FILMANMELDELSE: A Complete Unknown

filmen om Bob Dylan anmeldes af Asger Schnack

✮✮✮✮✮✮

’….. lev dig ind i fortællingen, sus af sted i tiden! …..’

– Asger Schnack, KULTURINFORMATION

Det hele begyndte med en bog, Elijah Walds Dylan Goes Electric! Newport, Seeger, Dylan, and the Night That Split the Sixties fra 2015, som Bob Dylan – eller i alle tilfælde hans organisation – tydeligvis kunne lide. For Bob Dylans kontor henvendte sig til forfatteren og sikrede sig filmrettighederne til bogen. Senere kom aftalen i stand med Hollywood.

Bogen har, efter at filmen A Complete Unknown havde premiere i USA, fået et nyt liv, meget fortjent, for det er en usædvanlig Bob Dylan-bog, der er skarp, nøgtern, vidende om sit emne, grundig og i stand til at føje undertitlens temaer sammen på en meningsfuld måde. Derfor får Pete Seeger en større rolle, end han måske ellers ville have fået i en bio-pic om Bob Dylan. Selv om det personlige forhold mellem Seeger og Dylan og deres møder i filmen ikke stammer fra Walds bog.

Et eventyr med referencer

Der er i det hele taget ikke meget tilbage fra bogen i filmen. Som Elijah Wald siger i et interview: “They say that the film is based on my book. But the film has virtually nothing in it that’s from my book. There are hundreds of moments [in the film] that didn’t happen. The film is fiction” (The Forward, dec. 2024). Jeg har tidligere beskrevet A Complete Unknown som et eventyr med referencer til virkeligheden. Og sådan vil jeg stadig mene, at man bør se den.

Vi er tilbage i 2019, hvor det bliver besluttet, at James Mangold skal instruere filmen med Timothée Chalamet som den unge Bob Dylan, der ankom til New York i 1961 og indledte en karriere, som fortsætter den dag i dag. Der blev valgt yderligere skuespillere og andre medarbejdere, ligesom det blev besluttet, hvor Greenwich Village skulle bygges op (i New Jersey, faktisk) med en tro kopi af Bob Dylans lejlighed fra dengang, osv. Men så kom coronaen, og alt lukkede ned. Senere havde Timothée Chalamet andre forpligtelser, og derefter fulgte skuespillerstrejken, som forhindrede produktionen i at gå i gang.

Der spilles og synges live

Det vil sige, at Timothée Chalamet i stedet for fire måneder fik fem et halvt år til at lære at spille guitar (som Bob Dylan). Hans guitarcoach, Larry Saltzman, har fortalt om forløbet og roser i øvrigt skuespilleren for hurtigt at fange detaljerne i Bob Dylans ofte helt personlige spillestil. Tilsvarende havde han en mundharmonikacoach, Rob Paparozzi, der hjalp ham med at mestre mundharmonikaen à la Bob Dylan. Instrumenterne var vel at mærke nye for Timothée Chalamet, der både spiller og synger live.

Det gælder også for de øvrige skuespillere, Monica Barbaro lærte at spille guitar og synge (som Joan Baez!), og Edward Norton: banjo og sang som Pete Seeger. Hele det musikalske spor er indspillet live, mens optagelserne fandt sted. Det er både imponerende og forbløffende, og afgørende for det samlede resultat. Det er en musikfilm, Bob Dylan var musik og er musik, foruden poesi og en god (delvis hemmeligholdt og ofte analyseret) fortælling. Derfor er den musikalske udførelse så vigtig. Alt er autentisk, guitarerne, mikrofonerne, hele det tekniske udstyr er fra tiden. Lyden er perfekt.

Intet er tilfældigt

På samme måde er miljøet, stemningen, gadebelysningen, bilerne, fanget ind og genskabt. Tiden lever i filmen. Selv om man ikke har været i Greenwich Village i de tidlige tressere (jeg kom der først mange år senere, da tidsånden var forbi – eller en anden) føler man sig i gode hænder, sådan var det, man er ikke i tvivl. Og kærlighedshistorien eller -historierne er også troværdige, uanset om de fandt sted på den måde i de øjeblikke og rækkefølger – og med de personer (hvilket de ikke nødvendigvis gjorde). Man føler sig grebet af historien, og når der køres på motorcykel, har det betydning, at der køres på motorcykel, intet er tilfældigt.

Filmens hovedhandling er forholdet mellem forskellige folkemusikopfattelser og en ny tids musik, kulminerende med, at Bob Dylan på Newport Folk Festival ’går elektrisk’ og splitter årtiet! Fra idealisme og fællesskab til furore. Men samtidig – og ind i denne fortælling – løber kærlighedsdramaets indviklede tråde, med Suze Rotolo, der i filmen hedder Sylvie Russo og spilles af Elle Fanning, som det første forhold. Hun er 17 år gammel, da de mødes kort tid efter Bob Dylans ankomst til New York i januar 1961. En trekant opstår, da Joan Baez kaster sin kærlighed på den unge folkemusiker, som allerede på dette tidspunkt ikke ville kaldes folkemusiker. Han havde andre planer. En verdenspoesi og en ny ’folk rock’, som den udmøntedes på lp’erne Bringing It All Back Home (april 1965) og Highway 61 Revisited (august 1965).

Bob Dylan og Suze Rotolo

Filmen trækker forholdet til Sylvie Russo ud til 1965, hvor deres endelige afsked er skildret dramatisk med et hegn imellem dem. Sylvie forklarer Bob i en bevægende scene, hvorfor forholdet er umuligt. Forklaringen ligger i fin overensstemmelse med Suze Rotolos egen forklaring i hendes biografi A Freewheelin’ Time. A Memoir of Greenwich Village in the Sixties (2008). Hun ville ikke være en streng på hans guitar: ”I just knew with all my heart that I could not be a string on his guitar.” Titlen på Rotolos bog refererer naturligvis til The Freewheelin’ Bob Dylan (1963), hvor Suze og Bob (også) ses på omslaget, fotograferet i Jones Street, en sidegade til West 4th Street, hvor deres lejlighed lå. Det ikoniske cover er genskabt i filmen med Sylvie og Bob. Vigtige detaljer!

Fem dage før den berømte optræden på Newport Folk Festival den 25. juli 1965 udsender Bob Dylan århundredets måske mest betydningsfulde single, ”Like a Rolling Stone”, der udkom den 20. juli, og som han slutter sit (elektriske) sæt af med. Heraf filmens titel, jf. omkvædet: ”How does it feel / How does it feel / To be on your own / With no direction home / Like a complete unknown / Like a rolling stone?”. Hvor det i filmens begyndelse er den 19-årige Bob Dylan selv, der er en ‘complete unknown’ ved ankomsten til New York med et besøg på Greystone Hospital i New Jersey, hvor hans helt, Woody Guthrie, var indlagt, som første mission, er det i filmens slutning den kvindelige hovedperson i ”Like a Rolling Stone”, der er en ’complete unknown’. Og som man kan mene: alle os, der lytter til sangen og bliver ramt af den, hver gang vi hører den.

Timothée Chalamet in A COMPLETE UNKNOWN. Photo by James Mangold, Courtesy of Searchlight Pictures.

En suveræn fremstilling

Filmen toner således ud midt i årtiet i en legendarisk optræden, som (direkte eller indirekte) fik betydning for al efterfølgende rock, såvel som poesi og anden kunst, og stadig har det i dag. Smukt nok har A Complete Unknown på grund af Timothée Chalamets umådelige popularitet – og hans suveræne fremstilling af den unge Bob Dylan – udløst en Dylanmani i de lande, hvor filmen får premiere, salget af The Freewheelin’ Bob Dylan, som udkom midt i filmens tid, når nye højder, og det siges, at ”Tomorrow Is a Long Time”, der ikke er med i filmen, men som Chalamet fremførte i Saturday Night Live, steg med 800 % i streaming på musiktjenesterne på et nanosekund.

Hele denne effekt er bemærkelsesværdig. Millioner af – ikke mindst – unge mennesker lærer Bob Dylans musik og poesi at kende, og de trækker deres forældre med i biografen. Men først og fremmest er filmen sit eget overbevisende eventyr, hvor det lykkes skuespillerne at fremstille de kendte figurer fra virkeligheden både som mennesker med følelser (iført tidens garderobe, genskabt af Arianne Phillips) og som kunstnere, der udøver deres kunst, på en måde, der gør, at man tager hele fortællingen for gode varer.

Sæt dig tilbage i sædet, glæd dig over musikken, fra ”Song to Woody” til ”Like a Rolling Stone”, nyd skuespillerpræstationerne, lev dig ind i fortællingen, sus af sted i tiden! På filmens egne præmisser kan den kun få seks stjerner.

FILMANMELDELSE: A Complete Unknown – se trailer her

Læs eller genlæs også ASGER SCHNACKs anmeldelse af Bob Dylan i Royal Arena – her

FILMANMELDELSE: A Complete Unknown. Instruktør: James Mangold. Manuskript: James Mangold, Jay Cocks. Medvirkende: Timothée Chalamet, Edward Norton, Elle Fanning, Monica Barbaro. Spilletid: 141 minutter

FILMANMELDELSE: A Complete Unknown er skrevet af forfatteren Asger Schnack. Redaktion: Jesper Hillestrøm