Kunstbygningen i Vrå: Vi elsker Poul Anker Bech

Ida Kvetny i Vrå

Poul Anker Bech. Sommeraften med traktorlevn fra 2002

✮✮✮✮✮

' ……. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Poul Anker Bech både ville have været stolt, rørt og beæret over denne, store og flotte udstilling …… '

– Pia Haupt, KULTURINFORMATION

Kunstbygningen i Vrå har netop åbnet døren op til "Vi elsker Poul Anker Bech". Det er en hyldest til en af dansk kunsts mest særegne kunstnere. Udstillingen kredser primært om hans poetiske og ofte drømmeagtige univers. Men udstillingen byder samtidig på et markant møde med samtidskunsten i skikkelse af Ida Kvetny – en kunstnerisk vildkat – hvis farverige og kompromisløse udtryk skaber en spænding og levende kontrast til Poul Anker Bechs mere eftertænksomme billedverden.

Poul Anker Bech

Poul Anker Bech (1942-2009) voksede op i Tårs, lige midt i det Vendelbo'ske landkort. Der står tiden ikke nødvendigvis stille, den tager bare god tid. Det er en by, hvor hovedvejen er både centrum og dagens bedste mulighed for lidt spænding. Især når rutebilen til Hjørring kører forbi og minder de lokale om, at der også findes en verden udenfor byen.

Måske var det derfor, at Poul Anker Bech som stor knajt søgte ud, væk fra asfalten, rutebilskøreplaner og landsbyens sindige liv. Han fandt i stedet sit eget liv i naturen. Mellem marker, græssende køer og den klare nordjyske himmel fandt han en ro og kærlighed til naturen. Den skulle senere sætte sig, som dybsindige aftryk i hans kunst.

At træde ud gennem lærredet

Når jeg står foran et maleri af Poul Anker Bech, får jeg lyst til at tage et par syvmilestøvler på og træde ind i hans maleriske univers. Her er der aldrig stormvejr, kun en særlig form for ro. Hvor man næsten kan høre fuglene kvidre og en fræsende lyd af en motorsav langt ude i det fjerne.

Hos Poul Anker Bech er naturen sjældent alene. Midt i landskabet dukker menneskets aftryk op. Et enligt transformertårn, en efterladt og godt brugt Massey Ferguson traktor og til tider endda små dynger af skrot. Som under normale omstændigheder ville være grimt og gråt. Men i hans verden bliver selv skrot flot. Så også det slidte får sin egen stille skønhed.

Moderne surrealisme

Jeg vil kalde Poul Anker Bech en nordjysk surrealistisk maler. Men hos ham er det ofte underspillet, kommer snigende, lidt lunefuldt og med et skævt smil gemt et sted i motivet. Og det er netop der, hvor noget af magien ligger. Her er ingen facitliste, for som han selv sagde "Din tolkning kan være lige så god som MIN".

Poul Anker Bech havde et helt særligt forhold til Kunstbygningen i Vrå. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han både ville have været stolt, rørt og beæret over denne, store og flotte udstilling. At så mange private samlere, har valgt at udlåne deres værker, gør ikke bare udstillingen til noget helt særligt. Det er også en smuk og værdig hilsen til ham.

Ida Kvetny i Vrå

Ida Kvetny i Vrå. Pose 2023.

Men to observerer bedre end een, så jeg vil hermed overlade det skrevne ord til min medanmelder Sylvie:

"Vrå Kunstcenter har denne gang overgået sig selv. Sammenstillingen af Poul Anker Bech og Ida Kvetny fungerer som en velkoreograferet forestilling- som Tivoli kugler, der spejler sig i hinanden under en varm sommernats fyrværkeri. Allerede fra første møde mærkes passionen og kærligheden til kunsten i det intime rum.

To kunstnere, to forskellige tider men et næsten fælles udsagn: Mennesket som et eksistentielt væsen. Gennem drømmeagtige scener, symbolsk psykologi og forskydninger af virkeligheden åbnes et særligt psykisk rum.

Et samspil

Hos Anker Bech fremstår verden stille, tom og næsten apokalyptisk. Hans værker balancerer i tavsheden og afstanden, hvor tomheden får lov at tale. Ida Kvetny bevæger sig i et beslægtet univers, men hendes udtryk eksploderer i farver, lag og fragmenter. Hvor Bech hvisker, taler Kvetny i et intenst og sanseligt billedsprog.

Begge kunstnere kredser om indre frem for ydre. Bechs melankolske ensomhed møder Kvetny psykedeliske, kropslige og ceremonielle univers. Hos Kvetny trækkes vi ind i en næsten rituel oplevelse – som en natlig passage i det ubevidste.

Udstillingen skaber en dialog mellem det realistiske og det surrealistiske. Bechs fotografisk præcise malerier står i kontrast til Kvetny organiske og drømmevævende billedverden, hvor mennesket synes fanget i et spind af identitet og opløsning. Nok om Poul Anker Bech… lad os give plads til den nulevende kunstner.

Ida Kvetny

Ida Kvetny arbejder på tværs af medier – traditionelle malerier, skulptur og installationer. Banebrydende skaber hun et univers ved at fusionere det traditionelle med det digitale bl.a. gennem brug af AI, AR og VR. Hun maler ind i værket ”iscenesætte oplevelsen ”- experiencing the artwork. Som beskuer bliver man draget ind i en følelsesmæssig skala, hvor man rejser med hende gennem et univers og afventer spændt og fascineret det næste udtryk.

Ekspressionisme, streetart og neo surrealisme anes i hendes værk: Farver, symboler og myter smelter sammen fx blå, lilla og pink flyder ind i hinanden, ansigter opløses, kroppen transformeres til andet; planter, dyr og masker. Identitet bliver flydende.

Det kan virke kaotisk men hun styrer både budskab og værk igennem bl.a. inkorporering af klassiske materialer i de digitaliserede installationer, mørke konturer på lærred, vertikale søjler og stærke rytmer der leder øjet.

Hendes værker er intuitive og efterlader ikke nødvendigvis plads til rationel forståelse, men netop derfor rammer de dybere.

Afslutningsvis, man ”læser ”ikke bare Ida Kvetnys værker, man bevæger sig igennem dem som i en psykisk klubscene i en drøm klokken 0500 om morgenen". – Sylvie Boutêtes

Ida Kvetny i Vrå