Litteratur

Krimi: SÅR

Sara Blædel & Mads Peder Nordbo

Krimi: SÅR

 

 

 

 

 

 

Krimi: SÅR

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …….. chikane på nettet, savn på selvværd hos unge mennesker ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

Hvor meget ved vi egentlig som forældre om vores teenagebørns liv? Kan vi regne med at det de fortæller os, er rigtigt? Man vælger at tro på hvad de siger. I 2023 skal tingene endevendes og forklares. Vi tolker på alt, også på børnenes adfærd. Vi er forstående og tolerante forældre, der absolut ikke har lyst til at fremstå som dominerende og fordomsfulde. Det ville jo være fatalt, hvis man blandede sig utidigt i deres gøren og laden. Eller er det? Kender vi deres liv på internettet? Vi vælger at stole på dem og det jo det man skal, men nogle gange går det galt.

Unge kvinder forsvinder

Politidirektør Margrethe Dybbøl er vant til lidt af hvert inden for sit fag, og er ved at efterforske en sag om en ung kvinde, der er forsvundet på tredje uge. Ingen tror helt på at hun stadigvæk er i live. Pludselig er hendes egen syttenårige datter Zenia også væk. Hun oplever personligt den grænseløse frygt for, at der skulle være sket hende noget forfærdeligt. De to piger er som sunket i jorden. Har sagerne en sammenhæng?

En død mand

En mand bliver fundet død. Vicepolitidirektør Liam Stark bliver sat på sagen. Liam er lige blevet skilt og er flyttet hjem i hans forældres hus. Ikke muntert når man har passeret de halvtreds år. Hans kollega politikommissær Dea Torp, har været en uundværlig støtte efter skilsmissen, men nu har hun fået en ny kæreste. Hun er stormende forelsket i Rolf. En flot fyr der er tretten år yngre end Dea. De holder et par fridage, men Dea bliver kaldt på arbejde for at hjælpe Liam i opklaringen af sagen.

Lågesnit?

Den døde mand har nogle mærkelige lågeformede snit på kroppen. Ligesom lågerne på en julekalender. Retsmedicineren påpeger at nogle af snittene er tre uger gamle og er blevet foretaget mens manden var i live. Staklen er udsultet og mishandlet. De mærkværdige kødsår fører Dea og Liam til en kunstner: Monica Le Fevre. Hun blev kendt i offentligheden, netop for at have skåret lignende kødsår i levende dyr. Hun blev ikke populær, og de færreste forstod, at hendes kunst var politisk aktivistisk. Kan hun have forbindelse til liget, der havde de samme snit?

 

I opklaringsarbejdet opdager Margrethe Dybbøl, at hendes datter er glødende forkæmper for dyrevelfærd-og rettigheder. Hun er med i aktive grupper der laver aktioner. Margrethe er målløs. Det går op for hende, at der kan være en forbindelse til datterens forsvinden, mordet på den ældre mand og Monica Le Fevre.

 

I mellemtiden slår Rolf op med Dea. Det kommer som et chok for hende og hun er helt uforstående overfor situationen.

Forfatterne

Mads Peder Nordbo (f. 1970), er forfatter og har skrevet artic noir krimier, der foregår på Grønland. Denne roman er hans anden i samarbejde med Sara Blædel, om politikommissær Dea og vicepolitiinspektør Liam.

 

Sara Blædel (f. 1964), bliver i dag kaldt Danmarks krimidronning. Hun er forfatter og journalist. Hendes bøger bliver udgivet i 55 lande.’

 

SÅR er ikke en af de bedste krimier på markedet. Den er hurtig læst. Allerede efter nogle kapitler gættede jeg hvem drabsmanden var. Den er mere makaber end spændende. Der burde være lagt mere vægt på handlingens kompleksitet, end lågesnittene på kroppene. Den virker på en eller anden måde ikke helhjertet. Specielt ikke når man ved hvad Sara Blædel kan præstere. Blot for at nævne kriminalromanerne om Louise Rick og Camilla Lind, der er mere end fremragende. Måske er det fordi de to forfattere prøver at være politisk korrekte og vil have det hele med på engang. F.eks. chikane på nettet, savn på selvværd hos unge mennesker, forældres mangel på nærvær, dyreaktivisme, vegetarisme etc. Gode fornuftige emner, men de behøver ikke alle blive proppet ind i en krimi. Ikke en af Blædels bedste bøger, men let underholdende.

 

 

 

 

Krimi: SÅR. Forfattere: Sara Blædel og Mads Peder Nordbo. Udgivet på Politikens Forlag.

 

 

 

 

 

 

 

Krimi: SÅR – se mere her

 

 

 

 

 

Krimi: SÅR er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm