Den Hirschsprungske Samling: Marie Krøyer

Marie Krøyer som designer og indretningsarkitekt

✮✮✮✮✮

‘ …….. museet gør altid én klogere på væsentlige aspekter af kunstens verden …..’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Marie Krøyer (1867-1940) er formentlig mest kendt for sit ægteskab med den verdensberømte maler P.S. Krøyer. Det skyldes i høj grad Bille Augusts film “Marie” fra 2012. Filmen er baseret på Tonni Arnolds populære biografi “Balladen om Marie” (1999).

I filmen afsløredes det, at Marie Krøyers tilsyneladende idylliske og lykkelige ægteskab var alt andet end netop dette. Hun og hendes lille datter var nemlig ved at kvæles i skyggetilværelsen af den maniodepressive og selvoptagede ægtemand. Hun møder den unge svenske komponist, Hugo Alvén, og begynder at følge sine egne drømme og længsler.

For Den Hirschsprungske Samlings stampublikum er Marie Krøyer uden tvivl også kendt som modellen i Bertha Wegmanns realistiske, men impressionistisk inspirerede portræt af Marie som 18-årig. Det var dengang hun endnu var ugift og hed Triepcke til efternavn. Marie er her afbildet som kunstnerens muse og som et symbol på et kommende moderskab. Jo, vi er tilbage i tiden omkring 1885.

Den Hirschsprungske Samling: Marie Krøyer

Marie Krøyers selvdesignede hjem Alfvénsgården i Tällberg, Sverige. Hendes hovedværk. Modellen er udført af arkitektstuderende fra Arkitektskolen i Aarhus. Marie boede og virkede tæt på halvdelen af sit liv i Sverige. Hun stod bag såvel pladseringen af gården som hovedbygningens eksteriør og interiør. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Maries kreative sider

Dengang var det hovedreglen, at kvindelige kunstnere i forbindelse med indgåelse af ægteskab opgav karrieren og helligede sig husførelsen og børneopdragelsen, så ægtemanden kunne gøre karriere. En undtagelse er fx Anna og Michael Ancher, men der er få af dem. Marie Krøyer fortsatte dog for en tid som maler, inden hun lagde penslerne til side. Hun kom kun til at udstille som kunstner to gange i sit liv.

Marie Krøyer fortsatte imidlertid sit kreative virke, men nu gjaldt det design, kunsthåndværk og indretning af hendes hjem i Skagen, København og Sverige. Hertil kom design- og indretningsopgaver for andre kunstnere samt ikke mindst opgaver i forbindelse med opførelsen af en ny tilbygning til Brøndums Hotel i Skagen (1898).

Det er netop denne del af Marie Krøyers virke, der er særligt fokus på i den nye udstilling “Marie Krøyer”, omend tegne/malekunsten naturligvis også bliver berørt. Alt er baseret på omfattende og spritny forskning, som er udgivet i bogform i forbindelse med udstillingen.

Den Hirschsprungske Samling: Marie Krøyer

Hjemmet som Gesamtkunstværk

Men hvordan præsenterer man Marie Krøyer som designer og indendørsarkitekt på et museum? Det er naturligvis umuligt at genskabe de tre hjem, som er de centrale for hendes virke, i fuld størrelse. Gamle fotografier blæst op i stor størrelse er en mulighed. Men i denne forbindelse har man valgt at lade arkitektstuderende skabe tre miniaturemodeller af boligerne forsynet med indbo. Og det virker!

Hertil kommer naturligvis et betydeligt udvalg af de designs og møbler, som Marie Krøyer selv stod for, og som for møblernes vedkommende blev udført af snedkere. Her får vi den ægte vare!

Når Maries design og møbler ikke er blevet udstillet tidligere, skyldes det formentlig samtidens lavere værdsættelse af kunsthåndværk i forhold billedkunst. I dag er vi langt mere bevidst om, at alt fra farver, tekstiler og møbler kan kombineres så det fremstår som et hele: et Gesamtkunstværk.

Det var netop dette, som var Marie Krøyers mål. Inspirationen hertil hentede hun fra den engelske Arts and Crafts-bevægelse og den svenske Hemslöjd-tradition. Især interesserede hun sig for naturens former, delikat metalarbejde og detaljerede broderier. Dertil kom hendes fornemmelser for nye tendenser, og at hun ønskede at sætte sin egen dagsorden.

Den Hirschsprungske Samling: Marie Krøyer

Marie Krøyers møbler inspireret af svensk almuestil smukt udstillet i et rustikt interiør. Tv. to lysestager lavet af dele fra et bordstaffeli i 1890’erne. Th. armstole og sofa i bejdset fyrretræ med dekorationer af lasurmalet pyrografi, 1899.Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Paris

Takket være ny forskning kan udstillingen fx uddybe kendskabet til Marie Krøyer som tegner og maler. Vi ved nu, at hendes familie var åben over for kunstens verden. Faren, Max Triepcke, var teknisk direktør for den danske klædefabrik, J.H. Rubens Fabrik, på Frederiksberg. Det var en af tidens største og mest moderne tekstilvirksomheder i Norden, og blandt andet udstillede den på verdensudstillingen i Paris (1878).

Familien må derigennem have haft en vis indsigt i kunstens verden, og faren (familiens overhoved?) må have indset, at hvis datteren for alvor skulle uddannes som kunstner, måtte hun til Paris. Her havde kvinder nemlig mulighed for at frekventere et kunstakademi, hvilket ikke lod sig gøre i Danmark på den tid.

Kantet, rå og ekspressiv

Marie Triepcke, som hun hed dengang, fulgte derfor i Anna Anchers fodspor og slog sig ned i Paris. Selv om de stort set fik den samme grunduddannelse, gik de siden hver deres veje. Hvor Anna Ancher med tiden blev kendt som lysets og farvens mester, udviklede Marie Krøyer sin egen malestil, som ikke lignede andre maleres i perioden. Hendes malestil var mere kantet, rå og ekspressiv.

Udstillingen viser Maries udfoldelser lige fra akademiopgaver til modne værker. Motiverne spænder fra landskaber og eksteriører til opstillinger med blomster og stemningsfulde interiører. Mest interessante er måske hendes selvportræt og det fælles portræt af hende og ægtemanden.

KULTURINFORMATION

Selvportrætter

Det første maleri, vi møder på udstillingen er Marie Krøyers selvportræt fra august 1889. Man bemærker straks, at halvdelen af hendes ansigt ligger i skygge, og at billedets detaljegrad er nedtonet, så hendes ansigtstræk fremstår udviskede. Hun kigger på beskueren, men det er svært at få øjenkontakt. Ikke underligt beholdt hun maleriet det meste af sit liv.

Lige i nærheden hænger dobbeltportrættet, malet i ægteparrets hvedebrødsdage. P.S. Krøyer har malet hustruen gudesmuk med fine, præcise strøg, mens Marie har malet ham i mere pastose lag. Desuden har hun taget lidt mere krasse farver som lilla, blå og rød til hjælp. Det gjorde hun også i forbindelse med portrættet “Dreng med røde ører”, 1885, som hænger i temaafdelingen med oliemalerier. En farveanvendelse, som ikke var normal på den tid.

Vi bemærker også, at Maries landskabsbilleder skiller sig ud. I “Landskab, Gederød”, 1885, fylder et bakkedrag i forgrunden mere en halvdelen af billedfladen. Billedet har dermed ingen dybde. Her er vi langt fra guldaldermalernes idé om, hvordan et landskab skal tage sig ud. Gad vide, hvordan hendes malerkunst kunne have udviklet sig, hvis hun ikke opgav den til fordel for andre mål?

KULTURINFORMATION

En selvbevidst ung dame

Udstillingen giver os tillige et godt indblik i Maries stærke personlighed. Det får vi gennem et brev til Robert Hirschsprung, søn af Den Hirschsprungske Samlings stiftere Heinrich og Pauline Hirschsprung.

Marie og Robert havde været forlovet et par måneder, da Marie opdager, at hun absolut ikke har lyst til at gifte sig med Robert. Brevet indeholder klar tale af en særdeles moden og selvbevidst ung dame. Hun gør klart, at Robert kun bliver tilfreds, hvis han får mulighed for skabe hende efter hans egne ønsker. Og det er hun absolut ikke interesseret i. Hun vil have sin frihed og mulighed for at udvikle sig som kunstner.

Stærkt formuleret over for en familie, der hørte til de toneangivende opkøbere af kunst i datidens København. Alligevel støttede familien Hirschsprung Marie ved at opkøbe flere af hendes billeder. I de senere år har museet i øvrigt indkøbt supplerende værker. Lyt selv til skuespilleren Louise Kirsten Skovs oplæsning af afskedsbrevet fra 1888 på museets hjemmeside. Det er velformuleret og viljestærkt!

KULTURINFORMATION

“Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer”, 1890. P.S. Krøyer har malet hustruen gudesmuk, mens Marie har taget lidt mere krasse farver som lilla, blå og rød til hjælp. Kan vanskeligt gengives på et foto. Skal opleves på stedet. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Vurdering

Med udstillingen “Marie” har Den Hirschsprungske Samling skabt en usædvanlig udstilling ved at fokusere mere på design og indretningsarkitektur end på malerkunst. Alligevel er den særdeles relevant, da den kaster nyt lys over en skagensmaler, som måske først og fremmest er kendt som fru Krøyer. At hun var langt mere end det, får vi nu et godt bevis på.

Udstillingen er tematisk opbygget og dermed klart overskuelig. Medvirkende hertil er den smukke udstillingsarkitektur, som på bedste vis understøtter de enkelte temaer. De små dukkehuse er godt tænkt og smukt udført.

Det tilhørende katalog rummer masse af ny forskning, der giver os vigtig ny information om et hidtil underbelyst emne i forbindelse med kunstnerkolonien på Skagen. Formentlig får de færreste af museets gæster læst alle 300 sider, men bogen er et enestående dokument, der redegør for status på forskningen i 2023.

Med udstillingen “Marie” har vi fået endnu en god grund til at aflægge Den Hirschsprungske Samling et besøg – museet der altid gør én klogere på væsentlige aspekter af kunstens verden!

Niels Lyksted

Marie Krøyer “En kvinde ved væven”, 1890erne. Olie på lærred. Tilhører Skagens Kunstmuseer, men Marie Krøyer malede motivet to gange. Den anden næsten identiske udgave blev solgt af Bruun Rasmussen Auktioner den 18. september 2023. Hammerslagsprisen blev 2.3 mio. kr mod en vurdering på 1-1,5 mio. kr. Samme maleri solgtes i 2004 for 250.000 kr. i samme auktionshus. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Den Hirschsprungske Samling: Marie Krøyer. Vises frem til den 18. februar 2024. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Skagens Kunstmuseer.

Bonus: I 2024 vises den på Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm. I forbindelse med udstillingen er udgivet et fyldigt, velillustreret katalog med ny og spændende forskning.