Malmö Opera: CHICAGO

Fotograf Christoffer Lomfors

✮✮✮✮✮

' …… et overflødighedshorn af en forestilling ……'

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Den legendariske musical CHICAGO, kan nu ses i på Operaen i Malmø. Hvis nogen skulle mene det er langt, så tager det altså kun 55 minutter fra Hovedbanen til du står i foyeren i Operaen. Inkl. 10 minutters gang fra Triangeln Station i Malmø.

Jeg kan ligeså godt med det samme forsikre læseren om, at denne opsætning af CHICAGO, er er af en hel anden kaliber end tidligere set. Alt er mere pompøst. Der er tre gange så mange dansere, som der normalt er i teateropsætningerne. Orkestret er mere end dobbelt så stort, med 20 mand fra Malmø Operaen placeret på scenen og det brager derudad.

Og lad os lige dvæle ved musikken. Johan Siberg er dirigent og står for orkesterarrangementet. Det er intet mindre end henførende. Det swinger og lyden er sublim hele vejen igennem forestillingen, samt fin afstemning mellem sang og musik.

Musicalen CHICAGO er en af de mest spillede musicals i verden. Filmen fra 2002 modtog seks Oscars, bl.a. for bedste film. Melodierne er ørehængere og historien er til at føle på. Den er faktisk bygget på en skuespil, med samme navn fra 1926, skrevet af journalisten Maurine Dallas Watkins. Hun fulgte et antal bemærkelsesværdige retssager, hvor kvindelige mordere blev ’kendisser’ og frikendt, på trods af bevisbyrden.

Fotograf: Jonas Persson

Handling – og præstationer

Roxie Hart, Leila Jung, arbejder på en ’danseklub’ og drømmer om berømmelse. Hun er gift med Amos, en godtroende, undseelig og helt anonym mand. Hun keder sig og har en affære med en gemen slyngel. Han havde lovet at gøre hende til stjerne. I stedet slutter han affæren. Roxie blir rasende og skyder ham. Hun bliver arresteret og sendt i fængsel. Der møder hun ’Mama’, Evamaria Björk. Hun kan fremtrylle alt for penge, også frifindelser.

Velma Kelly, Åsa Fång, er også fængslet. Hun er vaudeville-artist og havde et nummer med sin søster. En dag var hun gået ud og da hun kom tilbage, fandt hun søsteren i sengen med manden. Hun skød dem. Velma er allerede godt i gang med at føre sin sag med den allestedsnærværende kendisadvokat Billy Flynn, Richard Hamrin. Roxie er ikke tabt bag en vogn og efterligner hurtigt Velmas tricks, godt hjulpet på vej af Mama. De starter som rivaler, men finder et modus vivendi og det helt store medieshow bliver sat i gang. De skyr ingen midler.

Det er godt set at caste Leila Jung som Roxie, sammen med Åsa Fångs Velma. Det er to kvinder der har flotte stemmer og er hinandens diametrale modsætninger. Leila Jungs Roxie har den ’tunge’ jazzede stil, til tider er hun, hvad man vil kalde ’lad sexet’, med en næsten vulgær, stærk udstråling. Hun er helt perfekt til den rolle. Leila er simpelthen en inkarneret vampet natklubstjerne.

Velma rolle er kompleks, for hun skal kunne spille på hele registret og det kan hun. Åsas Velma er snedig og udspekuleret. Hun spiller på sin kølige, overlegne og sexede attitude og kommer i mål. Åsa er en strålende spiller og viser sin alsidighed.

Richard Hamrin er Billy Flynn med hud og hår. En slesk ågerkarl af en advokat. Han er ikke til at hugge eller stikke i. Et møgdyr, men et genialt et af slagsen. Jeg kan ikke forestille mig andre end ham i rollen og jeg har set nogle stykker. Og sikke en stemme. Jeg må også lige nævne ’ The Cellofan man’, Michael Jansson, som Amos, Roxies mand. Han er kær og velspillet. En mand ingen nogensinde har lagt mærke til, og fortsat ikke gør.

Fotograf: Jonas Persson

Kostumer & scenografi i top

Denne musicalopsætning er et udstyrsstykke uden lige. Jeg har sjælden set så mange kostumeskift på to timer. Det hele flyder bare ind og ud mellem hinanden i et farveorgie, der får dig til at tabe underkæben. Kostumedesigner Camilla Thulin har kreeret tidssvarende kostumer peppet op med lidt nyt, men 1920'ernes glamour er med hele vejen. Jeg er vildt imponeret.

Martin Chocholousek har stået for en ikke mindre end betagende scenografi. Den er i art-deco stil og hele scenerummet er blevet udnyttet optimalt. I den legendariske ’Cell Block Tango’ i starten af første akt, er tremmerne skiftet ud med en kæmpe firkantet metalbursagtig ting, hvor danserne svinger rundt. Oprindeligt er det historien om seks piger, der alle har taget livet af deres mænd, berettiget eller ej, de er døde og pigerne er i fængsel. De fortæller hver i sær deres historier. I denne opsætning fraviger scenen ikke fra den originale fortælling, kun ved at der er tre gange så mange dansere på scenen. Vi får et Broadway Show ud over alle grænser.

Fotograf: Jonas Persson

Et overflødighedshorn af en forestilling

Alligevel er der flere lag i selve historien end glitter, perler og glamour. Jeg hilste kort på instruktøren Ronny Danielsson inden forestillingen. Han er manden, som gang på gang formår at sætte den ene store musical op efter den anden, altid med et budskab, bl.a. West Side Story, Miss Saigon, Evita, Cabaret, Kinky Boots og mange flere. Danielsson fortalte straks, at vi kunne forvente noget helt andet end man plejede, når vi skulle se Chicago. Alt ville være større og mere overdådigt og det kan jeg kun medgive. Han har fået frie hænder til at lave et overflødighedshorn af en forestilling. Alle effekter og virkemidler er taget i brug. Han pointerede også, at det er eviggyldig historie om kvinder, der ikke trives i den rolle de har, og er blevet mishandlede enten fysisk eller psykisk af deres mænd. Her tager de mere drastiske metoder i brug. De har fået nok, og slår dem ihjel.

Danielsson har samarbejdet med koreografen Roger Lybeck omkring instruktionen. Det har resulteret i en tempofyldt forestilling, der ikke på noget tidspunkt står stille. Et par steder blev jeg forvirret over et decideret stilbrud. Bl.a. at herrerne i en scene, havde fået fladpuldede Flamencohatte på i sorte pailletter, og koreografisk var der flere steder fyret så meget op under kedlerne, at det blev rodet. F. eks. i de store pressetabloidscener.

Ja, jeg ender på fem store stjerner, for det er absolut en tur værd at tage til Malmø og se CHICAGO.

Fotograf: Jonas Persson

FREVERT – BONUS: Jeg var med i ’Chicago’ på Det Danske Teater i 1977, da Waage Sandø spillede Billy Flynn. Gyda Hansen og Lene Tiemroth spillede Velma og Roxie og Ole Møllegaard var Amos. Jeg var den ungarske pige. Det var en god forestilling, men jeg er da grøn af misundelse over, at det ikke var i den her opsætning jeg var med.

Malmö Opera: CHICAGO. Musikdrama/Musical. Malmø Opera. Östra Rönneholmsvägen 20, 211 47 Malmö, Sverige. Forestillingen spiller til 4. januar 2026.

Medvirkende: Velma Kelly-Åsa Fång. Roxie Hart-Leila Jung. Billy Flynn-Richard Hamrin. Amos Hart-Michael Jansson. Mama Morton-Evamaria Björk. Mary Sunshine-Oscar Pierrou Lindén. Konferencier-Jenny Holmgren.

Musik-John Kander. Sangtekst-Fred Ebb. Manuskript-Fred Ebb og Bob Fosse. Oversættelse-Calle Norlén. Arrangement-Johan Siberg. Dirigent-Johan Siberg. Instruktør-Ronny Danielsson-Roger Lybeck. Koreografi- Roger Lybeck. Scenografi-Martin Chocholousek. Kostumer og maskeringsdesign: Camilla Thulin. Lysdesign-Mikael Kratt. Lyddesign-Joel Bexelius. Stepkoreografi-Gustaf Mardelius.

Ensemble: Gustaf Mardelius-Gabriella Kaiser-Emma Wihlborg-David Auxoilte-Jenny Holmgren-Caroline Gustafsson-Kerstin Hilldén-Sienna Sebek-Sara Lehmann-Christiane Bergersen-Erik Gullbransson-Nina Pressing-Hanna Carlbrand-Tommy Englund-Mattias Courage-Christofer Lindström-Annette Lerviks-Gustav Kvale. Ensemble / Swing: Petter Mario Skoglund-Emilia Brown. Samt Malmö Operaorkester.

Malmö Opera: CHICAGO – se mere her

Malmö Opera: CHICAGO er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm