Teater

DET KONGELIGE TEATER: SVANESØEN – Ballet

DET KONGELIGE TEATER: SVANESØEN – Ballet

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: SVANESØEN - Ballet

Foto: Costin Radu

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. Svanesøen i denne opsætning er et ‘must see’ ……..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Omkring opsættelsen af Svanesøen har der i årenes løb været en del dramatik. Svanesøen havde premiere i 1877 på Bolsjoj Teatret, men blev flere gange revideret, man var ikke tilfreds med koreografien. I 1895 blev Svanesøen i stedet opsat for første gang på Mariinskij Teatret, med koreografi af Lev Ivanov og Marius Petipa. I dag er det stadigvæk det meste af den originale koreografi man bruger i Svanesøen world wide.

 

Det gælder også den opsætning vi ser på Det Kongelige Teater. Dog er der i denne opsætning udskiftet nogle af de gamle koreografier med nye spændende indslag. Svanesøen er en af de mest kendte balletter i verden og har henrykket publikum i næsten 130 år. Det skyldes ikke mindst den iørefaldende, bevægende og pompøse musik af Tjajkovskij, som man aldrig bliver træt af at høre på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: SVANESØEN - Ballet

Foto: Costin Radu

 

 

 

 

 

 

 

 

Plottet

Handlingen kort fortalt: Den unge prins Siegfried skal til at regere i landet. Hans ven Benno, narren med flere, hylder ham ved en fest. Hans mor dronningen ønsker at han skal gifte sig og giver ham en armbrøst som symbol på, at hans voksenliv begynder. Han tager ud i skoven og ser en smuk hvid svane og skal til at skyde den, men hun forvandler sig til en underskøn kvinde.

 

Hun hedder Odette og fortæller, at hun og de andre svaner er blevet forheksede af troldmanden Von Rothbart. De er svaner om dagen og mennesker om natten. Forhekselsen kan kun ophæves, hvis en mand elsker hende og er hende tro. Siegfried og Odette forelsker sig i hinanden med det samme. Siegfried lover evigt troskab.

Anden akt

I anden akt forlanger dronningen at Siegfried skal vælge en hustru og arrangerer et stort bal, hvor der kommer prinsesser fra fire forskellige lande. Ungarn, Rusland, Spanien og Italien. Ingen af dem interesserer ham. Til gengæld kommer Von Rothbart med sin datter Odile. Hun er klædt i sort og ligner fuldstændig Odette.

 

Siegfried tror at Odile er Odette. Han sværger hende troskab. Prinsen indser sin store fejl. Troldmanden og Odile forlader festen. Siegfried er fortvivlet og opsøger Odette ved skovsøen. Alle svanerne er bedrøvede. Siegfried beder om tilgivelse og får den, men troldmandens ondskab er stærkere end kærligheden. Sigfrid må gifte sig med en anden end sin store kærlighed.

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: SVANESØEN - Ballet

Foto: Costin Radu

 

 

 

 

Veldanset

Handlingen er højdramatisk og omdrejningspunktet er kærlighed og de konflikter det kan indebære. Det handler også om de ønsker og håb med livet vi har, men som ikke altid kan lade sig gøre. Emner der er evigt gyldige og ofte vil medføre problemer i ens liv.

 

Det er et veldansende og oplagt balletkompagni vi i disse år ser på Det Kongelige Teater, med blændende solister der er helt på toppen. I aftenens forestilling var det Astrid Elbo som dansede Odette/Odile. Astrid Elbo har et sjældent udtryksfuldt talent. Det bliver stærkt udfoldet i Svanesøen. Hun ER simpelthen en svane. I denne forestilling formår hun at vise hele sit følelsesmæssige register. Vi oplever den sky, tillidsfulde, forelskede, fortvivlede og lykkelige Odette. Vi ser den stærke, beregnende, manipulerende Odile. Hun er autentisk. Det er brilliant. Elbo er en stærk danser. Hun har en fremragende teknik og eminent balance. Det beviste hun i soloer og Pas de deuxer i både første og anden akt. At Odiles 32 fouetté ikke kom helt i hus, er uden betydning i denne sammenhæng, fordi Elbos præstation som helhed er suveræn.

 

Ryan Tomash som prins Siegfried er et kapitel for sig selv. Tomash er i stand til at lægge sig på musikken og nærmest flyde af sted på den. Trinene bliver plastiske på en uvirkelig måde. Han trækker lige nøjagtigt bevægelsen så langt det er muligt, og rammer alligevel slaget lige midt i det. Det er musikalitet så det basker. Han er ekstremt elegant, velkoordineret og med en fantastisk teknik. Det ses også i hans partnerarbejde. Han får Elbo til at svæve som en fe.

 

Der er mange vidunderlige præstationer i denne opsætning som er en genopsætning fra 2015. Det er jo en ballet hvor der er smæk for skillingen i både sværhedsgrad og i bravurnumre. Siegfrieds ven Benno-Guilherme de Menezes, kommer man ikke udenom. Han har udstråling og charme. Lazaro Corrales som Narren, er aldeles pragtfuld. Han har en smittende og sprudlende energi, med fuld springteknik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION

Foto: Costin Radu

 

 

 

 

 

 

 

Nytænkning

De nye koreografier i anden akt fungerer glimrende. De er forfriskende. Det er godt man har bevaret den oprindelige idé med paradenumre med forskellige nationaliteter. Både den ungarske-Camilla Ruelykke Holst, russiske-Mayo Arii, spanske-Ditte Baltzer og italienske-Silvia Selvini prinsesse, havde den lyrik og styrke der er meningen de skal have, for at kunne overbevise Siegfried om, at det lige netop skal være en af dem der er hans udkårne. Deres følger supplerede danserne smukt.

 

Scenografien er helt rigtig til denne opsætning. Den er moderne og har alligevel en flig af romantik i al sin dysterhed. Det fungerer perfekt med Mia Stensgaards kostumer og Mikki Kunttus lys- og videoprogrammering.

 

Alt i alt er det en vellykket forestilling. Der blev ikke danset med en krop hele vejen igennem hos korpset, svanerne var til tider lidt dryppende i præcisionen, men det skal ikke overskygge helhedsindtrykket. Svanesøen i denne opsætning er et ‘must see’. Man skal skynde sig, for der er rift om billetterne.

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: SVANESØEN – Ballet. Medvirkende: Odette/Odile- Astrid Elbo, Prins Siegfried- Ryan Tomash, Von Rothbart- Mathieu, Hans fakultet: Maria Bernholdt-Esther Lee Wilkinson-Mads Blangstrup-Morten Eggert, Dronningen- Mette Bødtcher, Benno-Guilherme de Menezes, Narren- Lazaro Corrales
Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe, efter Marius Petipa og Lev Ivanov (prinsens solo i første akt af Erik Bruhn, ungarsk og italiensk dans af Gregory Dean, russisk og spansk dans af Oliver Starpov). Musik: Pjotr Tjajkovskij (Svanesøen, 1876). Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe assisteret af James Clark, Sorella Englund, MacLean Hopper, Marcin Kupiñski, Oliver Starpov, Claire Still. Scenografi, lys- og videodesign: Mikki Kunttu. Kostumer: Mia Stensgaard. Dirigent: Vello Pähn. Orkester: Det Kongelige Kapel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION

 

Foto: Costin Radu

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: SVANESØEN – Ballet – se mere her

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: SVANESØEN – Ballet er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm