MÉCANIQUE MODERNE

Franciska Clausen – Fernand Léger – Gösta Adrian-Nilsson GAN

på Gl. Holtegaard

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

På Gl. Holtegaard beviser man igen, at man indskriver sig i ligaen blandt de førende kunsthaller i Danmark. En signifikant sammensætning af tre samtidige kunstnere fra hver deres land, men med samme tilgang og udtryk, pryder nu salene på Attemosevej 170, i Holte.

Industri, fabrik, metafysik og surrelle verdener

Vi stiger ned i industrialiseringens smeltedigel og befinder os i 1920’ernes Paris. Det er her Franske Fernand Léger (1881-1955) underviser på malerskolen Académie Moderne. Danske Franciska Clausen (1899-1986) bliver en af hans elever. Samtidig har svenske Gösta Adrian-Nilsson ‘GAN’ (1884-1965) etableret atelier tæt på Académie Moderne, og derfor krydses disse tre kunstneres veje.

 

Der er mange lighedspunkter mellem disse tre kunstnere. Går man ned i detaljerne, er der naturligvis stærke divergenser. Fælles for dem alle er blandingen af industri, kubisme, geometriske former og metafysik. Smukke malerier alle sammen, men vores danske kvindelige kunstner Franciska Clausen, vil jeg sige, løber med førstepladsen, men hun er jo også dansk og så er hun kvinde, så det ligger lige til højrebenet. Nu går vi lidt tættere på de tre kunstnere.

 

Fernand Léger (1881-1955)

Fernand Léger viser os kubisme. Vi ved, at både Asger Jorn og Pablo Picasso også studerede hos Léger. Han er fascineret af industrialiseringen og fabriksagtige kompositioner kommer ud af kunstnerens værksted. Tandhjul, maskindele og perspektiver optager ham – jævnfør den senere film fra Chaplins hånd ‘Moderne Tider’ fra 1936. Nuvel, Léger er læreren, men tydeligvis overhaler danske Clausen indenom – og man ved faktisk, at hun bibringer hans virke helt nye retninger, nemlig den mere ‘udviskede’ malerkunst, hvor linealen ikke kun har et ord at skulle have sagt.

 

 

 

 

 

Gösta Adrian-Nilsson ‘GAN’ (1884-1965)

Gösta Adrian-Nilsson ‘GAN’ kører den kubistiske stil Picasso senere hen blev så kendt for. GANs værker udmærker sig ved de utroligste farver og skyggeeffekter med forløb. Metafysikken spiller en rolle – vi går op af trappen, mens vi samtidig går ned. En firkantet kvinde har et lille rum eller hus inden i sig til sin baby. GAN har samtidig også tredimensionel dybde, og lige ‘en baggrund’, der skal med på maleriet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Franciska Clausen (1899-1986)

Franciska Clausen voksede op i en velstillet handelsfamilie i Aabenraa. Maleriet og tegnekunsten fænger hurtigt den unge pige, der allerede i 1924 drager til Paris for at modtage undervisning på Akadémie Moderne. Læreren er kunstneren Fernand Léger. Hans betagelse og fascination af maskinalderen, hvis teknologi han har oplevet på nærmeste og grummeste hold under Den Store Krig (1. verdenskrig) præger dennes undervisning og kunstsyn. Skruer og maskiner dukker som følge heraf op i Franciska Clausens værker.

 

 

 

 

 

 

Efter en ulykkelig kærlighed med Fernand Léger drager den 32-årige kvinde hjem til Danmark, København. Her møder hun ikke den velkomst i kunstner- og anmelderkredse, hun havde forventet, og ingen synes at interessere sig for hendes passion for kødhakkemaskinskruer, og ud over det, er hun jo kvinde. Franciska vender hjem til Aabenraa og barndomshjemmet. Det er her, at hun kvitterer for sin skuffelse over den manglende velkomst i København med billedet ‘De kolde skuldres land’ (1932), hvor hendes farver, figurer, striber og kompositioner ligger henslængt på lossepladsen.

 

 

 

 

 

 

Franciska Clausen ernærer sig i årene herefter udelukkende som tilbagetrukket portrætmaler, og først i 50’erne lægger den internationale kunstverden mærke til vores danske talent og i 1964 viser Kunstforeningen GL. STRAND en udstilling af hendes værker. Endelig får Clausen en gevaldig oprejsning herhjemme to år før sin død, da Randers Kunstmuseum kvitterer med en stor udstilling af kunstneren.

 

Bonus info om Franciska Clausens værk fra 1929, som bærer den enkle titel ‘Komposition’: ‘Komposition’ er gået over i historien. Her ses kubisme, der i sig selv ikke var nyt, men her ses også cirkler med ringe omkring. Disse cirkler med ringe omkring var nyt. Og en af samtidskunstnerne viser disse særlige, nyskabende cirkler stor interesse. Og efterfølgende begynder de at optræde i hans egne værker. Kunstneren der kiggede vores unge Franciska over skuldrene hed Pablo Picasso. Anekdoten bevidnes som værende sand af flere kyndige kilder.

Kunsthallen

For dem, der ikke kender Gl. Holtegaard kan det bemærkes, at udstillingen er til at overse – med andre ord er der tid til fordybelse. Man kan lade sig suge ind i de enkelte værker. Man kan give sig tid til at se den meget informative film om kunstnerne, der er konstrueret til lejligheden med kurator Marie Oxholm Zigler. Er vejret til det, kan du gå på opdagelse i Barokhaven, og husk at du gerne må tage nedfaldsfrugterne med hjem til æblekagen.

 

 

På vanlig vis har Gl. Holtegaard et righoldigt program, der opdateres løbende med talks og walks. Der bydes også på kunstkurser og for de mindste er der hver dag et kreativt værksted, hvor de kan bide skeer med at blive deres egen Léger, Clausen eller GAN.

 

MÉCANIQUE MODERNE – Franciska Clausen – Fernand Léger – Gösta Adrian-Nilsson GAN kan nydes på kunsthal Gl. Holtegaard til den 9. januar 2022.

 

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION