog til et barn på 7-9 år, er den en oplagt gaveidé.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BOGSERIE: Den utrolige historie om …...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Riddere

Den sidste af bøgerne i denne omgang var ”Den utrolige historie om riddere” og jeg troede ikke det kunne blive bedre end de to andre. Her får vi syn for sagen, når der styrketrænes, med håbløsheden strittende ud af lanserne og ungersvende med arme som tændstikker. En ridder skal klædes på og rustningerne vejede ofte mere end ridderens kropsvægt. Og….. man kan dø på mange måder, i lænker, af sår, hedeslag osv alt sammen fine samtaleemner.

Fornøjelig undervisning

Jeg vil sige, at tegningerne er en stor del af det indholdsmæssige, fordi de siger flere steder mere end teksten. Det er kun bedre for læseren eller oplæseren, for der vil være mere at tale om. Det er de stærke sigende mimiske og universelle udtryk, som gør det hele nemt at forstå for alle i alle aldre. Farverne betyder også en hel del. I alle bøgerne fremstår de klart og tydeligt med skarpe kontraster, enten som fritskrabet eller i dialog/faktaboksene.

 

Det er sikkert ikke gået nogens næse forbi, at jeg er begejstret for denne serie. Der bliver lavet så uendeligt mange småkedelige børnebøger og andre kan være MEGET pædagogiske, men de her er fornøjelige, oplivende og glem ikke, lærerige. Ærgerligt at mine børn er blevet for store til at få dem i gave, for de elsker historie. Hvis de var blevet udgivet på det tidspunkt, havde de stået i bogreolen.

 

 

 

Der er i alt 12 bøger i serien. Foruden de nævnte er der: Den utrolige historie om: Tutankhamon-Titanic-Mammutjægere-Leonardo da Vinci-Vikinger-Pyramiderne- Pompeji-Den første flyvemaskine og Den kinesiske Mur.

 

 

 

 

BOGSERIE: Den utrolige historie om …..: Alle udgivet på forlaget Straarup & Co.

 

Den utrolige historie om ninjakrigere. Forfatter-John Malam, Illustreret af David Antram, Tilrettelæggelse-David Salariya, Oversættelse- Lisette Agerbo Holm.

 

 

 

Den utrolige historie om middelalderborge. Forfatter- Jacqueline Morley, Illustreret af David Antram, Tilrettelæggelse-David Salariya, Oversættelse-Anne Krogh Hørning.

 

 

 

Den utrolige historie om riddere. Forfatter- Fiona MacDonald, Illustreret af David Antram, Tilrettelæggelse-David Salariya, Oversættelse- Lisette Agerbo Holm.

 

 

 

 

 

BOGSERIE: Den utrolige historie om …… – se mere her

 

 

 

 

 

BOGSERIE: Den utrolige historie om …… er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm