Film Interview

9/11: One Day in America – National Geographic Channel

9/11: One Day in America

National Geographic Channel

 

 

National Geographic

©National Geographic

 

 

Her på redaktionen er vi stolte over at være blevet udpeget til at give vores vurdering af National Geographic Channels seneste produktion: ‘9/11: One Day in America‘. Serien om terrorangrebet i USA er i 6 dele og har verdenspremiere netop nu i anledning af 20-årsdagen for den tragiske ugerning.

 

Vi vil naturligvis her i anmeldelsen undgå ‘spoilers’ i videst muligt omfang, men det skal dog siges, at vi går tæt på stoffet og belyser dokumentarserien fra diverse afslørende vinkler. Så det er uundgåeligt, at der ikke kommer enkelte ‘spoilers’ for dagen – nu er advarslen givet.

 

 

National Geographic

©National Geographic

 

 

951 timers optagelser kogt ned til 6 afsnit

Indledningsvis kan vi fastslå, at dokumentaren er sammenklip af live footage fra den skæbnesvangre dag for amerikanerne 11. september 2001. Med andre ord har filmfolkene gennemgået 951 timers amatøroptagelser, indekseret dem, systematiseret dem og endelig valgt 4-6 timers optagelser ud til de 6 afsnit. Serien varer i alt 7 timer inklusiv de mange beretninger, der er optaget i nutiden.

 

Det dokumentariske greb er således det, vi i fagsproget kalder ‘Observational’ – vi er som seere til stede midt i det hele. Samtidig mødes vi af ‘Expository’ grebet, da en lang række af interviews voice over bringer øjenvidne skildringer ind over ulykkerne. Vi har også en del tidsangivelser, der oplyses for hvert afsnit og undervejs. Endelig har vi optagelser fra telefonopkald, vi ser transcriptet – dels til 911 og dels til ofre, der foretager opkald til deres kære måske de sidste minutter af deres liv, andre igen tager ‘afsked’ på telefonbeskeder, men viser sig at overleve på mirakuløs vis.

Ikke skuespil eller rekonstruktioner

Serien bliver som udgangspunkt vist 4 aftener i træk på NATIONAL GEOGRAPHIC CHANNEL begyndende fra den 29. august. Serien indleder med at understrege, at den ‘bør ses med værdighed og respekt’. Lad os slå fast, der er tale om en alvorlig serie, der ikke er lavet af skuespillere eller performere, men mennesker fra reallife, der ved tilfældighedernes blinde spil var på det forkerte eller rigtige sted på det forkerte eller rigtige tidspunkt.

 

Det er nok nødvendigt at informere om, at man som garvet kynisk anmelder og en stor voksen mand med brede skuldre altså ikke er i stand til at holde tårerne tilbage. Det er hård kost og ikke smalkost, når en medborger – en verdensborger – dukker frem af ruinerne med sit kranium forholdsvis skilt ad og blodet piblende frem stiller op foran kameraet og giver et interview til en tv-kanal, mens beton og cementstykker drysser ud af munden på ham, og hans eneste tanke er, om det er muligt at redde flere folk ud af bygningen. Tom Canavan, som manden hedder, arbejder i dag på 9/11 MEMORIAL & MUSEUM.

 

 

 

National Geographic
In September 2001, Tom Canavan worked on the 47th floor of the North Tower in the trust department of First Union Bank. When the South Tower collapsed, he became trapped in a pile of rubble. (National Geographic/Daniel Bogado)

 

 

2977 mennesker dør – 18 mennesker reddes ud af ruinerne

9/11: One Day in America‘ forholder sig ikke på et eneste tidspunkt til hvem/hvad/hvordan angrebet bliver gennemført mod USA. Seriens eneste mission er at vise liveoptagelser fra den katastrofale begivenhed, og vise hvordan enkelte ofre reddede livet, mens andre ikke gjorde. I alt dør 2977 i det samlede angreb, og kun i alt 18 mennesker reddes ud af ruinerne. WTC bliver angrebet og Pentagon. I et af de angribende fly lykkes det passagererne at overmande terroristerne, men flyet forulykker desværre.

 

World Trade Center var som bekendt et større kompleks med mange bygninger, deriblandt de to gigantiske tvillingetårne, der skød hen ved en halv kilometer i højden.

 

For at forstå perspektivet er det vigtigt at forstå, at der var tale om et overraskelsesangreb. Ingen vidste, der var tale om overlagt terror. Med andre ord vidste mange slet intet om, at de var under angreb – slet ikke i tårnene, hvor mange blev afskåret fra kommunikation.

Tidsfaktor om de to tårne:

NORDtårnet rammes af American Airlines Flight 11, kl. 8.46. Tårnet styrter sammen kl. 10.28.

 

SYDtårnet rammes af United Airlines Flight 175, kl. 9.03. Tårnet styrter sammen kl. 9.59.

 

Med den kyniske regnemaskine kan man sige tårnene styrter sammen i baglæns rækkefølge, hvilket naturligvis medvirker til endnu mere panik, forvirring og kaos.

Indblik i de overlevnes beretninger (Spoiler alert)

Vi møder en række personer, hvis liv pludselig flettes sammen under de tragiske begivenheder. Joseph Pfeifer har været professionel brandmand sammen med sin bror i en lang årrække – han er netop blevet udnævnt til brigadechef i FDNY. Hans første dage i denne nye stilling følges og filmes tilfældigvis af et filmhold. Den 11. september er de nede i downtown Manhattan til en rutine undersøgelse af noget ‘smog’ eller ‘gas’, der muligvis bliver lækket fra undergrunden. Brandfolkene tester i ro og mag den mulige lækage få hundrede meter fra WTC. Nyudnævnte brigadechef Joseph Pfeifer får her sin inddåb og hans folk bliver ‘first responders’ i NORDtårnet.

 

 

 

 

9/11: One Day in America
Joseph Pfeifer, Chief of Batallion One, was the first chief to arrive at the scene of the attack and set up the command post in the lobby. (National Geographic/Daniel Bogado)

 

 

Hundredvis af brandfolk under Pfeifers ledelse bestormer WTC og sætter en kommandocentral op. Det står klart, at folk skal reddes ud, og dette sker inden for få minutter. Elevatorerne er ude af drift. Brandfolkene tager trapperne op i højderne.

Advokaten og brandmanden

Midt i det hele angribes SYDtårnet, og det står nu klart, at der er tale om et overlagt koordineret angreb. Hundredvis af mennesker er fanget i flammerne uden mulighed for at kunne flygte – vi ved i dag, at flere selv valgte at bringe sig af dage under disse tragiske omstændigheder.

 

En advokat flygter ud af en af de nærliggende bygninger, som er er en del af WTC – han ombestemmer sig dog og vil tilbage til sit kontor for at hente nogle ‘vigtige papirer’ – dette viser sig dog at blive hans redning, da SYDtårnet braser sammen lige der, hvor han ellers ville have været, hvis han flygtede. Advokaten er dog spærret inde i den nærliggende bygning sammen med en brandmand. De er begge ilde tilredt, men brandmanden viser vejen og redder dem begge ud. Nødvendigt er det nok ikke at nævne, at de to bliver venner for livet.

Prioritering af menneskeliv

Vi møder også behandlings teams fra de nærliggende skadestuer. En af folkene sættes til at lave prioriteringer over menneskeliv – hvem er værd at redde? Hvem skal blot have lov at død i fred? Han fortæller, at en kvinde kommer ind på en båre fuldstændig pulveriseret. Hun er i live, men tydeligvis døende. Hun spørger ham, om hun vil overleve – og han må gå på kompromis overfor alt, hvad han tidligere har stået for og slet og ret stikke den stakkels kvinde en løgn: ‘Ja, du vil overleve, ingen tvivl om det!’. Det giver kvinden livsmodet tilbage og hun ånder ud med et fredeligt smil om håb på læberne.

Et makkerpar som brødre

Vi møder også den hvide ambulancefører James ‘Jimmy’ Dobson, der med sin sorte makker er tæt ved tårnene, da de braser sammen. Hans makker, Marvin Bethea, er ude at redde folk, mens han laver behandling i ambulancen. ‘Vi er som brødre og har arbejdet sammen i mange år, men pludselig fik Marvin en skyskraber i hovedet derude på gaden og forsvandt’, fortæller ambulanceføreren. Om den hvide ambulancefører finder sin sorte ven og bror i ruinerne, skal man selv se i serien.

 

 

NATIONAL GEOGRAPHIC
James ‘Jimmy’ Dobson, a paramedic who responded to the attack of the World Trade Center with his partner Marvin Bethea. He treated several patients at an on-scene triage station and shuttled injured people from Ground Zero to the nearest hospital.(National Geographic/Duane McClunie)

 

 

Da Gud overtog autopiloten

Endelig møder vi en tidligere paramedic, der bor tæt på ulykkesstedet, men som efter eget udsagn er kraftigt alkoholiseret. Han er på et stade i sit liv, hvor han intet arbejde har og er ved at drikke sig ihjel. Han ser ud af vinduerne tårnene styrte sammen, imellem linjerne tænker han bare, de kan tage ham med i døden ved samme lejlighed. Hans søster har lagt en kærlig voicemail til ham på hans telefon med budskabet, at ‘hun da regner med, han er i live og temmelig sikkert er nede og hjælpe i redningsaktionen!’

 

 

 

NATIONAL GEOGRAPHIC
Two Hatzoloh paramedics in the aftermath of the collapse. (WDR Media Group)

 

 

Manden fortæller, at her griber Gud ind – han bliver ædru inden for få minutter. Hans gamle jeg som paramedic og redningsmand overtager ‘autopiloten’ og den alkoholiserede mand løber ned til ulykkesstedet og begynder at redde folk ud af flammerne. Alt sammen på grund af hans søsters kærlige opkald på hans mobilsvar. At manden senere er kommet på ret kurs ses ved, at han her 20 år efter katastrofen er ved sine sansers fulde brug, og kan berette om den dag ‘Gud overtog autopiloten’.

Must see

Ovenstående skildringer er blot et lille indblik i det omfattende og grundige materiale NATIONAL GEOGRAPHIC har samlet sammen i samarbejde med 9/11 MEMORIAL & MUSEUM.

 

 

 

KULTURINFORMATION

©National Geographic

 

 

Utvivlsomt vil serien ‘9/11: One Day in America‘ også blive indkøbt og vist på vores landsdækkende danske public service kanaler. En serie alle bør se.

 

✮✮✮✮✮✮

 

Se mere her

 

 

 

Indlægget om 9/11: One Day in America – National Geographic Channel er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION