DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER: Haydn-festival 2025

“Skabelsen” – oratorium af Josef Haydn

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

✮✮✮✮✮

' ……. det er først og fremmest musik, der indbyder til taknemmelighed og glæde over det liv, vi har fået, og alt det smukke, vi ser omkring os …. '

– M. Bjørk, KULTURINFORMATION

Det var en fest! To timer, hvor ørerne blev fyldt med pragtfuld musik, var ikke spor for meget!

Det var lørdagens opførelse af Josef Haydns storværk “Skabelsen” som led i årets Haydn-festival. Musikken er 227 år gammel, koncertsalen er 80, og dirigenten er lige fyldt 76, men stemningen bar ikke præg af senilitet. De medvirkende så heller ikke ud til at kede sig.

Hvorfor virker det så gribende?

I 1797, da østrigeren Haydn tog fat på at komponere “Skabelsen”, var verden i forandring. Den franske revolution havde sendt rystelser gennem Europa, men Haydn selv havde nået et højdepunkt i sin musikalske udvikling. Med stor erfaring som komponist og mange triumfer bag sig var han nu tilbage i Østrig. Fra rejser i England kendte han til Händels store oratorier. Venner havde vist ham en tekst om verdens skabelse, som Händel havde haft men aldrig brugt. Nu følte Haydn sig inspireret til selv at skabe noget, der kunne minde om Händels værker, men i en nyere stil.

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

Og det lykkedes. Resultatet blev Die Schöpfung – Skabelsen, et gigantisk værk for orkester, kor og solister, der gengav den bibelske beretning om, hvordan Gud bragte lys og orden i stedet for kaos, og skabte alt det grønne og det levende.

Hvad er forklaringen på, at et værk fra dengang mænd gik med paryk, kan virke så gribende i dag? Forklaringen må ligge i det kolossale overskud, værket udtrykker. Det er sprængfyldt med melodier, der er gode uden at være banale, serveret med fin instrumentering. Der er sjove, uventede påfund. Og frem for alt rummer værket en livsglæde og energi uden lige. Der er også udfordringer til både solister, kor og orkester, men når man hører de medvirkende klare udfordringerne, fryder man sig.

Man tænker også, at det tonale system, sådan som wienerklassiken kunne udnytte det, når den var bedst – ikke er værst.

God kemi

Danmarks Underholdningsorkester leverede, ligesom under festivalen sidste år, en god præstation. Man mærker, at kemien mellem dirigenten Adam Fischer og orkesteret er god. De har arbejdet sammen i mange år, og det har åbenbart ikke gjort dem trætte af samarbejdet. Adam Fischer er, som vi kender ham – sprudlende, lettere gavtyveagtig og med en insisteren på at fjerne støvet fra gamle klassikere. Jeg finder hans personlige udgaver af Haydns værker ganske opløftende, men er klar over, at andre synes, det er for meget. For mit vedkommende er det i orden, at der kommer lidt liv i kludene.

Det berømte sted i indledningen, hvor lyset bryder frem, og kor og orkester går fra pianissimo til fortissimo (und es ward Licht!), skuffede ikke.

Blandt sangsolisterne må man især rose sopranen Emöke Baráth, som viste en imponerende beherskelse af både frasering og vejrtrækning. Hendes version af Nun beut die Flur das frische Grün var en stor oplevelse. Også Miklós Sebestyén (bas) gav gode præstationer. Han havde overskud til at vise indlevelse og glimt af humor – ikke mindst i den del af forestillingen, hvor børn fra en 1.-klasse kom ind på scenen klædt ud som de dyr, der blev skildret i sang og musik.

Teksten blev vist i en dansk oversættelse på en lystavle. Det var selvfølgelig en service for dem, der gerne vil forstå, hvad der bliver sunget. Men på en mærkelig måde kunne det også give lidt unødig afstand til oplevelsen, for den valgte oversættelse var virkelig arkaisk. Hvis teksten havde været på nutidsdansk, ville det have passet bedre med de udøvendes indsats for at få oplevelsen til at appellere til os i dag.

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

Hatten af for gamle Haydn

Men musikken og sangen var hovedsagen. Her må man først og fremmest tage hatten af for gamle Haydn. Hvad han dog ikke formåede at sætte sammen for instrumenter og for menneskestemmer! I nogle af de store slutkor (og dem er der flere af) tænkte man uvilkårligt, at niveauet er på højde med korsatsen i Beethovens 9. symfoni, der blev opført 25 år senere. Med hans værk som grundlag er det et spørgsmål om at yde det retfærdighed, når man opfører det i dag. Men det virker rigtigt, når Adam Fischer som nutidig fortolker tilføjer sin energi og veloplagthed og undgår at stå stille i veneration.

Det er ikke kirkemusik. Det er først og fremmest musik, der indbyder til taknemmelighed og glæde over det liv, vi har fået, og alt det smukke, vi ser omkring os. Komponisten fortæller selv, at han hver morgen under arbejdet med “Skabelsen” bad sin Gud og Skaber om hjælp til at gøre det godt. Når vi i dag tænker på resultatet, tyder det på, at han blev hørt.

I sine sidste år skrantede Josef Haydn, men kreativiteten forlod ham ikke. Han fortalte andre, at melodier blev ved med at dukke op hos ham, selv om han ikke var i stand til at skrive dem ned. ”Min fantasi spiller på mig, som om jeg er et klaver,” sagde han. ”Jeg er egentlig bare et omvandrende klaver.”

Tak for at det lykkedes

Man må være taknemmelig for, at det i dag kan lade sig gøre at stable sådan et arrangement på benene og levere en klassiker som nyskabt. Tak til dirigenten for at bevare gejsten. Og tillykke til orkestret med, at det holder fanen højt efter nærdødsoplevelsen i 2014-15, da Radiounderholdningsorkestret blev nedlagt men opstod i ny skikkelse.

Det var vist sidste gang, der var Haydn-festival. Men vi imødeser gerne nye festivaler.

Foto: Toke Bjørneboe, Danmarks Underholdningsorkester

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER: Haydn-festival 2025

Koncert lørdag den 6. september 2025 med
Dirigent: Adam Fischer
Solister: Emöke Baráth (sopran); Gyula Rab (tenor); Miklós Sebestyén (bas)
samt Malmö Operakör

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER: Haydn-festival 2025 – se mere her

DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER: Haydn-festival 2025 er anmeldt af M. Bjørk, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm