Film

FILMANMELDELSE: VIKTOR MOD VERDEN

FILMANMELDELSE: VIKTOR MOD VERDEN

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: VICTOR MOD VERDEN

Foto: Morten Rygaard. All Copyrights

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

‘ ……. hyggelig nostalgi, krydret med humor og tilsat nogle gode skuespillere …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

2023 har indtil videre budt på en vifte af forskelligartede film. Fra fantasy, drama, krimi og nu komedie. VIKTOR MOD VERDEN, er i den lette hyggelige genre.

 

Filmen starter på en natklub, hvor en musiker spiller en flot saxofonsolo. Det viser sig, at det er Viktor der lever sin musikerdrøm ud og tager smoking på med en blomst i knaphullet, når han spiller. Viktor prøver at skjule det for sin mor.

Karakteren Viktor

Viktor er en lidt kejtet fyr, som hele sit liv har boet alene sammen med sin mor. Moderen har en neurotisk angst over for alt og alle og Viktor har lært at manøvrere i det univers. Pas på trappen, gå ikke på gulvet, det er glat, tal ikke med nogen de er ude på at snyde og så videre. Han elsker gamle danske film og lever nærmest sit liv igennem dem. Han kan alle sangene udenad. Hans yndlingsfilm er ‘Forelsket i København’. En dansk film fra 1960, med Henning Moritzen og Siw Malmkvist i hovedrollerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: VICTOR MOD VERDEN

Foto: Morten Rygaard. All Copyrights

 

 

 

 

Viktor alene i verden

Pludselig dør moderen, hun falder ned ad trappen og Viktor er helt alene. Han rydder op i moderens ting og finder breve fra sin far med adressen på bagsiden. Han beslutter at ville opsøge sin far, Charlie. Han har ingen idé om hvordan det virkelige liv udenfor moderens døre er. Det viser sig at hans far ikke længere er Charlie, men Peter. Han er forsikringsmand og Viktor har altid troet han var jazzmusiker. Faderen er salgschef i et forsikringsselskab, som er ved at gå nedenom og hjem.

Et forsikringsgeni

Viktor ved næsten alt om at forsikre sig, eftersom hans mor var bange for alt. Charlie ser et lys i knægten og vil have ham til at redde selskabet. Viktor bliver katalysatoren i en reklamekampagne. Josefine er en ung uheldig pige der er ansat i firmaet. De får et godt øje til hinanden, men kan det lade sig gøre at slå pjalterne sammen? Vil Viktors far acceptere det?

Præstationerne

Det hele handler om, at det er vigtigt at være sig selv. Følge sine egne ambitioner, drømme og lyster, og ikke ligge under for pres fra omgivelserne. Nicolai Jørgensen og Nicolas Bro er en vittig duo, der formår at spille op til hinanden. Godt set. At de også er meget lig i filmen, gør det endnu stærkere.

 

Nicolai Jørgensen veksler troværdigt fra at være den naive mors dreng til smart slipsefyr. Han bevarer alligevel den troskyldige, godtroende og barnlige attitude hele vejen igennem filmen, som han starter ud med. Der er mange virkelig morsomme replikskift.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: VICTOR MOD VERDEN

Foto: Morten Rygaard. All Copyrights

 

 

 

 

 

 

 

Bodil Jørgensen er med i så mange ting, at det er umuligt at se hvilken rolle hun spiller, men her er hun skøn. Hun passer perfekt som den neurotiske mor. Anna Bruus Christensen som Josefine er bedårende og ligetil, man tror på hende som den uheldige pige. Charlies højrehånd,

 

Amanda, Rosalinde Mynster, er sekretæren der ikke skyer nogen midler for at bevare sin position. Hun er spids, skarp og hårdtslående.

Sommerhyggefilm

Hvis man har lyst til lidt hyggelig nostalgi, krydret med humor og tilsat nogle gode skuespillere, er VIKTOR MOD VERDEN, den helt rigtige film. Den bliver nok ikke lige så ikonisk som Forelsket i København, selvom den også foregår i Tivoli. Vi får endda associationer til Trevi-Fontænen i Rom, da det forelskede par bader i springvandet i Tivoli. Ja, i La Dolce Vita var det Anita Ekberg, der badede, men mindre kan gøre det, for i VIKTOR MOD VERDEN er der masser af sødme og stemning.

 

 

 

 

 

 

 

TIVOLI

Foto: Morten Rygaard. All Copyrights

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: VIKTOR MOD VERDEN – se trailer her

 

 

 

FILMANMELDELSE: VIKTOR MOD VERDEN. Medvirkende: Nicolai Jørgensen- Viktor Leth, Nicolas Bro-Charlie Leth, Anna Bruus Christensen-Josefine, Rosalinde Mynster-Amanda, Bodil Jørgensen- Astrid, Olufsen-Kurt Ravn, Thomas W. Gabrielson-Vilhelm, Björn Elgerd-Felix. Instruktion: Christian Arhoff Andersen. Manuskript: Christian Arhoff Andersen og Ulaa Salim. Fotograf: David Bauer.

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: VIKTOR MOD VERDEN er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm