Den Hirschsprungske Samling

Anna Syberg – Øjeblikkets skønhed

Fritz Sybergs billede af hustruen Anna, der sidder tænksomt foran et tomt lærred midt i en gruppe vilde blomster, 1910, akvarel.

‘ ….. Endnu en veltilrettelagt og interessant udstilling på DHS ….’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

✮✮✮✮✮

Hvis man vil opleve Anna Sybergs (1870-1914) smukke akvareller med de mange indtagende, vilde blomster, skal man tage til Faaborg Museum. Her har man nemlig landets største samling af den fynske malers værker. Og dog – ikke i de kommende fem måneder. Nu kan kunstinteresserede fra Storkøbenhavn skyde genvej ved at aflægge Den Hirschsprungske Samling (DHS) et besøg.

Anna Syberg og øjeblikkets skønhed

Med et års covid-forsinkelse er DHS endelig blevet hjemsted for udstillingen “Anna Syberg – Øjeblikkets skønhed”. At netop dette museum har påtaget sig værtskabet, skyldes uden tvivl grundlæggerens særlige interesse for Anna Syberg. Heinrich Hirschsprung var nemlig blandt de første, der fik øje på hendes talent. Han købte således to af Sybergs akvareller, da hun for første gang udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1898. Siden er flere værker kommet til.

Blomstermalerinde

Anna Syberg var en ægte blomstermalerinde. Det lyder unægteligt nedladende i vore dage, men sådan var det også ment i hendes levetid. Vi skal nemlig tilbage til en tid – før kvinderne fik stemmeret – og hvor genrerne inden for malerkunsten var værdsat hierarkisk. Øverst på rangstigen stod historiemalerier, og allernederst stod blomstermaleriet. Den genre kunne man så passende overlade borgerskabets kvinder at beskæftige sig med uden at skade fagets anseelse nævneværdigt.

Anna Syberg malede kun få oliemalerier. Til højre ses to af dem: “Gule novemberblomster”, 1898, og “Roser på et stråtag”, 1898.

Kvinderne tog derfor blomstermotiverne til sig – men med vekslende held. De havde nemlig kun yderst begrænsede muligheder for at uddanne sig som professionelle kunstnere. De høje herrer i kunstverdenen mente nemlig, at blomstermalerinder ikke havde behov for kendskab til anatomi gennem studier af levende modeller. Hertil kom, at man skulle tage hensyn til kvindernes respektabilitet. Den kunne jo lide skade under studier af nøgenmodeller. Man risikerede jo, at deres lidenskaber blev vakt.

Uddannelse på trods af alt

Jo, det var en mandeverden, Anna Syberg voksede op i. De billedkunstneriske uddannelser var forbeholdt mænd helt frem til 1888, og der var kønsopdelt undervisning for kvinder og mænd på Det Kongelige Danske Kunstakademi frem til 1924. Selv Annas egen bror Peter Hansen protesterede imod køb af værker udført af kvinder, da han som medlem af en komite under Faaborg Museum skulle indkøbe værker til museets samling i 1910.

Trods tidsånden lykkedes det Anna at få den første grundlæggende tegne- og maleundervisning. Det skete i barndomshjemmet, hvor hendes far, Syrah Hansen, hjalp datteren på vej. Han var dekorations- og håndværksmaler i Faaborg og underviser på byens tekniske skole. I 1889 rejste Anna til København, hvor hun fik undervisning af billedhuggeren Ludvig Brandstrup og maleren Karl Larsen. To år senere blev hun ansat på Den Kgl. Porcelainsfabrik, hvor hun malede Flora Danica motiver.

Frisk tilgang

Der er imidlertid himmelvid forskel på de videnskabeligt afbillede planter på det verdensberømte stel og de blomster, vi kender fra Annas egen hånd. Karakteristisk for hendes skitseagtige blomstermalerier er nemlig de overrumplende friske tilgange til motiverne, som skaber bevægelse og liv i motivet: blomstens vækst, livskraft og tilblivelse resonerer i billedets egen tilblivelsesproces. Udstillingens katalog viser klart den markante forskel med eksemplet “Oksetunge” på side 48 og 49.

Fyn er basen

Frem til 1910 er Fyn basen for Anna, som i 1894 blev gift med maleren Fritz Syberg. Sommeren tilbragte hun med familien, der med tiden rummede seks børn, på Fyns Hoved, hvor de boede under primitive forhold. Her var rige muligheder for at finde interessante motiver med planter og blomster. I forbindelse med udstillinger i København benyttede hun lejligheden til også at male i drivhusene ved Kongens Have og Botanisk Have.

Fra 1910 rejser familien til storbyerne Berlin, Paris og Firenze. Hertil kom et længerevarende ophold i Pisa, hvor Anna arbejder med en ny sanselighed i arbejdet med akvarellen, farverne og motiverne under indflydelse af sydens sol. Også her er Anna tiltrukket af byens botaniske have.

Efter hjemkomsten til Kerteminde i 1913 nedkommer Anna med sit syvende barn. Året efter dør Anna.

Udstillingen

DHS-udstillingen går tæt på værkernes tilblivelseskarakter i motivet såvel som i Annas arbejdsproces og hendes kunst som tilblivelser af originale, æstetiske og formelle eksperimenter.

Blomstermaleriet giver Anna mulighed for kunstnerisk at beskæftige sig med øjeblikkets tilstedeværelse og eksperimentere med, hvordan disse øjeblikke kan fremstilles gennem formelle kvaliteter, beskæringer, farvevalg og maleteknik. For Anna skal motivet leve i billedet.

I kataloget sammenlignes Anna Sybergs værker naturligvis med blomstermaleren over dem alle Blomster-Jensens (J.L. Jensen 1800-1858) perfektionerede værker. Jensen står i gæld til den hollandske stil fra 1600-tallet, hvor stilleben med buketter af afskårne blomster arrangeret i vaser eventuelt i kombination med frugter, bær, fugle eller sommerfugle. De detaljerige, virkelighedstro og ofte idealiserede gengivelser kan virke imponerende, men ofte er der noget ufrit og stift over dem med deres betoning af skønhedens forgængelighed (memento mori).

Anna Sybergs blomster er fjernt herfra. Hun gengiver planternes robusthed og ynde. Og der er absolut intet budskab om en forestående død. Hvor Jensen satser på det virtuose, foretrækker Syberg det skitseagtige. Og der er absolut ikke tale om et forstudie til et senere værk. Det skitseagtige gør hendes malerier til noget levende, noget i vækst. Noget der bringer varme og vitalitet. Læg hertil indflydelse fra fotografiet, der byder på overraskende vinkler og beskæringer, der vægter det øjeblikkelige og flygtige. Derved skabes dynamiske og levende billedrum.

Vurdering

Det skal indrømmes, at jeg var lidt skeptisk ved at skulle anmelde en udstilling, der primært består af mere end hundrede år gamle akvareller. Som oftest er akvareller nemlig af beskedent format, og så er der det med farverne. Som regel gulnes papiret med årene, når billederne udsættes for dagslys. Og især farven rød har det med at miste gløden – eller at forsvinde helt.

Disse bekymringer kunne jeg have sparet mig. For det første er akvarellerne i stort format – undertiden ligefrem i meget stort format. For det andet har Anna Syberg primært benyttet akvarelpapir af høj kvalitet, der bevarer den kridhvide tone. Indrømmes skal det dog, at en mindre del af de udstillede akvareller er præget af tidens tand.

Jo, man skal passe godt på akvareller, for at de ikke skal tage skade. DHS har derfor dæmpet belysningen i udstillingssalene, uden at det går ud over farveoplevelsen.

Udstillingen rummer i alt 65 værker – herunder også enkelte værker af blandt andre ægtemanden Fritz Syberg. Særligt interessant er det, at vi får mulighed for at studere Anna Sybergs teknikker indgående. Hun arbejdede både med ren akvarel – og hyppigere – en kombination af tegning og akvarel. De to teknikker er hinandens modsætninger: streg over for strøg, det veldefinerede over for det udflydende.

Desuden var det interessant at se, hvordan hun – inspireret af de franske impressionister – har undladt at færdiggøre dele af akvarellerne og lade billederne fremstå som skitser – fulde af liv.

Endnu en veltilrettelagt og interessant udstilling på Den Hirschsprungske Samling. Museet, der altid overrasker og imponerer.

Den Hirschsprungske Samling: “Anna Syberg – Øjeblikkets skønhed”. Udstillingen vises frem til den 21. maj 2023. Et rigt illustreret katalog akkompagnerer udstillingen, der tidligere er blevet vist på Faaborg Kunstmuseum.

Se mere om Den Hirschsprungske Samling: Anna Syberg her

Den Hirschsprungske Samling: Anna Syberg er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION